Search for a command to run...
Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindkraftprojekt Rendbæk Øst. Klageren anmodede den 29. november 2018 om aktindsigt i al kommunikation mellem kommunen, projektmageren og øvrige aktører i perioden fra 1. januar 2018 og frem. Klageren havde en formodning om, at relevant materiale blev tilbageholdt.
Jammerbugt Kommune meddelte den 5. december 2018 delvis aktindsigt og undtog seks specifikke dokumenter. Kommunen begrundede afslaget med, at dokumenterne var interne arbejdsdokumenter og indeholdt oplysninger om enkeltpersoners private forhold, jf. Miljøoplysningslovens § 2 samt 1985-offentlighedslovens § 7 og § 12, stk. 1. Kommunen foretog en konkret afvejning af offentlighedens interesse i aktindsigt over for hensynet til beskyttelse af kommunens interne beslutningsproces, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Kommunen vurderede, at de undtagne dokumenter var interne arbejdsdokumenter, der indeholdt foreløbige overvejelser og ikke faktiske oplysninger af offentlig interesse. Kommunen fandt heller ikke grundlag for at meddele meroffentlighed, jf. 2013-offentlighedslovens § 14.
Klageren påklagede afgørelsen den 5. december 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at de undtagne dokumenter kunne indeholde miljørelevante oplysninger, som offentligheden burde have kendskab til. Klageren formodede, at specifikke dokumenter indeholdt svar fra en intern høring, herunder kritik fra en biolog. Klageren bestred også kommunens begrundelse om dokumenternes interne karakter, da kommunen havde meddelt aktindsigt i andre interne dokumenter.
Jammerbugt Kommune fastholdt sin afgørelse den 10. december 2018. Kommunen gentog, at dokumenterne var til internt brug og ikke indeholdt faktuelle oplysninger. Kommunen bemærkede desuden, at valget om at udlevere interne dokumenter afhang af en konkret vurdering af hvert enkelt dokument. Kommunen afviste endvidere, at de undtagne dokumenter indeholdt høringssvar fra den nævnte biolog.
Under sagens behandling oplyste Jammerbugt Kommune den 6. februar 2019, at de havde meddelt fuld aktindsigt i dokument nr. 2171611 på baggrund af en afgørelse fra Planklagenævnet. Dette betød, at klagen vedrørende dette dokument ikke længere var aktuel for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og § 4, stk. 6.
Nævnet vurderede sin kompetence i henhold til Miljøoplysningslovens § 4, stk. 6, som fastslår, at afgørelser om aktindsigt kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigtsbegæringen vedrører. Da dokument nr. 2171607 og 2171611 vedrørte en VVM-sag, som kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, fandt nævnet sig kompetent til at behandle klagen vedrørende disse dokumenter. Klagen vedrørende de øvrige dokumenter (nr. 2182420, 2170255, 2171610 og 2171612) henhørte under Planklagenævnets kompetence, jf. Planlovens § 58. Efter at Jammerbugt Kommune meddelte fuld aktindsigt i dokument nr. 2171611, behandlede nævnet udelukkende spørgsmålet om aktindsigt i dokument nr. 2171607.
Nævnet fastslog, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter Miljøoplysningslovens regler, da oplysningerne vedrørte miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3. Miljøoplysningsbegrebet fortolkes bredt og omfatter oplysninger, der direkte eller indirekte vedrører miljøet, herunder VVM-vurderinger af projekters påvirkning af miljøelementer, jf. Miljøoplysningslovens § 3, nr. 1, 2, 3 og 5.
Efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, har enhver ret til miljøoplysninger under betingelserne i 1985-offentlighedsloven, dog med undtagelser i Miljøoplysningslovens § 6, stk. 2. Selvom dokument nr. 2171607 blev anset for et internt arbejdsdokument omfattet af 1985-offentlighedslovens § 7, nr. 1, skulle der foretages en konkret afvejning af interesserne, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Denne bestemmelse kræver, at undtagelsesbestemmelserne anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse.
Nævnet fandt, at dokumentet reelt var uden indhold, idet det kun indeholdt et link til et internt fildrev og afsenderens autosignatur. På denne baggrund vurderede nævnet, at dokumentet ikke kunne påvirke Jammerbugt Kommunes interne arbejdsproces, og klagerens interesse i at blive gjort bekendt med dokumentets indhold tillagdes derfor større vægt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Jammerbugt Kommunes afgørelse af 5. december 2018 og meddelte fuld aktindsigt i dokument nr. 2171607. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietRegeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Miljoestyrelsen
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en ny energipark ved Rendbæk og Toftegaard i høring frem til den 2. juli 2025.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Klager anmodede den 19. april 2021 Vejle Kommune om aktindsigt i sager vedrørende terrænregulering omkring klagers ejend...
Læs mereEn klager anmodede den 17. juni 2021 Ringsted Kommune om aktindsigt i et dokument med titlen "SV: Portalsvar: opfølgende...
Læs mere
