Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer på grund af manglende sporbarhedsdokumentation. Ved et kontrolbesøg den 7. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise den nødvendige dokumentation for syv pakker lufttørret skinke, to pakker pepperoni og to kasser pizzasauce. Produkterne var ifølge virksomhedens egne mærkningslabels modtaget dagen før, den 6. juni 2018.
Fødevarestyrelsen vejledte virksomheden om muligheden for at indsende sporbarhedsdokumentationen inden for 24 timer. Virksomheden fremsendte efterfølgende fakturaer dateret 2. maj, 30. maj, 2. juni og 6. juni 2018. Fødevarestyrelsen vurderede dog, at den fremsendte dokumentation ikke var fyldestgørende, da fakturaen af 6. juni ikke omfattede de specifikke produkter, og de øvrige fakturaer ikke dækkede den konstaterede mængde.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 8. august 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at sporbarhedsdokumentationen var fremsendt den 11. juni 2018, og at sporbarheden dermed var fuldstændig. Virksomheden mente desuden, at forholdet ikke burde give anledning til et påbud, da en lignende situation var blevet godkendt i en af klagers andre filialer.
Fødevarestyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at den indsendte dokumentation ikke var tilfredsstillende, da fakturadatoerne ikke dækkede de produkter, der ifølge virksomhedens labels var modtaget den 6. juni 2018. Fødevarestyrelsen henviste til sporbarhedsvejledningen, der understreger vigtigheden af, at sporbarhedssystemer følger den fysiske strøm af produkter og indeholder minimumsoplysninger om leverandør, modtager, leveringsdato og vareidentifikation. Vedrørende sammenligningen med den anden filial anførte Fødevarestyrelsen, at der i det tilfælde var tale om en førstegangsforseelse, og at tilfredsstillende dokumentation blev fremvist under kontrolbesøget, hvilket ikke var tilfældet i den aktuelle sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 23. juli 2018 om beslaglæggelse af fødevarer. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse var en nødvendig og passende foranstaltning i henhold til Fødevarelovens § 52, stk. 1 for at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen og forbrugerbeskyttelsen.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden under kontrolbesøget den 7. juni 2018 ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation for de pågældende produkter, hvilket udgjorde en overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2. Det blev understreget, at ledere af fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, og at der skal etableres systemer og procedurer til dette formål, jf. artikel 18, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de eftersendte fakturaer alene havde betydning for en eventuel ophævelse af beslaglæggelsen, men ikke for berettigelsen af den oprindelige afgørelse om beslaglæggelse. Nævnet bemærkede, at den skriftlige afgørelse om beslaglæggelse blot var en bekræftelse af den mundtlige afgørelse, der blev truffet under tilsynet.
Endvidere fandt nævnet, at de konstaterede forhold i den aktuelle sag ikke var sammenlignelige med forholdene i klagers anden filial, da der i denne sag ikke blev fremvist fyldestgørende sporbarhedsdokumentation under kontrolbesøget. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Læs guiden til DIX nødberedskab samt proceduren for at rekvirere manuelle certifikater ved systemnedbrud.


Sagen omhandler Fødevarestyrelsens påbud til en virksomhed om anvendelse af logbog og forhåndsanmeldelse af alle leverancer. Påbuddene blev udstedt efter et kontrolbesøg den 2. juni 2017, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede manglende sporbarhed på en række varer, herunder 657 stk. Ritter Sport chokolade. Virksomheden kunne ikke fremvise tilstrækkelig dokumentation for varernes oprindelse.
Fødevarestyrelsen anmodede virksomheden om at fremvise sporbarhedsdokumentation for indkøb af fødevarer i perioden 2016 til 2. juni 2017. En opgørelse foretaget i samarbejde med SKAT viste, at virksomheden manglede sporbarhed på 30.690,63 kg slik og chokolade. Dette store omfang af manglende sporbarhed dannede grundlag for Fødevarestyrelsens påbud.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Fødevarestyrelsen har d. 10. februar 2026 overflyttet seks centrale eksportcertifikater til mælkeprodukter og GMO-fødevarer til det digitale system DIX.
Virksomheden blev påbudt at forhåndsanmelde alle fremtidige leverancer af fødevarer til Fødevarestyrelsen. Dette skulle ske straks ved bestilling eller modtagelse af varer og inkludere detaljerede oplysninger som varenavn, vægt, mængde, leverandør og forventet leveringsdato. Fødevarestyrelsen begrundede påbuddet med behovet for at sikre identifikation af fødevarernes oprindelse og muligheden for tilbagetrækning af farlige fødevarer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.
Virksomheden blev også påbudt at føre logbog over samtlige eksisterende og fremtidige leverancer. Logbogen skulle indeholde detaljeret information om varerne, leveringsdato, LOT-numre og henvisning til fakturaer/følgesedler. Formålet var at sikre fuld sporbarhed af hensyn til fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen, ligeledes med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.
Virksomheden klagede over påbuddene og anførte, at fejlen vedrørende Ritter Sport chokoladen skyldtes leverandøren Dagrofa, som havde tastet forkert i systemet. Virksomheden fremlagde dokumentation fra Dagrofa, der bekræftede fejlen. Klager mente, at det var uretfærdigt at modtage påbud og politianmeldelse, da der var fakturaer på alle varer, og at en efterfølgende kontrol uden anmærkninger viste, at virksomheden havde styr på sporbarheden. Fødevarestyrelsen fastholdt, at påbuddene var proportionale og nødvendige på grund af den omfattende manglende sporbarhed på over 30 tons varer, og at hensynet til forbrugerbeskyttelse og folkesundhed vejede tungere end byrden for virksomheden. Fødevarestyrelsen henviste til Fødevareloven § 52, stk. 1 som hjemmel for påbuddene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse og destruktion af fødevarekont...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.