Afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en femte bolig og ophævelse af påbud på grund af sagsbehandlingsfejl

Sagen omhandler et afslag fra Aarhus Kommune på en lovliggørende landzonetilladelse til en femte boligenhed i en eksisterende bygning beliggende i landzone. Kommunen meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse af boligen. Ejendommen havde i forvejen fire lovligt godkendte lejligheder, som blev tilladt i 2004.

Sagens forløb

Ejeren, som overtog ejendommen i 1997, var bekendt med uoverensstemmelser i BBR og at der ikke var søgt tilladelse til de daværende fire lejligheder. Efter en ansøgning i 2004 fik ejeren landzonetilladelse og byggetilladelse til at indrette fire boliger, og byggeriet blev meldt færdigt i 2006.

I 2009 ansøgte ejeren om at lovliggøre yderligere to lejemål, herunder opdeling af en lejlighed, men fik afslag fra kommunen med begrundelsen, at fire boliger var det maksimale, der kunne tillades på ejendommen. Kommunen blev i 2017 opmærksom på, at en femte bolig var etableret og beboet, hvorefter der blev oprettet en lovliggørelsessag.

Klagerens argumenter

Klageren har anført, at:

• Der foreligger myndighedspassivitet, da den femte bolig har eksisteret i mange år, og kommunen burde have været bekendt med den.
• Der burde gives tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 10, da boligen er i en eksisterende bygning uden behov for væsentlig ombygning.
• Trafikale og miljømæssige hensyn, som kommunen har lagt vægt på, er ubegrundede, da boligen har været beboet i 14 år uden problemer.

Planklagenævnet stadfæster Aarhus Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse, men ophæver kommunens påbud om fysisk lovliggørelse.

Afslag på landzonetilladelse stadfæstet

Nævnet finder ikke, at kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse gennem passivitet. Ejeren kunne ikke have en berettiget forventning om, at en femte bolig var lovlig, da kommunen i 2009 gav et klart afslag på yderligere boliger. At lejeren har boet i boligen i mange år, ændrer ikke på ejerens retsstilling.

Nævnet er enig i kommunens vurdering af, at der ikke kan gives landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Selvom Planlovens § 35, stk. 10 åbner for etablering af flere boliger i eksisterende bygninger, er det en mulighed for kommunen, ikke en pligt. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, der er baseret på planlægningsmæssige hensyn, herunder ønsket om at opretholde en klar grænse mellem by og land, som det fremgår af kommuneplanen.