Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 11. december 2017, som pålagde et forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på dele af to matrikler beliggende i et indsatsområde til beskyttelse af drikkevand. Forbuddet omfatter 6,53 hektar landbrugsjord i omdrift, der grænser op til den sydøstlige del af Beder by og ligger i kerneoplandet til Kildeplads Byagerparken, som forsyner Bederværket.
Forbuddet blev udstedt i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 1 og er baseret på ”Indsatsplan Beder”, vedtaget af Aarhus Kommune i april 2013. Planens formål er at beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Kommunen begrundede pålægget med, at drikkevandsressourcerne i området er betydelige og næsten fuldt udnyttede, og at der er særligt behov for at sikre drikkevandets kvalitet. Det blev fremhævet, at grundvandsdannelsen er særlig stor, og den naturlige beskyttelse mod pesticider er ringe på de berørte arealer, som er i hydraulisk kontakt med den væsentlige drikkevandsressource i Beder-Mårslet-Stillingdalen. Der er desuden fundet pesticider, herunder aktuelt godkendte, i drikkevandsressourcen i indsatsplanområdet.
Indsatsområde Beder er præget af begravede dalstrukturer, hvor de primære grundvandsmagasiner findes. Der er hydraulisk kontakt mellem dybtliggende og højtliggende magasiner. Kortlægningen viser begrænset udbredelse af sammenhængende lerlag over grundvandsmagasinerne, hvilket betyder, at sandede aflejringer fra terræn er i hydraulisk kontakt med magasinerne. Dette medfører en dårlig naturlig beskyttelse mod nedsivning af forurenende stoffer. Et stigende indhold af sulfat i indvindingsboringerne tolkes som et resultat af denne hydrauliske kontakt og iltning af jernsulfat.
GEUS’ Jupiter Database og supplerende analyser fra Aarhus Kommune viste, at ud af 61 analyserede boringer i indsatsområdet, har 25 boringer (41%) på et tidspunkt haft fund af pesticider. I de senest udtagne vandanalyser var der fund i 16 boringer (26%), heraf 13 under grænseværdien og 3 over. Syv forskellige pesticider blev fundet, hvoraf ét er tilladt, tre er reguleret, og tre er forbudte. En opgørelse af den gennemsnitlige grundvandsdannelse viste, at ca. 2/3 af grundvandsdannelsen i indsatsområdet finder sted i de nitratfølsomme områder, som også vurderes at være følsomme over for pesticider.
| Pesticid (P) eller pesticidnedbrydningsprodukt (PN) |
|---|
| Antal boringer med fund og procentvis andel |
|---|
| Status |
|---|
| AMPA (PN) | 2 (3 %) | Tilladt |
| Bentazon (P) | 2 (3 %) | Reguleret |
| Dichlorprop (P) | 4 (6 %) | Reguleret |
| Mechlorprop (P) | 1 (2 %) | Reguleret |
| 2,6-dichlorbenzamid (PN) | 12 (20 %) | Forbudt |
| Atrazin desisopropyl (PN) | 1 (2 %) | Forbudt |
| Dimethylsulfamid (PN) | 3 (5 %) | Forbudt |
Klageren, repræsenteret af Landbrug og Fødevarer F.M.B.A., anførte, at pålægget savner hjemmel, da der ikke er påvist forurening eller risiko herfor, og at der mangler fagligt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder på lerjorde. Klageren mente desuden, at officialprincippet samt nødvendigheds-, proportionalitets- og aktualitetskrav ikke var opfyldt. Det blev fremhævet, at godkendelsesordningen for pesticider burde sikre mod udvaskning, og at fund af forbudte stoffer eller stoffer under grænseværdien ikke juridisk kan betragtes som forurening. Klageren bestred også, at der var en stigende tendens af pesticider, som krævet i Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7, stk. 2, nr. 3.
Aarhus Kommune fastholdt, at indsatsplanen er endelig og forpligtende at gennemføre i henhold til Vandforsyningsloven § 13 c. Kommunen afviste, at en central følsomhedskortlægning er en forudsætning for anvendelse af Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, og at godkendelsesordningen alene kan sikre grundvandet. Kommunen argumenterede for, at forebyggelse er nødvendig, og at man ikke skal afvente overskridelse af grænseværdier. De samlede udgifter til drikkevandsbeskyttelse på 30-40 mio. kr. (ca. 50 øre/m³) blev anset for proportionale i lyset af de betydelige drikkevandsressourcer og den forventede befolkningsstigning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede om supplerende oplysninger om grundvandsdannelse. Aarhus Kommune fremsendte data fra grundvandsmodellen ”Århus Syd”, der viste den gennemsnitlige grundvandsdannelse i og uden for nitratfølsomme områder (NFI):
| Den gennemsnitlige fordeling af grundvandsdannelse mm pr. år | Uden for NFI | Inden for NFI | Inden for og uden for NFI |
|---|---|---|---|
| Lag 1, samlet grund-vandsmodel | 43 (29 %) | 104 (71 %) | 147 |
| Lag 2, samlet grund-vandsmodel | 35 (27 %) | 94 (73 %) | 129 |
| Lag 3, samlet grund-vandsmodel | 33 (29 %) | 81 (71 %) | 114 |
| Lag 1, Indsatsområde Beder | 79 (37 %) | 133 (63 %) | 212 |
| Lag 2, Indsatsområde Beder | 72 (38 %) | 120 (63 %) | 192 |
| Lag 3, Indsatområde Beder | 126 (57 %) | 97 (43 %) | 223 |
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 11. december 2017 om pålæg af forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på de omhandlede arealer. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.
Nævnet fandt, at Miljøbeskyttelsesloven § 26 a indeholder hjemmel til at udpege områder, der er følsomme over for udvaskning af pesticider, og fastlægge rådighedsindskrænkninger, forudsat der er vedtaget en indsatsplan, der opfylder betingelserne i Bekendtgørelse om indsatsplaner § 2. Nævnet vurderede, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt det nødvendige plangrundlag, og at ”Indsatsplan Beder” opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Det blev understreget, at lovforslagets bemærkninger forudsatte, at op til 10% af Danmarks areal kunne undergives rådighedsindskrænkninger, og at godkendelsesordningen for pesticider ikke altid giver tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Spørgsmålet om nødvendighed afhænger i vidt omfang af kommunalbestyrelsens skøn over vigtigheden af at beskytte drikkevandsressourcen, især da detaljerede tekniske beregninger ikke altid er mulige, og indsatsen kan baseres på et overordnet fagligt skøn, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Aarhus Kommunes vurdering af, at de nitratfølsomme områder i Indsatsområde Beder også er følsomme over for udvaskning af pesticider. Dette blev begrundet med, at den geologiske kortlægning viser, at grundvandsmagasinerne i området ikke overlejres af beskyttende lerlag eller kun af lerlag af ringe tykkelse. Det stigende sulfatindhold i vandværksboringerne bekræfter den manglende beskyttelse og den forcerede grundvandsdannelse. Fund af pesticider i relativ stor dybde i flere boringer, herunder vandværksboringer, understøtter, at der sker udvaskning fra rodzonen, og at godkendelsesordningen ikke lokalt sikrer magasinerne. Den opstillede grundvandsmodel viste, at ca. 2/3 af grundvandsdannelsen i indsatsområdet finder sted i de nitratfølsomme områder, hvilket yderligere understreger behovet for beskyttelse.
Nævnet fandt, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag og inddraget relevante forhold i den samlede vurdering af de hydrogeologiske forhold og arealanvendelsen, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7, stk. 2. Dette skyldes, at arealerne bidrager med 2/3 af den samlede grundvandsdannelse i indsatsområdet, ligger i kerneoplandet til Kildeplads Byagerparken med stigende sulfatindhold, og har dårlig naturlig beskyttelse mod nedsivning af pesticider.
Et flertal på syv af nævnets medlemmer fandt, at forbuddet skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på, at Aarhus Kommune i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort en risiko for forurening af grundvandsressourcen med pesticider i de udpegede sårbare områder. Desuden blev det fremhævet, at der er tale om beskyttelse af en grundvandsressource, der bidrager med 15% af drikkevandsforsyningen til Danmarks næststørste by, hvor ressourcen er næsten fuldt udnyttet. Flertallet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om risiko for forurening i et omfang, der ville forhindre anvendelse af grundvandet som drikkevand. Afvejningen mellem lodsejerinteresser og beskyttelse af grundvandsressourcen faldt ud til fordel for stadfæstelse af forbuddet.
Et mindretal (Jens Vibjerg) fandt, at forbuddet burde ophæves, da Aarhus Kommune ikke havde godtgjort, at brugen af godkendte pesticider ville forurene grundvandet, og at et ekspropriationslignende indgreb kræver godtgjort nødvendighed. Mindretallet mente også, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at indgå frivillige aftaler, hvilket er en forudsætning for et ekspropriativt indgreb.

En ny omfattende rapport fra GEUS præsenterer en revideret model for pesticiders udbredelse i dansk grundvand og udfordrer eksisterende antagelser om naturlig beskyttelse.

Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til en ny og fuldt opdateret Drikkevandsvejledning, som skal guide kommuner, vandforsyninger og andre aktører i de nye regler for drikkevand. Vejledningen implementerer EU's reviderede drikkevandsdirektiv (2020/2184) i dansk praksis og erstatter den tidligere vejledning fra 2022. Høringen løb frem til 30. april 2025 og har resulteret i en række præciseringer.
Vejledningens primære formål er at understøtte og vejlede i anvendelsen af de opdaterede regler i vandforsyningsloven og . Målet er at sikre fortsat rent og sundt drikkevand i Danmark gennem en risikobaseret tilgang, der dækker hele forsyningskæden fra indvinding til forbrugerens taphane.
De nyeste resultater fra Miljøstyrelsens varslingssystem for pesticider viser udvaskning af ukrudtsmidlet propyzamid over kravværdien for pesticider i grundvand. Det giver nu anledning til en vurdering af, om anvendelsen af ukrudtsmidlet skal forbydes eller begrænses.
Folketinget har vedtaget et lovforslag, som gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.
Der er indført et helt nyt kapitel, som beskriver reglerne for kemikalier og filtermedier, der anvendes i vandbehandlingen. De centrale punkter er:
Vejledningen præciserer en vigtig skelnen:
Det tidligere krav om at "efterprøve" foranstaltninger erstattes af et operationelt kontrolprogram. Dette er et risikobaseret program, der skal være specifikt for hver enkelt vandforsyningskæde. Formålet er at sikre, at alle foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrisici fungerer effektivt. Kommunen skal i samarbejde med forsyningen vurdere, hvor i kæden det er mest relevant at udtage kontrolprøver.
Der er indført en række nye krav til digital indberetning for at forbedre overvågningen af drikkevandskvaliteten. Nedenstående tabel opsummerer de centrale pligter:
| Oplysning | Hvem Indberetter | Hvor | Frist |
|---|---|---|---|
| Drikkevandskontrolprøver | Laboratoriet (for forsyningen) | Jupiter | 6 uger efter prøvetagning |
| Operationelle kontrolmålinger | Laboratoriet (for forsyningen) | Jupiter | 6 uger efter prøvetagning |
| Årsindvinding | Vandforsyningen | Jupiter | Inden 1. februar det flg. år |
| Genoprettende foranstaltninger | Vandforsyninger (>10 m³/dag) | Virk.dk | Senest 6 uger efter |
| Status på kontrolprogram | Kommunen | Jupiter | Senest 4 uger efter fastlæggelse |
| Dispensationer | Kommunen | Virk.dk | Hurtigst muligt |
Disse ændringer skal sikre en mere moderne, risikobaseret og gennemsigtig forvaltning af Danmarks drikkevandsressourcer.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vand...
Læs mereDette lovforslag har til formål at give miljøministeren hjemmel til at regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler ...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.