Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Skanderborg Kommune traf den 22. marts 2019 afgørelse om, at etablering af etageboliger og en dagligvarebutik på [A1], 8362 Hørning, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter 64 boligenheder, en dagligvarebutik, parkeringskælder og fællesarealer, og det skulle gennemføres i to etaper. Kommunen baserede sin afgørelse på en screening i henhold til Miljøvurderingsloven § 21.
Flere omboende klagede den 21. april 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen fokuserede primært på, at projektet ville medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet, herunder:
Klagerne anførte, at kommunens screening undervurderede generne og henviste til en tidligere miljørapport for lokalplanen, som beskrev væsentlige negative gener for naboejendommene, herunder skyggevirkninger, reduktion af dagslys og indbliksgener. De mente, at de foretagne ændringer i projektet ikke var tilstrækkelige til at fjerne behovet for en miljøkonsekvensrapport.
Skanderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra b, som omfatter anlægsarbejder i byzone, herunder butikscentre og parkeringsanlæg, men ikke udtømmende. Kommunen forklarede, at screeningen af det konkrete projekt ikke erstattede miljørapporten for lokalplanen. De vurderede, at selvom der ville være en påvirkning af kulturmiljøet, ville den ikke være væsentlig, og at de planlagte afhjælpningsforanstaltninger, såsom matterede altaner og justering af bygningers placering og højde, ville minimere indvirkningerne til et acceptabelt niveau.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21, jf. Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Nævnet gav ikke medhold i klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse om, at etablering af etageboliger og dagligvarebutik ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål vedrørende Skanderborg Kommunes vurdering af, om projektet var miljøvurderingspligtigt, særligt i forhold til indbliks- og skyggegener samt påvirkning af kulturmiljøer. Nævnet understregede, at det ikke havde kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende lokalplanen eller byggetilladelsen, da disse henhører under henholdsvis Planklagenævnet og Byggeklageenheden.
Nævnet var enig med Skanderborg Kommune i, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra b, som skal fortolkes bredt. Det blev fastslået, at en screeningsafgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21 er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig indvirkning på miljøet kan forventes.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en vurdering af skygge- og indbliksgener, herunder inddragelse af tidligere undersøgelser fra lokalplanprocessen og de efterfølgende ændringer i projektet, såsom mattering af altaner. Dette var i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens § 19, stk. 3, som tillader bygherrens beskrivelse af foranstaltninger til at undgå skadelige indvirkninger.
Nævnet lagde desuden vægt på, at kommunen havde vurderet projektets påvirkning af de nærliggende kulturmiljøer. Kommunen havde inddraget et volumenstudium fra lokalplanen og den konkrete placering af projektet, som sikrede størst mulig afstand til det eksisterende bindingsværkshus. På dette grundlag vurderede kommunen, at der ikke ville være en væsentlig påvirkning af kulturmiljøerne. Nævnet fandt denne vurdering forsvarlig.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Klimatilpasning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. januar 2020, hvor kommunen vurderede, at etablering af 478 ungdomsboliger på en ejendom i kommunen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter opførelse af otte punkthuse med et samlet areal på 17.530 m² til ungdomsboliger med tilhørende faciliteter som parkering og fælles grønt gårdrum. Bebyggelsen er planlagt i et område for blandet bolig og erhverv, som ikke rummer særlige naturinteresser, og højden er i overensstemmelse med lokalplan 270.
Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10b, vedrørende anlægsarbejder i byzoner. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøkonsekvensvurdering derfor ikke var påkrævet. Kommunen henviste til, at forskrift for bygge- og anlægsarbejder i Lyngby-Taarbæk Kommune skulle følges under anlægsarbejdet, og at lokalplanen stillede krav til støjberegninger for at sikre, at omkringliggende erhvervsaktiviteter ikke påvirkede lokalplanområdet mere end Miljøstyrelsens støjvejledninger tillader.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
En omboende klagede den 2. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte primært, at afgørelsen ikke var truffet på et oplyst grundlag, at anlægsarbejdet ikke overholdt fastsatte forskrifter for støj, og at ansøgningen henviste til ophævede bekendtgørelser og en uhjemlet forskrift. Specifikt blev det nævnt, at bygherren havde henvist til en forskrift udstedt på baggrund af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, som var afløst af en nyere bekendtgørelse. Ligeledes blev det påpeget, at Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner var ophævet på afgørelsestidspunktet, og at en Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 var relevant.
Klageren fremhævede desuden, at støjen fra byggegrunden var til stor gene med målte lydstyrker på 85/86 dB, og at arbejdet ikke overholdt arbejdstidsbestemmelserne. Klageren mente, at kommunen havde ansvaret for at påse dette. Kommunen bemærkede i sit svar, at klageren muligvis ikke var klageberettiget efter Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, da bopælen lå ca. 150 m fra byggeriet, og at klagen var indgivet efter klagefristens udløb.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes miljøvurdering og vedtagelse af lokalplan nr. 1...
Læs mere