Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers virksomhed, der driver café/værtshus, og Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Forhøjelsen skyldtes primært konstaterede negative kassebeholdninger, uindregnede MobilePay-indbetalinger samt udokumenterede kontante indsætninger på både virksomhedens og klagerens private bankkonti.
Skattestyrelsen foretog en uanmeldt kontrol i klagerens virksomhed og gennemgik regnskabsmaterialet. Det blev konstateret, at kassebeholdningen i perioder var negativ, hvilket indikerer manglende bogføring af omsætning og manglende overholdelse af Bogføringsloven § 7, stk. 2 og Bogføringsloven § 7, stk. 3 om løbende afstemning. Skattestyrelsen tilsidesatte derfor regnskabsgrundlaget og foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.
For indkomståret 2015 forhøjede Skattestyrelsen indkomsten med 68.903 kr. Dette omfattede en negativ kassebeholdning på 25.037 kr. pr. 30. juni 2015, en kassebeholdning på 10.757 kr. pr. 31. december 2015, MobilePay-saldo på 33.217 kr. pr. 31. december 2015, samt kontante indsætninger på virksomhedens bankkonto (32.182 kr.) og klagerens private bankkonto (10.750 kr.).
For indkomståret 2016 forhøjede Skattestyrelsen indkomsten med 88.630 kr. Dette inkluderede MobilePay-saldo på 42.875 kr. pr. 31. december 2016, kontante indsætninger på virksomhedens bankkonto (47.750 kr.) og klagerens private bankkonto (103.380 kr.). Skattestyrelsen argumenterede, at indsætninger på bankkonti anses for skattepligtig indkomst, medmindre det dokumenteres, at de stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Efterfølgende udstedte erklæringer blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.
Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., idet de medregnede beløb ikke vedrørte virksomheden og dermed ikke var skattepligtig indkomst. Klageren anførte, at beløbene stammede fra:
Klageren fremlagde yderligere dokumentation under klagesagen, herunder en købskvittering for salg af privat indbo (tøj) for 2.700 kr. i 2016, en kalendernote om et privat lån på 4.000 kr., og en Messenger-samtale samt gældsbrev vedrørende en overførsel på 20.000 kr. til tredjemand.
Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at erhvervsdrivende har pligt til at selvangive indkomst og indgive et skattemæssigt årsregnskab jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. Da regnskabet ikke opfyldte kravene, herunder pga. negative kassebeholdninger, var Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt jf. Skattekontrolloven § 5. En skærpet bevisbyrde påhviler skatteyderen for at godtgøre, at udokumenterede indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
For indkomståret 2015 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at de negative kassebeholdninger og MobilePay-saldoen skulle medregnes som omsætning i henhold til retserhvervelsesprincippet. Klageren havde ikke dokumenteret, at indsætningerne på de private og virksomhedens konti stammede fra ikke-skattepligtige midler eller allerede beskattede midler. De fremlagte oplysninger om fejlposteringer og familieanliggender blev ikke anset for tilstrækkelige.
For indkomståret 2016 stadfæstede Landsskatteretten ligeledes Skattestyrelsens afgørelse, dog med en nedsættelse af forhøjelsen. Retten var enig i, at MobilePay-saldoen pr. 31. december 2016 skulle medregnes til omsætningen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde godtgjort, at indsætningerne på 3 x 900 kr. (i alt 2.700 kr.) fra [person1] stammede fra salg af privat indbo, baseret på den fremlagte købskvittering. Forhøjelsen blev derfor nedsat med 2.160 kr. (2.700 kr. minus 20% moms, da omsætning ekskl. moms er 80% af beløbet).
De øvrige indsætninger, som klageren hævdede stammede fra salg af indbo, lån eller kontanter til overførsel til tredjemand, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret. De efterfølgende udarbejdede erklæringer og manglende sporbarhed af pengestrømmene blev fremhævet som utilstrækkelige. Klagerens rolle som mellemled for en overførsel ændrede ikke ved bevisbyrden.
Samlet set nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2016 fra 88.630 kr. til 86.470 kr.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Dette skyldtes, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven § 7, stk. 2 og Bogføringsloven § 7, stk. 3, idet der var konstateret negative kassebeholdninger, hvilket indikerer manglende effektive, daglige kasseafstemninger.
Retten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at erhvervsdrivende har pligt til at selvangive indkomst og indgive et skattemæssigt årsregnskab jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. Når regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt jf. Skattekontrolloven § 5.
Landsskatteretten understregede, at en skærpet bevisbyrde påhviler skatteyderen for at godtgøre, at konstaterede indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.



Sagen omhandler en skatteyders indkomstansættelse for indkomståret 2009, hvor SKAT har forhøjet indkomsten med i alt 216.000 kr. Beløbet er anset for at hidrøre fra udeholdt omsætning, baseret på kontante indbetalinger på en privat kassekredit og bogførte indskud på mellemregningskonti i skatteyderens tre virksomheder.
Skatteyderen drev i 2009 tre virksomheder: en sandwichbar, en restaurant og en kiosk. SKAT konstaterede, at der ikke blev ført et løbende og afstemt kasseregnskab, og at bankbeholdningen heller ikke blev afstemt løbende. Der var desuden negative kassebeholdninger i virksomhederne, og der fremgik ingen bogførte kassedifferencer. Specifikke efterposteringer og debiteringer på kassekonti, der udlignede negative kassebeholdninger og fremstod som indskud, blev også bemærket.
Skatteyderen forklarede, at dagens omsætning ofte blev afleveret i døgnboksen, men at der ifølge banken ofte manglede penge. Dette førte til, at skatteyderen holdt op med at bruge døgnboksen og i stedet opbevarede kontanter hjemme, hvorfra udgifter blev betalt. Derudover var der foretaget kontante indbetalinger på skatteyderens private kassekredit på i alt 180.000 kr., som skatteyderen forklarede stammede fra tilbagebetaling af lån ydet til familiemedlemmer i udlandet.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
SKAT anså regnskabsgrundlaget for så mangelfuldt, at det ikke kunne danne et fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen. SKAT beregnede et negativt privatforbrug på 253.673 kr. før forhøjelser, som efter forhøjelserne blev til et positivt og realistisk privatforbrug på 293.341 kr.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Din opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indsat på privat kassekredit er anset som udeholdt omsætning | 144.000 kr. | 0 kr. | 144.000 kr. |
| Privat indskud til kassen i [virksomhed1] og [virksomhed2] er anset som udeholdt omsætning | 72.000 kr. | 0 kr. | 72.000 kr. |

Sagen omhandlede en skattepligtig, der i indkomståret 2008 drev tre virksomheder. SKAT havde efter en gennemgang af regn...
Læs mere
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, en frisørsalon, hvis ejer klagede over SKATs skønsmæssige forhøjelse af den sk...
Læs mereIndførelse af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter m.v.