Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et afslag fra Aarhus Kommune på en lovliggørende landzonetilladelse til en femte boligenhed i en eksisterende bygning beliggende i landzone. Kommunen meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse af boligen. Ejendommen havde i forvejen fire lovligt godkendte lejligheder, som blev tilladt i 2004.
Ejeren, som overtog ejendommen i 1997, var bekendt med uoverensstemmelser i BBR og at der ikke var søgt tilladelse til de daværende fire lejligheder. Efter en ansøgning i 2004 fik ejeren landzonetilladelse og byggetilladelse til at indrette fire boliger, og byggeriet blev meldt færdigt i 2006.
I 2009 ansøgte ejeren om at lovliggøre yderligere to lejemål, herunder opdeling af en lejlighed, men fik afslag fra kommunen med begrundelsen, at fire boliger var det maksimale, der kunne tillades på ejendommen. Kommunen blev i 2017 opmærksom på, at en femte bolig var etableret og beboet, hvorefter der blev oprettet en lovliggørelsessag.
Klageren har anført, at:
Planklagenævnet stadfæster Aarhus Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse, men ophæver kommunens påbud om fysisk lovliggørelse.
Nævnet finder ikke, at kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse gennem passivitet. Ejeren kunne ikke have en berettiget forventning om, at en femte bolig var lovlig, da kommunen i 2009 gav et klart afslag på yderligere boliger. At lejeren har boet i boligen i mange år, ændrer ikke på ejerens retsstilling.
Nævnet er enig i kommunens vurdering af, at der ikke kan gives landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Selvom Planlovens § 35, stk. 10 åbner for etablering af flere boliger i eksisterende bygninger, er det en mulighed for kommunen, ikke en pligt. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, der er baseret på planlægningsmæssige hensyn, herunder ønsket om at opretholde en klar grænse mellem by og land, som det fremgår af kommuneplanen.
Planklagenævnet ophæver påbuddet, da det lider af en væsentlig retlig mangel. Ifølge Forvaltningslovens § 19 og Planlovens § 63, stk. 1, skal et påbud om ulovlig brug af en ejendom rettes til både ejer og bruger. Kommunen har undladt at varsle og partshøre lejeren af den ulovlige bolig, hvilket gør påbuddet ugyldigt. Nævnet bemærker, at kommunen kan indlede en ny sag om påbud, hvis de korrekte procedurer følges.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen på en ejendom i Dragør. Kommunen havde givet afslag på landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)