Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Tønder Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 704, Sommerhusområdet Kongsmark, Rømø, til lovliggørelse af en småbygning på en ejendom i 6792 Rømø. Afgørelsen blev truffet den 13. november 2019, og ejendommens ejere klagede den 24. november 2019 til Planklagenævnet.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 704, delområde I. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for placering og udformning af bygninger:
Kommunen konstaterede, at småbygningen er opført ca. 15 meter fra hovedhuset og ca. 3 meter fra skel mod nabo, hvilket strider mod §§ 6.3 og 6.4. Desuden er taget delvist fladt og oplagt med tagpap, i strid med § 7.2. Kommunen bemærkede også, at stråtækkede bygninger ifølge byggeloven skal opføres mindst 10 meter fra skel på grund af brandfare, hvilket yderligere forhindrer lovliggørelse med stråtag på den nuværende placering.
Klagerne anførte primært, at:
Kommunen fastholdt, at småbygningen er i strid med lokalplanens bestemmelser om afstande og tagudformning. Kommunen oplyste, at den først blev opmærksom på de ulovlige forhold i juni 2019 i forbindelse med en ansøgning om solcelleanlæg. Selvom luftfotos viste opførelsen af en 10 m² småbygning mellem 2004-2006 og en udvidelse til 30 m² mellem 2006-2008, havde kommunen ikke tidligere kendskab til disse ulovligheder. Kommunen afviste, at den havde udvist myndighedspassivitet, da dens tilsynspligt først indtræder ved kendskab til et ulovligt forhold, og der ikke er en generel pligt til at gennemgå luftfotos systematisk.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Tønder Kommunes afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om overensstemmelse med lokalplanen, hjemmel til afslag på dispensation, myndighedspassivitet og indrettelseshensyn. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.
Nævnet afviste at behandle spørgsmål vedrørende forældelsesloven, da dette falder uden for nævnets kompetence. Spørgsmålet om myndighedspassivitet og indrettelseshensyn blev dog behandlet som et offentligretligt spørgsmål baseret på princippet om berettigede forventninger.
Nævnet fastslog, at småbygningen ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Bygningen er placeret 15 meter fra beboelseshuset, hvilket strider mod Lokalplan nr. 704 § 6.3. Desuden er den placeret mindre end 5 meter fra skel mod nabo uden stråtag, hvilket er i strid med Lokalplan nr. 704 § 6.4. Endelig er taget delvist fladt og oplagt med tagpap, hvilket strider mod Lokalplan nr. 704 § 7.2 om saddeltage og stråtag. Forholdet kræver derfor dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde udvist myndighedspassivitet. Kommunens tilsynspligt indtræder først ved kendskab til et muligt ulovligt forhold, og Planloven § 51 indebærer ikke en almindelig forpligtelse til at føre regelmæssigt løbende tilsyn, herunder gennemgang af luftfotos. Kommunen påbegyndte lovliggørelsessagen, så snart den blev bekendt med forholdet i juni 2019.
Vedrørende indrettelseshensyn vurderede nævnet, at tidsrummet på maksimalt 14 år (for den udvidede del af bygningen) og 14-16 år (for den oprindelige del) var for kort til at give klageren en berettiget forventning om, at kommunen ikke ville kræve forholdet lovliggjort. Nævnet lagde vægt på de tungtvejende planmæssige interesser i at håndhæve lokalplanens bestemmelser, især da området er et sommerhusområde, hvor landskabets kvalitet er afgørende. Desuden havde den tidligere ejer i 2006 modtaget en lovliggørende dispensation for en carport på ejendommen, hvilket burde have skabt en formodning om, at yderligere byggearbejde også krævede tilladelse. Den nuværende ejer indtræder i tidligere ejeres retsstilling.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på tilladelse til at opføre en udestue. Klager argumenterede for, at udestuen burde sidestilles med mindre småbygninger som garager og carporte, og henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet. Kommunen afviste ansøgningen med henvisning til lokalplanens bestemmelser om afstand til vejskel og bevarelse af grønne vejbilleder.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Sagen omhandler et afslag på lovliggørende dispensation til to udsigtsstuer på en ejendom i Tøndermarsken, som Miljø- og...
Læs mereSagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dis...
Læs mere