Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Københavns Kommune afslog den 4. december 2018 en ansøgning om dispensation til etablering af en lægepraksis på ejendommen [adresse1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet den 21. december 2018.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 17, Toftegårds Plads, specifikt i delområde C. Lokalplanens formål er at regulere trafik- og bebyggelsesforholdene, herunder at fastlægge områder til rekreative formål, trafikterminal og offentlig administration. For delområde C fastsætter lokalplanens § 3, at området primært må anvendes til kontorer for offentlig administration. Dog kan stueetagen i bygninger med facade mod trafikterminalen indrettes til butiksformål og anden publikumsorienteret virksomhed, samt beboerhus med mødelokaler og idrætsformål.
Klageren ansøgte den 26. september 2018 om dispensation til at etablere en lægepraksis i stueetagen på ejendommen. Københavns Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at en lægepraksis ikke lå tilstrækkeligt tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til kontor i det væsentligste for offentlig administration. Kommunen vurderede, at etableringen af en lægepraksis ville udgøre en videregående afvigelse, der ville kræve en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:
Klageren spurgte desuden, om kommunen ville overveje en midlertidig dispensation på tre år for at imødekomme det akutte behov for læger i nærområdet.
Kommunen fastholdt, at en lægepraksis ikke er omfattet af de tilladte anvendelsestyper i delområde C, og at ejendommen ikke har facade mod trafikterminalen. Kommunen definerede "butik" som salg af varer til private og "anden publikumsorienteret virksomhed" som butikslignende og henvendt til forbipasserende, hvilket et lægehus ikke opfylder. Kommunen afviste at sidestille en lægepraksis med en politistation, da politistationens primære funktion var kontorarbejde og borgerbetjening, mens en lægepraksis primært er undersøgelse og behandling. Kommunen anførte desuden, at den tidligere politistation var fraflyttet, og lejemålet havde stået tomt. Hjemmeplejen på naboejendommen blev anset for at falde inden for "offentlige formål" og "kontorer i det væsentligste for offentlig administration". Endelig afviste kommunen muligheden for en midlertidig dispensation, da den ansøgte anvendelse ikke var reelt midlertidig og stred mod lokalplanens principper.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afslag på dispensation til etablering af en lægepraksis. Kommunens afgørelse blev dermed stadfæstet.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, om der er tale om eksisterende lovlig anvendelse, om kommunen havde hjemmel til at give afslag, og om almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, er overholdt. Nævnet kunne ikke efterprøve kommunens tilkendegivelse om midlertidig dispensation, da dette ikke var en del af den påklagede afgørelse.
Lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18. Planklagenævnet vurderede, at en lægepraksis ikke kan karakteriseres som et "kontor" i almindelig sproglig forstand, da en lægepraksis primært omfatter undersøgelse og behandling, ikke ledelsesmæssigt eller administrativt arbejde. Etablering af en lægepraksis er derfor ikke umiddelbart tilladt under lokalplanens bestemmelse om "kontorer i det væsentligste for offentlig administration".
Desuden fandt nævnet, at ejendommen ikke har facade mod trafikterminalen, og dermed er den ikke omfattet af bestemmelsen i lokalplanens § 3, der tillader butiksformål og anden publikumsorienteret virksomhed i stueetagen af bygninger med facade mod trafikterminalen.
Planklagenævnet fandt, at ændringen fra en politistation til en lægepraksis udgør en planlægningsmæssig relevant ændring. En politistation består hovedsageligt af administrativt arbejde og kontorfunktioner med borgerbetjening, mens en lægepraksis primært består af undersøgelse og behandling af borgere. Da der er tale om en planlægningsmæssig relevant ændring, er der ikke tale om fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte anvendelse til lægepraksis er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, som udgør en del af lokalplanens principper. Derfor kunne kommunen ikke lovligt give dispensation til den ansøgte anvendelse. Etablering af en lægepraksis på ejendommen forudsætter således udarbejdelse af en ny lokalplan.
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Selvom kommunen måtte have givet tilladelse til aktiviteter i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse tidligere, kan dette ikke føre til, at klageren har krav på dispensation i strid med Planlovens § 19. Kommunen har ikke hjemmel til at dispensere, hvis en aktivitet er i strid med lokalplanens principper.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klagen omhandler Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 333 til etablering af en børneinstitution på en ejendom i Valby. Klagerne, som er naboer, anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper og formål, særligt vedrørende støj, trafik og områdets karakter som boligområde. De anførte også, at kommunens sagsbehandling var mangelfuld, og at institutionens særlige karakter (engelsksproget, privat) ikke var forenelig med lokalplanens bestemmelser.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over [by1] Kommunes dispensationer til etablering af en flåde med fiskema...
Læs mereNæstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere