Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til grundvandsindvinding ved Simmelbæk

Sagen omhandler Billund Kommunes afgørelse af 14. august 2015, hvor der blev meddelt fornyet tilladelse til indvinding af 24.000 m3 grundvand pr. år til markvanding på en ejendom beliggende i grundvandsopland Skjern Å, ca. 830 meter fra det målsatte vandløb Simmelbæk/Nordre Kanal. Simmelbæk/Nordre Kanal er desuden udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Baggrund for tilladelsen

På tidspunktet for kommunens afgørelse var ejendommen omfattet af Vandplan 2009-2015 (VP1), hvor miljømålet for Simmelbæk var fastlagt som god økologisk tilstand, og vandløbets vandføring maksimalt måtte påvirkes med 10 % af medianminimumsvandføringen. VP1 indeholdt retningslinjer om at forebygge forringelse af vandets tilstand og sikre opfyldelse af miljømål, herunder retningslinje 38a om maksimal reduktion af vandløbsvandføring og 38c om udnyttelig grundvandsressource.

Den 1. juli 2016 blev VP1 afløst af Vandområdeplan 2015-2021 (VP2). Miljømålet for Nordre Kanal (Simmelbæk) er i Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fastlagt som god økologisk tilstand efter 22. december 2021 og god kemisk tilstand senest 22. december 2015. Rammerne for myndigheders administration af VP2 findes i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, som forpligter myndigheder til at forebygge forringelse af tilstanden og sikre opfyldelse af miljømål, herunder at tage hensyn til kumulative effekter.

Billund Kommune vurderede, at indvindingen ikke ville påvirke beskyttede områder eller arter. Kommunen anerkendte, at den samlede tilladte indvinding i oplandet reducerede sommervandføringen i Simmelbæk med 54,1 %, hvilket overskred retningslinjen på 10 %. Dog vurderede kommunen, at den konkrete indvinding på 24.000 m3 kun reducerede sommervandføringen med 0,39 %, hvilket var mindre end den beregningsmæssige usikkerhed på 1 %. Kommunen konkluderede derfor, at der kunne gives fornyet tilladelse, da der ikke med sikkerhed kunne påvises en påvirkning.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager anførte, at tilladelserne var et brud på Vandrammedirektivets formål og intention, da de tillod en markant overudnyttelse af sommervandføringen i Simmelbæk. Klager fremhævede, at vandløbsoplandet var overudnyttet, og at kommunens beregning af den enkelte borings begrænsede effekt kortsluttede hensynet til forsigtighedsprincippet og kumulative effekter. Klager påpegede, at den beregningsmæssige usikkerhed kunne påvirke resultatet i både opadgående og nedadgående retning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Vandforsyningsloven § 75, jf. Vandforsyningsloven § 20, og ophæver og hjemviser Billund Kommunes afgørelse af 14. august 2015 om fornyet tilladelse til indvinding af 24.000 m3 grundvand pr. år til markvanding.

Nævnets vurdering af mangler

Nævnet fandt, at Billund Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig, konkret vurdering af, om indvindingen ville medføre en forringelse af tilstanden i Nordre Kanal/Simmelbæk. Kommunens vurdering, baseret på at den enkelte indvindings påvirkning (0,39 %) var mindre end den beregningsmæssige usikkerhed (1 %), blev anset for utilstrækkelig. Nævnet understregede, at beregning af kumulative effekter netop skal tage højde for, at et større antal mindre indvindinger, som enkeltvis kan være ubetydelige, samlet set kan påvirke vandløbets vandføring væsentligt. Den oplyste usikkerhed på 1 % gælder for både den enkelte indvinding og den kumulative påvirkning og kan påvirke resultatet i begge retninger.

Nævnet konstaterede desuden, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, om indvindingen ville medføre en forringelse af grundvandsforekomstens tilstand. Dette er et krav i henhold til Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6.

Juridisk grundlag for afgørelsen

Tilladelse til vandindvinding meddeles af kommunalbestyrelsen i henhold til Vandforsyningsloven § 20. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder kan gives for højst 15 år, jf. Vandforsyningsloven § 22, stk. 1. Ved bortfald af tidsbegrænsning skal ny tilladelse meddeles, medmindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor, jf. Vandforsyningsloven § 22, stk. 2. Indvindingens mængde og formål skal angives, jf. [Vandforsyningsloven § 22, stk. 3]. Ved administration af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov, miljø- og naturbeskyttelse samt anvendelse af råstofforekomster, jf. Vandforsyningsloven § 2, stk. 1.

Hjemvisning og fremtidig behandling

På baggrund af de væsentlige retlige mangler ophæver og hjemviser nævnet tilladelsen til Billund Kommunes fornyede behandling. Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en konkret vurdering af indvindingens påvirkning, både isoleret og i sammenhæng med øvrige indvindinger i oplandet, for Nordre Kanal/Simmelbæk. Kommunen skal også vurdere, om den fortsatte indvinding vil hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Den fornyede behandling skal ske på baggrund af det nugældende plangrundlag, dvs. Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn med tilhørende regelgrundlag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Vandforsyningsloven § 81.