Frederikssund Kommunes lokalplanforslag for boliger og strandcafé ved [adresse1] ophæves grundet mangelfuld visualisering og begrundelse i redegørelsen.

• Lokalplanforslaget planlægger boligbyggeri i et kystnært område uden tilstrækkeligt hensyn til kystlandskabet og den omkringliggende bebyggelse.
• Lokalplanforslaget er i strid med kommuneplanen.
• Der ikke er vurderet tilstrækkeligt på planens indvirkning i forhold til skyggefald, affaldshåndtering, støj, trafik og indbliksgener.
• Der burde have været udarbejdet en fuld miljøvurdering på grund af den miljømæssige indvirkning.

Klagerne henviste desuden til, at visualiseringerne i lokalplanforslaget var utilstrækkelige og misvisende, og at skyggediagrammerne ikke tog højde for terrænforskelle. De påpegede også, at den øgede bygningshøjde på 3 etager ville medføre betydelige indbliksgener for naboerne.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Frederikssund Kommunes vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 109 og screeningsafgørelsen.

Planklagenævnets kompetence og lovgrundlag

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke vurdere planens hensigtsmæssighed eller behandle klagepunkter om ønsket indhold af lokalplanen, herunder antal rækkehuse, etageantal, toiletfaciliteter eller parkeringsproblemer. Spørgsmålet om, hvorvidt et lokalplanforslag er i strid med trinhøjere planer, kan heller ikke påklages i forbindelse med lokalplanforslaget, da kommunen har mulighed for at rette op på dette inden endelig vedtagelse. Klagen over kommuneplantillæg nr. 38 blev ikke behandlet, da tillægget er aflyst.

Den påklagede screeningsafgørelse er truffet den 21. juni 2017. Selvom den nye miljøvurderingslov fra 2017 var trådt i kraft, skulle sagen behandles efter Miljøvurderingsloven § 57, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 (overgangsregler), da planen var under tilvejebringelse før den nye lovs ikrafttræden. Nævnet fastslog, at planforslaget skulle vurderes efter Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 3 (miljøscreening), og ikke § 3, stk. 2, som kommunen havde henvist til. Denne fejl blev dog anset for uvæsentlig, da screeningskriterierne er de samme, jf. Miljøvurderingsloven § 4, stk. 2.

Vurdering af lokalplanforslaget

Planklagenævnet fandt, at lokalplanforslaget led af væsentlige retlige mangler i forhold til Planlovens § 16, stk. 5. Bestemmelsen kræver, at der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse i kystnære dele af byzonen, der visuelt påvirker kysten, skal redegøres for den visuelle påvirkning. Hvis bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra eksisterende bebyggelse, skal der angives en begrundelse herfor.

Nævnet vurderede, at bebyggelsen påvirker kysten visuelt, da området hidtil har været ubebygget, ligger tæt på kysten uden mellemliggende bebyggelse, og det påtænkte byggeri ikke indgår i en tæt bystruktur. De to visualiseringer i lokalplanforslaget blev fundet utilstrækkelige til at give et retvisende indtryk af påvirkningen af kystlandskabet. Desuden afviger den planlagte bebyggelse væsentligt i højde og volumen (3 etager, 10 meter) fra den eksisterende bebyggelse (typisk 1½ etage), og kommunens begrundelse herfor blev fundet utilstrækkelig. Disse mangler medfører ugyldighed af lokalplanforslaget.

Klagen over manglende visualiseringer fra landsiden blev ikke imødekommet, da planloven ikke stiller krav herom udover de særlige regler for kystområder. Skyggediagrammerne i lokalplanforslaget blev fundet retvisende, og klagepunktet herom blev afvist.

Vurdering af screeningsafgørelsen

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse. Nævnet fandt, at kommunen havde opfyldt miljøvurderingslovens mindstekrav til en screening i forhold til påvirkningen af kystlandskabet. Det blev vurderet, at planen ikke har en sådan påvirkning af landskabet, at det kan begrunde et krav om miljøvurdering. Ligeledes blev kommunens vurderinger af arealets anvendelse, hygiejniske forhold, trafik, parkering, støjpåvirkning, affaldshåndtering, skyggekast og indbliksgener fundet tilstrækkelige og ikke af et omfang eller karakter, der udløser et krav om miljøvurdering. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke vil være en væsentlig miljømæssig påvirkning.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver forslag til lokalplan nr. 109, Boliger og strandcafé ved [adresse1], som vedtaget af Frederikssund Kommune den 21. juni 2017, på grund af mangelfuld overholdelse af Planlovens § 16, stk. 5.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Bemærkninger til ny behandling

Hvis kommunen fortsat ønsker at vedtage en lokalplan med tilsvarende indhold, skal et nyt lokalplanforslag udarbejdes i overensstemmelse med Planlovens § 16, stk. 5, herunder med tilstrækkelige visualiseringer af det samlede byggeri og en begrundelse for afvigelse i højde og volumen. Forslaget skal derefter sendes i offentlig høring i overensstemmelse med Planlovens § 24.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.