Stadfæstelse af afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer grundet manglende sporbarhed

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer på grund af manglende sporbarhedsdokumentation. Ved et kontrolbesøg den 7. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise den nødvendige dokumentation for syv pakker lufttørret skinke, to pakker pepperoni og to kasser pizzasauce. Produkterne var ifølge virksomhedens egne mærkningslabels modtaget dagen før, den 6. juni 2018.

Fødevarestyrelsen vejledte virksomheden om muligheden for at indsende sporbarhedsdokumentationen inden for 24 timer. Virksomheden fremsendte efterfølgende fakturaer dateret 2. maj, 30. maj, 2. juni og 6. juni 2018. Fødevarestyrelsen vurderede dog, at den fremsendte dokumentation ikke var fyldestgørende, da fakturaen af 6. juni ikke omfattede de specifikke produkter, og de øvrige fakturaer ikke dækkede den konstaterede mængde.

Virksomhedens klage og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Virksomheden påklagede afgørelsen den 8. august 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at sporbarhedsdokumentationen var fremsendt den 11. juni 2018, og at sporbarheden dermed var fuldstændig. Virksomheden mente desuden, at forholdet ikke burde give anledning til et påbud, da en lignende situation var blevet godkendt i en af klagers andre filialer.

Fødevarestyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at den indsendte dokumentation ikke var tilfredsstillende, da fakturadatoerne ikke dækkede de produkter, der ifølge virksomhedens labels var modtaget den 6. juni 2018. Fødevarestyrelsen henviste til sporbarhedsvejledningen, der understreger vigtigheden af, at sporbarhedssystemer følger den fysiske strøm af produkter og indeholder minimumsoplysninger om leverandør, modtager, leveringsdato og vareidentifikation. Vedrørende sammenligningen med den anden filial anførte Fødevarestyrelsen, at der i det tilfælde var tale om en førstegangsforseelse, og at tilfredsstillende dokumentation blev fremvist under kontrolbesøget, hvilket ikke var tilfældet i den aktuelle sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 23. juli 2018 om beslaglæggelse af fødevarer. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse var en nødvendig og passende foranstaltning i henhold til Fødevarelovens § 52, stk. 1 for at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen og forbrugerbeskyttelsen.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden under kontrolbesøget den 7. juni 2018 ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation for de pågældende produkter, hvilket udgjorde en overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2. Det blev understreget, at ledere af fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, og at der skal etableres systemer og procedurer til dette formål, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.

Vurdering af eftersendt dokumentation og sammenligning med anden filial

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de eftersendte fakturaer alene havde betydning for en eventuel ophævelse af beslaglæggelsen, men ikke for berettigelsen af den oprindelige afgørelse om beslaglæggelse. Nævnet bemærkede, at den skriftlige afgørelse om beslaglæggelse blot var en bekræftelse af den mundtlige afgørelse, der blev truffet under tilsynet.

Endvidere fandt nævnet, at de konstaterede forhold i den aktuelle sag ikke var sammenlignelige med forholdene i klagers anden filial, da der i denne sag ikke blev fremvist fyldestgørende sporbarhedsdokumentation under kontrolbesøget. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.