Afvisning af klage over afslag på aktindsigt i sag om støjgener fra hotel

En lokal forening klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Middelfart Kommunes afslag på aktindsigt i et internt dokument. Dokumentet vedrørte en sag om støjgener fra Hotel Sixtus i Middelfart, som kommunen behandlede efter Miljøbeskyttelseslovens § 42.

Kommunens afgørelse

Middelfart Kommune havde den 7. juni 2018 meddelt delvis aktindsigt i sagen om støjgener. Et specifikt internt dokument blev dog undtaget fra aktindsigt med henvisning til Forvaltningslovens § 12, stk. 1. Kommunen oplyste, at dokumentet alene indeholdt intern korrespondance uden betydning for den endelige afgørelse i støjsagen. Kommunen vurderede desuden, at der ikke var grundlag for at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningslovens § 10.

Klagerens anbringender

Klageren, en lokal forening, påklagede afslaget den 16. juli 2018. Foreningen anførte, at der var tale om miljøoplysninger af væsentlig betydning, da støjgenerne havde helbredsmæssige konsekvenser for de omkringboende. Klageren mente, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om der burde gives aktindsigt i dokumentet. Det blev også bemærket, at dokumentet ikke var markeret som internt på kommunens aktliste, og at personoplysninger nemt kunne overstreges. Klageren formodede, at dokumentet kunne have haft indflydelse på Bevillingsnævnets afgørelse om hotellets åbningstider og potentielt afsløre sagsbehandlingsfejl.

Kommunens bemærkninger til klagen

Middelfart Kommune fastholdt sin afgørelse og forklarede, at dokumentet ved en fejl var angivet som udgående på aktlisten, men reelt var internt. Dokumentet var et udkast til en intern mail med information om klagesagen og relevante regler. Kommunen oplyste desuden, at støjen primært stammede fra musik og menneskelig aktivitet i hotellets restaurant, og at kommunen agtede at træffe afgørelse om påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42. Kommunen henviste til, at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøaktivitetsbekendtgørelsen § 22, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Middelfart Kommunes afslag på aktindsigt.

Nævnets kompetence

Nævnet begrundede afvisningen med, at afgørelser om aktindsigt kun kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans i den sag, aktindsigtsbegæringen vedrører, jf. . Da Middelfart Kommunes afgørelse i den materielle støjsag, der behandles efter , ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. , har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen over aktindsigt. Dette gælder også efter .