Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Københavns Kommune meddelte den 30. oktober 2019 dispensation fra lokalplan nr. 397, [vejnavn1], til opførelse af et etagebyggeri med 19 lejligheder på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19.
Ejendommen [adresse1] er omfattet af lokalplan nr. 397, [vejnavn1], vedtaget den 24. november 2005. Lokalplanens formål er at fastholde området som boligområde med større, familieegnede boliger, fastlægge retningslinjer for ny bebyggelses omfang og placering, understøtte en sammenhængende friarealstruktur og sikre arkitektonisk kvalitet. Lokalplanen fastsætter blandt andet bestemmelser om:
Det ansøgte projekt omfatter opførelse af en fritliggende bygning i 4 etager med et etageareal på 1.697 m². Bygningen er trukket ca. 2,5 m ind fra skel mod [vejnavn5], har en gesimshøjde på 14 m og en bygningshøjde på op til 17 m. Den placeres delvist uden for lokalplanens byggefelt A. Projektet inkluderer gennemgående altaner, en fælles tagterrasse på 350 m², og indrettes med 19 boliger. Der etableres et parkeringsanlæg for 9 biler. Kommunen gennemførte nabohøring efter og partshøring efter , hvor klagerne indsendte indsigelser.
Københavns Kommune meddelte dispensation fra lokalplanens § 5, stk. 3 og 5, § 6, stk. 1, litra b, og § 7, stk. 1, 3 og 5. Kommunen begrundede dispensationen med, at projektet er tilpasset den øvrige bevaringsværdige bebyggelse, skaber et godt opholdsareal og er en arkitektonisk fornyelse. Klagerne, en række naboer, klagede til Planklagenævnet og anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, da byggeriet er i væsentlig strid med lokalplanens formål, herunder principperne om friarealstruktur og fritliggende bebyggelse. De mente også, at overskridelse af maksimal bygningshøjde ikke kan dispenseres fra, og at 9 parkeringspladser er en væsentlig fravigelse. Klagerne anførte desuden, at dispensationen er i strid med Københavns Kommunes kommuneplanstrategi 2018 og retningslinjer for tagboliger og altaner, samt at byggeriet medfører lys- og indbliksgener.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Københavns Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 397 til opførelse af et etagebyggeri på [adresse1]. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, men kan ikke prøve skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, eller om byggeriet medfører gener.
Planklagenævnet fastslog, at kommuneplanstrategier, jf. Planloven § 23 a, stk. 2, ikke er umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer. Ligeledes er Københavns Kommunes "Retningslinjer for altaner og tagterrasser" og "Retningslinjer for tagboliger" alene vejledende og har ikke retsvirkning, medmindre de er en del af lokalplanen, hvilket ikke er tilfældet her. Kommunen kan derfor give dispensation i strid med disse.
Nævnet vurderede, om de enkelte forhold krævede dispensation i henhold til Planloven § 18 og Planloven § 19:
Nævnet vurderede, at lokalplanens § 5, stk. 3 og 5, og § 7, stk. 5, ikke er en del af planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Dette skyldes, at de er bebyggelsesregulerende bestemmelser, og formålsbestemmelsen ikke fremhæver dem som særligt betydningsfulde principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra disse bestemmelser.
Planklagenævnet ophæver den del af Københavns Kommunes afgørelse, der vedrører dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 1, litra b, og § 7, stk. 1 og 3, idet dispensationen er ufornøden. Nævnet kan ikke give medhold i klagen over den del af afgørelsen, der vedrører dispensation fra lokalplanens § 5, stk. 3 og 5, og § 7, stk. 5. Denne del af kommunens afgørelse gælder således fortsat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren fuldt medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 3-52, specifikt vedrørende delområde A1. Kommunen havde tilladt opførelse af etageboliger i et område, der ifølge lokalplanen var udlagt til rækkehuse. Klagen omhandlede, at denne dispensation var i strid med lokalplanens bestemmelser og krævede en lokalplanændring.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.

Odense Kommune meddelte den 2. marts 2020 dispensation fra lokalplan nr. 0-697, Thrigekarréen Centerområde, til opførels...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse om tilladelse til opførelse af en b...
Læs mere