Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 572 af 29/05/2024

By-, Land- og Kirkeministeriet

Planloven § 3

Ministeren for byer og landdistrikter kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som kommuneplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter § 35, stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter §§ 5 u og 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. §§ 5 u og 19, kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter loven.

Stk. 4. Ministeren for byer og landdistrikter kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.

Stk. 5. Ministeren for byer og landdistrikter kan i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.