Planklagenævnets afvisning af klage over Aalborg Kommunes afslag på dispensation til oprettelse af én grundejerforening for et lokalplanområde

Aalborg Kommune traf den 13. august 2018 afgørelse om afslag på dispensation til oprettelse af én grundejerforening for hele området omfattet af lokalplan nr. 2.20, et område udlagt til boligformål sydøst for kirken i Vester Hassing. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte var i strid med lokalplanens § 10, som fastsætter, at der skal oprettes to grundejerforeninger inden for lokalplanområdet: én for alle ejendomme og en anden for ejendommene inden for delområde B og B*.

Kommunen vurderede, at en sammenlægning af grundejerforeningerne ville pålægge grundejerne i de øvrige delområder (A, C og D) større udgifter til vedligeholdelse af fælles opholdsarealerne i delområde B og B*.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøgerne klagede den 31. august 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget den 31. januar 2019. Klagerne anførte navnlig følgende argumenter:

• At dannelse af to grundejerforeninger i et lille område med ca. 30 ejendomme ville medføre unødvendigt foreningsbureaukrati med to bestyrelser.
• At delområde B* ikke længere eksisterer, da det er ændret til parcelhusgrund, og derfor formodes at tilhøre delområde A, hvilket ville betyde, at grundejerne i delområde B skulle være medlem af grundejerforeningen for delområde A, C og D.
• At den potentielle merudgift for grundejerne ved én samlet forening ville være minimal, anslået til 50-flere hundrede kroner pr. ejendom, og at alle ville blive stillet lige ved en samlet forening.
• At kommunen dagligt giver dispensationer fra lokalplaner og derfor også burde imødekomme denne ansøgning.
• At der, udover indsigelser mod sammenlægningen, også var modtaget væsentlige tilkendegivelser for at imødekomme dispensationsansøgningen om dannelse af én grundejerforening.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse om dispensation, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan efterprøve, om kommunen har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse, men ikke skønsmæssige spørgsmål eller afgørelsens hensigtsmæssighed.

Nævnets vurdering af klagepunkterne

Planklagenævnet fandt ikke, at klagen indeholdt retlige spørgsmål. Nævnet lagde vægt på, at klagerne primært gjorde gældende, at alle i lokalplanområdet ville blive stillet lige ved oprettelse af én grundejerforening, og at to grundejerforeninger ville medføre foreningsbureaukrati. Disse argumenter blev opfattet som en klage over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagernes interesser, hvilket falder uden for nævnets kompetence.