Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Københavns afslag på dispensation til fældning af seks bøgetræer på en ejendom i Søllerød. En del af ejendommen er omfattet af fredningen af Søllerød Naturpark, hvis formål er at bevare landskabsbilledet, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier samt sikre offentlig adgang. Fredningsbestemmelserne for klagers ejendom foreskriver, at området skal fremstå som en løvtræbevokset afgrænsning, og at bøge- og egetræer skal bevares længst muligt. Fældning af træer med en brysthøjdediameter over 50 cm kræver tilladelse fra fredningsnævnet.
Klager ansøgte i 2014 om dispensation til fældning eller beskæring, hvilket blev afvist, da træerne ikke udgjorde en truende fare. Denne afgørelse blev ikke påklaget. I marts 2016 fældede klager træer uden for det fredede område. Herefter ansøgte klager i april 2016 om dispensation til at fælde de seks bøgetræer inden for fredningen, begrundet i en øget stormfaldsrisiko, da de fældede træer ikke længere ydede beskyttelse. Klager fremlagde en ny udtalelse fra rådgivningsfirmaet BySkovbrug, der vurderede fire træer (nr. 1, 2, 3 og 6) som sunde, mens to (nr. 4 og 5) var svækkede. Klager tilbød at genplante bøgetræer som erstatning.
Rudersdal Kommune anbefalede dispensation for træer nr. 4 og 5, hvis beskæring ikke var mulig, og afslag for træer nr. 2 og 6. Kommunen mente, at træer nr. 1 og 3 med en brysthøjdediameter under 50 cm ikke krævede dispensation i henhold til fredningsbestemmelsernes § 12, stk. 10. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) anførte dog, at alle bøge- og egetræer skulle bevares længst muligt, uanset diameter, og at en vurdering efter naturbeskyttelseslovens § 29a og Habitatdirektivets bilag IV var nødvendig.
Fredningsnævnet meddelte afslag på dispensation for alle seks træer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. For træer nr. 1, 2, 3 og 6 blev afslaget begrundet med manglende risikohensyn. Nævnet fastholdt, at alle seks træer var omfattet af fredningen, da de var bøgetræer, der skulle bevares længst muligt. For træer nr. 4 og 5 blev afslaget begrundet med, at der manglede en vurdering af, om fældning ville overtræde forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 29a vedrørende Habitatdirektivets bilag IV-arter.
Klager anførte, at Rudersdal Kommunes vurdering af træernes sundhed og stormfaldsrisiko var i modstrid med tidligere vurderinger og BySkovbrugs rapporter. Klager mente, at stormfaldsrisikoen var øget efter fældning af de omkringstående træer. Klager kritiserede desuden, at fredningsnævnet ikke selv havde foranlediget en undersøgelse af påvirkningen på -arter for træer nr. 1, 3, 4 og 5. Endelig ønskede klager en bekræftelse på, at træerne måtte beskæres i skel, hvis fældning ikke var tilladt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3. Nævnet stadfæstede den del af Fredningsnævnet for Københavns afgørelse, der omhandlede afslag på dispensation til at fælde træer nr. 1, 2, 3 og 6. Den del af afgørelsen, der omhandlede træer nr. 4 og 5, blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling. Klagegebyret blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet tiltrådte Fredningsnævnet for Københavns vurdering af, at fredningen omfattede samtlige seks træer, da de var bøgetræer, der ifølge fredningsbestemmelserne skulle bevares længst muligt, uanset brysthøjdediameter. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag på dispensation for træer nr. 1, 2, 3 og 6. Dette blev begrundet med Rudersdal Kommunes besigtigelse og vurdering af, at træerne generelt var sunde og ikke udgjorde en reel risiko.
For træer nr. 4 og 5 bemærkede nævnet, at Fredningsnævnet for Københavns afslag var baseret på manglende vurdering af, om fældning ville påvirke arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, jf. naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3. Nævnet fandt, at Fredningsnævnet for København, i henhold til officialprincippet, selv burde have fremskaffet de nødvendige oplysninger til at vurdere, om betingelserne i naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 og naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3 var opfyldt, jf. naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 4. Da dette ikke var sket, og da det ikke kunne udelukkes, at dispensation kunne gives efter en sådan vurdering, blev sagen hjemvist til fornyet behandling for disse to træer.
Vedrørende klagers ønske om bekræftelse på beskæring af træer, der hang uden for det fredede område, bemærkede Miljø- og Fødevareklagenævnet, ligesom Fredningsnævnet for København, at dette spørgsmål henhører under kommunens kompetence som tilsynsmyndighed, jf. naturbeskyttelseslovens § 73.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opføre en ny fritidsbolig på en 3,5 ha stor ejendom i Allerød Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone, omfattet af en fredning og udlagt som ydre grøn kile i Fingerplanen.
Formålet med fredningen fra 2012 er at sikre og forbedre områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier. Fredningsbestemmelserne forbyder som udgangspunkt ny bebyggelse, men tillader fortsat brug og vedligeholdelse af eksisterende spejderhytter. Et tidligere projekt fra 2012 om en bjælkehytte på 60 m² blev ligeledes afvist af både Fredningsnævnet og det daværende Natur- og Miljøklagenævn.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
I 2017 blev der ansøgt om opførelse af en fritidsbolig på 40 m² med kælder og hems. Ansøger argumenterede for, at der var tale om erstatningsbyggeri og ikke nybyggeri, og at projektet var tilpasset efter det tidligere afslag. Desuden blev der klaget over en procedurefejl, da Fredningsnævnet i sin indkaldelse til besigtigelse fejlagtigt havde betegnet projektet som et "sommerhus" i stedet for et "fritidshus".
Fredningsnævnet for Nordsjælland meddelte afslag den 5. november 2017 med henvisning til, at byggeriet ville fremstå mere synligt, medføre en ændret og mere intensiv brug af ejendommen og skabe uønsket præcedens. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktobe...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Nordjylland, Sydøstlige dels afgørelse om til...
Læs mere