Navnesammenfald i kriminalartikler: Pressenævnets vurdering af JydskeVestkystens sprogbrug

Pressenævnet udtaler ikke kritik af JydskeVestkysten i sagen. Nævnet vurderer indledningsvis, at klagerne har en retlig interesse i sagen, da de er de eneste i landet med det pågældende efternavn, hvilket giver dem grundlag for at få sagen behandlet.

Vurdering af identifikation og forvekslingsfare

Nævnet finder det i medfør af Medieansvarsloven § 34 godtgjort, at der ikke er en reel risiko for forveksling. Begrundelsen er, at den dømte persons korrekte identitet fremgår tydeligt af både artiklens underrubrik og selve brødteksten. Da virksomheden med samme navn desuden ikke kan idømmes fængsel, afvises det, at der kan ske forveksling med erhvervsvirksomheden.

Dækning for overskriften og sletning

I forhold til overskriften finder Pressenævnet, at anvendelsen af ordet har dækning i artiklen, da det refererer til den dømtes egen omtale af sig selv. Der er således ikke handlet i strid med kravene om korrekt information eller dækning for overskrifter.

Vedrørende anmodningen om sletning eller anonymisering i digitale arkiver henviser nævnet til, at selvom oplysninger om strafbare forhold som udgangspunkt er følsomme, vedrører disse i dette tilfælde en anden person end klagerne. Da der ikke foreligger en reel forvekslingsrisiko, findes der ikke grundlag for at pålægge mediet at hindre tilgængeligheden af artiklen. Afgørelsen støttes på de vejledende regler for god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 43.

Klageren anførte flere klagepunkter vedrørende avisens fremstilling:

• Fejlagtig gengivelse af dom: Avisen skrev, at klageren i 2013 var blevet dømt for hacking af en tidligere arbejdsgivers server, selvom han faktisk var blevet frifundet for dette forhold.
• Udokumenterede voldsbeskyldninger: Artiklerne refererede til et påstået fysisk overfald på en parkeringsplads i 2006, hvilket klageren benægtede nogensinde at være blevet sigtet eller dømt for.
• Identificerbarhed og privatliv: Klageren mente, at omtalen af hans tidligere arbejdspladser og naboens navn gjorde ham identificerbar for lokalsamfundet.
• Overskrifter: En overskrift fastslog, at han ”skal i fængsel”, selvom dommen var anket til landsretten.

Parternes argumenter

Sjællandske Medier forsvarede dækningen med, at sagerne havde væsentlig offentlig interesse, og at betegnelsen ”Chikane-manden” var dækkende for de faktiske forhold. Mediet erkendte fejlen vedrørende hacking-dommen og bragte en rettelse, men fastholdt at historikken var relevant for at belyse det samlede forløb over for læserne.