Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage over en artikel bragt på hjemmesiden retsrapport.dk i juni 2020. Artiklen omhandlede en 31-årig bosnisk statsborger, der ved Retten i Kolding blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for 126 forhold om internetbedrageri og vidnetrusler. I artiklen blev manden identificeret med både fuldt navn, et portrætbillede og oplysninger om hans etniske baggrund samt bopælsstatus.
Klageren anførte i sin klage til Pressenævnet, at artiklen krænkede hans privatliv og udstillede ham unødigt. Han gjorde gældende, at identifikationen var i strid med de presseetiske regler, og at omtalen af hans etnicitet var irrelevant. Desuden bestred klageren rigtigheden af visse oplysninger i artiklen, herunder påstanden om, at han skulle have benyttet en anden persons sundhedskort i forbindelse med bedrageriet. Endeligt ønskede klageren artiklen slettet med henvisning til, at den gjorde det umuligt for ham at komme videre med sit liv og skabte frygt for hans sikkerhed.
Mediet anførte som genmæle, at identifikationen skete i overensstemmelse med reglerne for retsreportage, da der var tale om en væsentlig frihedsstraf for omfattende kriminalitet. Omtalen af nationalitet blev betragtet som relevant, da anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om udvisning. Mediet opdaterede desuden artiklen med klagerens benægtelse af brugen af en andens sundhedskort og udskiftede det oprindelige portrætfoto.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af retsrapport.dk.
Nævnet vurderede, at omtale af straffesager generelt har offentlig interesse. Selvom klageren blev identificeret med navn, billede og etnicitet, var dette ikke i strid med god presseskik jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet lagde vægt på:
Vedrørende spørgsmålet om brugen af en anden persons sundhedskort konstaterede nævnet, at der var modstridende forklaringer. Da mediet efterfølgende havde indføjet klagerens benægtelse i artiklen, og oplysningen var bragt i sammenhæng med en domfældelse for mange andre forhold, fandt nævnet ikke grundlag for kritik.
I forhold til anmodningen om sletning efter de vejledende regler for god presseskik punkt B.8, anerkendte nævnet, at artiklen indeholdt følsomme oplysninger. Dog fandt nævnet, at det grundet sagens alvor og det korte tidsrum (under et år) siden domfældelsen ikke var i strid med god presseskik at afvise anmodningen om sletning.
Pressenævnet præciserede desuden, at spørgsmål om ophavsret til billeder falder uden for nævnets kompetence jf. Medieansvarsloven § 43.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.



Sagen omhandler en anmodning fra en mand om at få fjernet eller afindekseret en artikel publiceret af fyens.dk i august 2014. Artiklen beskrev en dom, hvor klageren blev idømt seks et halvt års fængsel for besiddelse og videresalg af knap to kilo kokain samt besiddelse af en revolver og ulovlige præstationsfremmende midler.
Klageren kontaktede mediet i oktober 2015 med et ønske om sletning, da artiklen figurerede som det øverste resultat ved søgninger på hans navn på Google. Han argumenterede for, at omtalen var en væsentlig hindring for hans forsøg på at genopbygge sin erhvervskarriere og skabe nye professionelle kontakter. Han påpegede desuden, at mediet havde angivet hans alder forkert og udeladt hans mellemnavn.
Fyens.dk afviste anmodningen med henvisning til deres interne retningslinjer og Medieansvarsloven § 1 om god presseskik. Mediet oplyste, at de som udgangspunkt kun afindekserer artikler, der er mindst fem år gamle, og som ikke har væsentlig offentlig interesse. Da der her var tale om en meget alvorlig straffesag med en lang fængselsstraf, og da artiklen kun var lidt over et år gammel, vurderede mediet, at de presseetiske hensyn til offentlighedens informationsbehov vejede tungere end klagerens ønske om anonymisering.
Klager fik tirsdag medhold i, at ytringsfriheden blev krænket, da han blev dømt for at kalde politiker nazist i en sammenligning vedrørende retsvæsenet i Danmark.
En ny afgørelse slår fast, at operatører af online markedspladser er dataansvarlige for indholdet i brugeres annoncer og skal sikre overholdelse af GDPR.

Sagen omhandler en klage fra en mand over en række artikler bragt i Sjællandske Næstved og på sn.dk i oktober 2015. Arti...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...
Læs mereForslag til lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)