Stadfæstelse af forbud mod pesticidanvendelse i drikkevandsfølsomt område i Aarhus Kommune

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret af Landbrug og Fødevarer F.M.B.A., anførte, at pålægget savner hjemmel, da der ikke er påvist forurening eller risiko herfor, og at der mangler fagligt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder på lerjorde. Klageren mente desuden, at officialprincippet samt nødvendigheds-, proportionalitets- og aktualitetskrav ikke var opfyldt. Det blev fremhævet, at godkendelsesordningen for pesticider burde sikre mod udvaskning, og at fund af forbudte stoffer eller stoffer under grænseværdien ikke juridisk kan betragtes som forurening. Klageren bestred også, at der var en stigende tendens af pesticider, som krævet i Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7, stk. 2, nr. 3.

Aarhus Kommunes svar

Aarhus Kommune fastholdt, at indsatsplanen er endelig og forpligtende at gennemføre i henhold til Vandforsyningsloven § 13 c. Kommunen afviste, at en central følsomhedskortlægning er en forudsætning for anvendelse af Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, og at godkendelsesordningen alene kan sikre grundvandet. Kommunen argumenterede for, at forebyggelse er nødvendig, og at man ikke skal afvente overskridelse af grænseværdier. De samlede udgifter til drikkevandsbeskyttelse på 30-40 mio. kr. (ca. 50 øre/m³) blev anset for proportionale i lyset af de betydelige drikkevandsressourcer og den forventede befolkningsstigning.

Supplerende oplysninger om grundvandsdannelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede om supplerende oplysninger om grundvandsdannelse. Aarhus Kommune fremsendte data fra grundvandsmodellen ”Århus Syd”, der viste den gennemsnitlige grundvandsdannelse i og uden for nitratfølsomme områder (NFI):

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 11. december 2017 om pålæg af forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på de omhandlede arealer. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.

Nævnets vurdering af hjemmelsgrundlaget

Nævnet fandt, at Miljøbeskyttelsesloven § 26 a indeholder hjemmel til at udpege områder, der er følsomme over for udvaskning af pesticider, og fastlægge rådighedsindskrænkninger, forudsat der er vedtaget en indsatsplan, der opfylder betingelserne i Bekendtgørelse om indsatsplaner § 2. Nævnet vurderede, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt det nødvendige plangrundlag, og at ”Indsatsplan Beder” opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Det blev understreget, at lovforslagets bemærkninger forudsatte, at op til 10% af Danmarks areal kunne undergives rådighedsindskrænkninger, og at godkendelsesordningen for pesticider ikke altid giver tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Spørgsmålet om nødvendighed afhænger i vidt omfang af kommunalbestyrelsens skøn over vigtigheden af at beskytte drikkevandsressourcen, især da detaljerede tekniske beregninger ikke altid er mulige, og indsatsen kan baseres på et overordnet fagligt skøn, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7.

Faglig vurdering af grundvandets sårbarhed

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Aarhus Kommunes vurdering af, at de nitratfølsomme områder i Indsatsområde Beder også er følsomme over for udvaskning af pesticider. Dette blev begrundet med, at den geologiske kortlægning viser, at grundvandsmagasinerne i området ikke overlejres af beskyttende lerlag eller kun af lerlag af ringe tykkelse. Det stigende sulfatindhold i vandværksboringerne bekræfter den manglende beskyttelse og den forcerede grundvandsdannelse. Fund af pesticider i relativ stor dybde i flere boringer, herunder vandværksboringer, understøtter, at der sker udvaskning fra rodzonen, og at godkendelsesordningen ikke lokalt sikrer magasinerne. Den opstillede grundvandsmodel viste, at ca. 2/3 af grundvandsdannelsen i indsatsområdet finder sted i de nitratfølsomme områder, hvilket yderligere understreger behovet for beskyttelse.

Vurdering af det konkrete forbud

Nævnet fandt, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag og inddraget relevante forhold i den samlede vurdering af de hydrogeologiske forhold og arealanvendelsen, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7, stk. 2. Dette skyldes, at arealerne bidrager med 2/3 af den samlede grundvandsdannelse i indsatsområdet, ligger i kerneoplandet til Kildeplads Byagerparken med stigende sulfatindhold, og har dårlig naturlig beskyttelse mod nedsivning af pesticider.

Et flertal på syv af nævnets medlemmer fandt, at forbuddet skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på, at Aarhus Kommune i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort en risiko for forurening af grundvandsressourcen med pesticider i de udpegede sårbare områder. Desuden blev det fremhævet, at der er tale om beskyttelse af en grundvandsressource, der bidrager med 15% af drikkevandsforsyningen til Danmarks næststørste by, hvor ressourcen er næsten fuldt udnyttet. Flertallet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om risiko for forurening i et omfang, der ville forhindre anvendelse af grundvandet som drikkevand. Afvejningen mellem lodsejerinteresser og beskyttelse af grundvandsressourcen faldt ud til fordel for stadfæstelse af forbuddet.

Et mindretal (Jens Vibjerg) fandt, at forbuddet burde ophæves, da Aarhus Kommune ikke havde godtgjort, at brugen af godkendte pesticider ville forurene grundvandet, og at et ekspropriationslignende indgreb kræver godtgjort nødvendighed. Mindretallet mente også, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at indgå frivillige aftaler, hvilket er en forudsætning for et ekspropriativt indgreb.

Væsentlige Ændringer i Vejledningen

Behandlingskemikalier og Filtermedier

Der er indført et helt nyt kapitel, som beskriver reglerne for kemikalier og filtermedier, der anvendes i vandbehandlingen. De centrale punkter er:

• Produkter skal overholde specifikke europæiske standarder.
• Hvis der ikke findes en standard, kan produkter optages på en national positivliste, som administreres af Miljøstyrelsen.
• Der er fastsat overgangsperioder for implementering: 1. juli 2026 for kemikalier og 1. juli 2034 for filtermedier.

Nye Parametertyper: Kvalitetskrav vs. Indikatorparametre

Vejledningen præciserer en vigtig skelnen:

• Kvalitetskrav: Juridisk bindende grænseværdier, der altid skal overholdes.
• Indikatorparametre: Parametre til overvågning. Ved en overskridelse er der ikke længere et automatisk krav om at genoprette vandkvaliteten, medmindre kommunen, efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed, vurderer, at der er en sundhedsfare.

Operationelt Kontrolprogram

Det tidligere krav om at "efterprøve" foranstaltninger erstattes af et operationelt kontrolprogram. Dette er et risikobaseret program, der skal være specifikt for hver enkelt vandforsyningskæde. Formålet er at sikre, at alle foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrisici fungerer effektivt. Kommunen skal i samarbejde med forsyningen vurdere, hvor i kæden det er mest relevant at udtage kontrolprøver.

Håndtering af Bly og Information til Forbrugere

• Bly: Der er indført nye specifikke regler for, hvordan myndighederne skal agere, hvis en overskridelse af bly-værdien skyldes forbrugerens egne installationer i bygninger, hvorfra der leveres vand til offentligheden.
• Information: Kravene til information til forbrugerne er udvidet. Vandforsyninger skal nu levere flere oplysninger direkte til forbrugerne og have mere detaljeret information tilgængelig på deres hjemmesider. Dette gælder nu også for flere ikke-almene vandforsyninger.

Nye Indberetningskrav

Der er indført en række nye krav til digital indberetning for at forbedre overvågningen af drikkevandskvaliteten. Nedenstående tabel opsummerer de centrale pligter:

Disse ændringer skal sikre en mere moderne, risikobaseret og gennemsigtig forvaltning af Danmarks drikkevandsressourcer.