Afvisning af klage over etablering af fangefold i Lolland Kommune

Sagen omhandler en klage over Lolland Kommunes afgørelse af 28. maj 2019 vedrørende etablering af en fangefold på en ejendom i Ravnsby By, Birket. Klager, der er ejer af en naboejendom, anførte, at fangefolden var i strid med fredningen af Ravnsby Bakker og vilkårene i en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 af 21. januar 2015.

Lolland Kommune havde vurderet, at fangefolden ikke var i strid med fredningen eller dispensationen. Kommunen konstaterede ved besigtigelse, at ejendommen ligger inden for B. Yderzonen i fredningen af Ravnsby Bakker, men at fangefolden var placeret uden for de naturbeskyttede arealer.

Kommunen anså fangefolden for at være en del af normal hegning til kvæg og dermed ikke i strid med fredningen. Da fangefolden var etableret uden for de naturbeskyttede arealer, fandt kommunen heller ikke, at den var i strid med dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3, herunder vilkåret om, at høhæk, vanding og kalveskjul skulle opsættes mindst 100 m fra naboskel. Lolland Kommune vurderede derfor, at der ikke var tale om et ulovligt forhold.

Klager fastholdt, at etablering af fangefolde normalt kræver dispensation, og at fangefolden ikke var en del af det oprindelige projekt, der blev meddelt dispensation til. Klager mente desuden, at fangefolden burde ligestilles med høhæk, vanding m.v. i forhold til afstandskravet på 100 m fra naboskel, og at dette krav burde gælde uanset placering i forhold til de § 3-beskyttede arealer. Klagepunkter vedrørende planloven blev behandlet særskilt af Planklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lolland Kommunes afgørelse.

Begrundelse for afvisning

Nævnet henviste til, at kommunens tilsynsafgørelser efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 som udgangspunkt ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Dog kan tilsynsafgørelser påklages, for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget, altså om et konkret forhold er ulovligt.

Nævnet vurderede, at klager ikke var klageberettiget. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 er ejere af omkringliggende ejendomme (naboer) ikke omfattet af rækken af klageberettigede, da nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Det forhold, at klager havde anmeldt forholdet, og at den tidligere meddelte dispensation indeholdt et afstandsvilkår til naboskel, kunne ikke ændre på dette, da listen over klageberettigede er udtømmende. På grund af den manglende klageberettigelse kunne nævnet ikke prøve fortolkningen af lovgrundlaget.