Høring om bekendtgørelser om digital bogføring for visse virksomheder
Myndighed
Erhvervsstyrelsen
Publiceringsdato
3. februar 2025
Kilde
HøringsportalenOmråde
Erhverv
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2026
Tilknyttede dokumenter
Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til en række bekendtgørelser i høring, som implementerer den sidste fase af den nye bogføringslov. Formålet er at indføre krav om digital bogføring for virksomheder, der ikke er pligtige til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, men som har en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to på hinanden følgende regnskabsår. Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Hovedpunkter i bekendtgørelserne
1. Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen: Denne bekendtgørelse aktiverer specifikke paragraffer i bogføringsloven for den relevante gruppe af virksomheder. Det drejer sig om:
- Virksomheder omfattet: Bogføringspligtige virksomheder, som ikke følger årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og har en nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.
- Ikrafttrædelse: Kravet gælder fra det første regnskabsår, der starter 1. januar 2026 eller senere.
- Andre omfattede: Kravet udvides også til at gælde for datterselskaber af finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og ATP, som hidtil har været undtaget, hvis de brugte et koncernfælles system. Ligeledes omfattes bogføringsvirksomheder, der servicerer de nævnte virksomheder.
2. Ændring af bilagsbekendtgørelsen: Udkastet ophæver § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1383 af 29. november 2023. Dette fjerner en undtagelse, således at alle virksomheder omfattet af bogføringslovens § 16, stk. 1, skal opbevare bilag digitalt fra 1. januar 2026, uanset om de anvender et koncernfælles system.
3. Ændring af bekendtgørelse om ikke-registrerede systemer: Udkastet justerer § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024. Ændringen præciserer reglerne for opbevaring af sikkerhedskopier for datterselskaber af finansielle virksomheder m.fl., der bruger et koncernforbundet bogføringssystem, for at sikre overensstemmelse med reglerne for moderselskabet.
Økonomiske konsekvenser
En revideret businesscase udarbejdet af PwC i 2024 analyserer de økonomiske konsekvenser af den nye bogføringslov. Analysen viser en markant samfundsøkonomisk gevinst.
| Kategori | Estimeret beløb | Noter |
|---|---|---|
| Årlig gevinst | ca. 3,67 mia. kr. | Tidsbesparelse ved overgang fra manuelle processer. |
| Omstillingsomkostninger | ca. 548,3 mio. kr. | Engangsomkostninger til bl.a. e-faktura og udvikling. |
| Årlige løbende omkostninger | ca. 110 mio. kr. | Licenser, vedligehold m.m. for virksomheder og udbydere. |
| Årlig nettobesparelse | ca. 3,56 mia. kr. | Den samlede årlige gevinst efter fradrag af løbende omkostninger. |
Markedsanalyse og praktiske forhold
Erhvervsstyrelsens undersøgelser viser, at markedet for digitale bogføringssystemer er velfungerende med et bredt udvalg af løsninger, herunder 12 gratis eller meget billige systemer (under 100 kr./md.), der er egnede for mindre virksomheder. Erfaringer fra den første implementeringsfase for årsregnskabspligtige virksomheder har været positive, og udbyderne forventer en tilsvarende smidig overgang for den næste gruppe.
Notatet om omsætningsgrænsen præciserer, at beregningen skal ske for de to indkomstår, der ligger forud for det regnskabsår, hvor pligten indtræder. For en virksomhed med kalenderårsregnskab vil omsætningen i 2024 og 2025 således være afgørende for, om pligten gælder fra 1. januar 2026.
Lignende afgørelser
