Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til etablering af lægepraksis i Valby

Københavns Kommune afslog den 4. december 2018 en ansøgning om dispensation til etablering af en lægepraksis på ejendommen [adresse1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet den 21. december 2018.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 17, Toftegårds Plads, specifikt i delområde C. Lokalplanens formål er at regulere trafik- og bebyggelsesforholdene, herunder at fastlægge områder til rekreative formål, trafikterminal og offentlig administration. For delområde C fastsætter lokalplanens § 3, at området primært må anvendes til kontorer for offentlig administration. Dog kan stueetagen i bygninger med facade mod trafikterminalen indrettes til butiksformål og anden publikumsorienteret virksomhed, samt beboerhus med mødelokaler og idrætsformål.

Ansøgning og kommunens afslag

Klageren ansøgte den 26. september 2018 om dispensation til at etablere en lægepraksis i stueetagen på ejendommen. Københavns Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at en lægepraksis ikke lå tilstrækkeligt tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til kontor i det væsentligste for offentlig administration. Kommunen vurderede, at etableringen af en lægepraksis ville udgøre en videregående afvigelse, der ville kræve en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19.

Klagerens argumenter

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:

• En lægepraksis kan rummes inden for lokalplanens rammer, da den er publikumsorienteret, og lokalplanen tillader beboerhus med publikumsadgang.
• Der er tale om eksisterende lovlig anvendelse, da lejemålet tidligere har huset en lokal politistation med publikumsorienteret karakter.
• En dispensation ikke ville stride mod lokalplanens principper, især da en lægepraksis ligner offentlige arbejdsområder som kommunens hjemmepleje på naboejendommen.
• Kommunen har tilsidesat lighedsgrundsætningen ved ikke at tillade lægepraksissen, når lignende aktiviteter er tilladt i området.

Klageren spurgte desuden, om kommunen ville overveje en midlertidig dispensation på tre år for at imødekomme det akutte behov for læger i nærområdet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at en lægepraksis ikke er omfattet af de tilladte anvendelsestyper i delområde C, og at ejendommen ikke har facade mod trafikterminalen. Kommunen definerede "butik" som salg af varer til private og "anden publikumsorienteret virksomhed" som butikslignende og henvendt til forbipasserende, hvilket et lægehus ikke opfylder. Kommunen afviste at sidestille en lægepraksis med en politistation, da politistationens primære funktion var kontorarbejde og borgerbetjening, mens en lægepraksis primært er undersøgelse og behandling. Kommunen anførte desuden, at den tidligere politistation var fraflyttet, og lejemålet havde stået tomt. Hjemmeplejen på naboejendommen blev anset for at falde inden for "offentlige formål" og "kontorer i det væsentligste for offentlig administration". Endelig afviste kommunen muligheden for en midlertidig dispensation, da den ansøgte anvendelse ikke var reelt midlertidig og stred mod lokalplanens principper.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afslag på dispensation til etablering af en lægepraksis. Kommunens afgørelse blev dermed stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, om der er tale om eksisterende lovlig anvendelse, om kommunen havde hjemmel til at give afslag, og om almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, er overholdt. Nævnet kunne ikke efterprøve kommunens tilkendegivelse om midlertidig dispensation, da dette ikke var en del af den påklagede afgørelse.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18. Planklagenævnet vurderede, at en lægepraksis ikke kan karakteriseres som et "kontor" i almindelig sproglig forstand, da en lægepraksis primært omfatter undersøgelse og behandling, ikke ledelsesmæssigt eller administrativt arbejde. Etablering af en lægepraksis er derfor ikke umiddelbart tilladt under lokalplanens bestemmelse om "kontorer i det væsentligste for offentlig administration".

Desuden fandt nævnet, at ejendommen ikke har facade mod trafikterminalen, og dermed er den ikke omfattet af bestemmelsen i lokalplanens § 3, der tillader butiksformål og anden publikumsorienteret virksomhed i stueetagen af bygninger med facade mod trafikterminalen.

Eksisterende lovlig anvendelse

Planklagenævnet fandt, at ændringen fra en politistation til en lægepraksis udgør en planlægningsmæssig relevant ændring. En politistation består hovedsageligt af administrativt arbejde og kontorfunktioner med borgerbetjening, mens en lægepraksis primært består af undersøgelse og behandling af borgere. Da der er tale om en planlægningsmæssig relevant ændring, er der ikke tale om fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte anvendelse til lægepraksis er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, som udgør en del af lokalplanens principper. Derfor kunne kommunen ikke lovligt give dispensation til den ansøgte anvendelse. Etablering af en lægepraksis på ejendommen forudsætter således udarbejdelse af en ny lokalplan.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Selvom kommunen måtte have givet tilladelse til aktiviteter i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse tidligere, kan dette ikke føre til, at klageren har krav på dispensation i strid med Planlovens § 19. Kommunen har ikke hjemmel til at dispensere, hvis en aktivitet er i strid med lokalplanens principper.