Udokumenterede bankindsætninger anset for skattepligtig indkomst

Sagen omhandlede en skatteyder, der i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 havde modtaget en række betydelige indsætninger på sine bankkonti, som ikke var selvangivet. En stor del af beløbene stammede fra klagerens moster, hvis bankkonto blev anvendt af hendes mands nedrivningsfirma. Klageren hævdede, at disse overførsler var lån, mens SKAT anså dem for at være skattepligtigt honorar for udført arbejde. Derudover var der en række andre uidentificerede indsætninger, som SKAT også anså for skattepligtig indkomst. Sagen omfattede også spørgsmål om fradrag for udgifter, afskrivninger og varelageropgørelse i klagerens egen virksomhed. Da klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for sine påstande, foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst for alle tre år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for alle tre indkomstår.

Retten fastslog, at det påhviler skatteyderen at bevise, at indsætninger på en bankkonto ikke er skattepligtig indkomst, jf. princippet i SKM2008.905.HR. Da klageren ikke havde selvangivet fyldestgørende, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomstårene 2014 og 2015: Overførsler fra moster

For så vidt angår overførslerne fra klagerens moster på 331.900 kr. i 2014 og 78.200 kr. i 2015, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om skattefrie lån. Retten lagde vægt på, at der manglede:

• Underskrevne lånedokumenter
• Aftaler om forrentning og afvikling
• Dokumentation for faktiske afdrag

En bemærkning i en politirapport om en delvis tilbagebetaling var ikke tilstrækkelig dokumentation. Beløbene blev derfor anset for skattepligtigt honorar i henhold til Statsskatteloven § 4.

Indkomstårene 2014, 2015 og 2016: Øvrige indsætninger

Klageren kunne heller ikke dokumentere, at de øvrige indsætninger på henholdsvis 13.000 kr. (2014), 119.880 kr. (2015) og 94.600 kr. (2016) var skattefrie. Forklaringer om udlæg for flybilletter og salg af en bil var ikke underbygget med dokumentation, der skabte en klar sammenhæng mellem indtægten og den påståede skattefrie kilde. Disse beløb blev derfor også anset for skattepligtig indkomst.

Virksomhedens resultat 2014 og 2015

Landsskatteretten stadfæstede SKATs korrektioner af virksomhedens resultat:

• Fradrag (2014): Et fradrag på 20.222 kr. blev nægtet, da klageren ikke kunne dokumentere, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Afskrivninger (2015): Klageren havde ikke dokumenteret det afskrivningsgrundlag, som afskrivningerne var baseret på. Derfor blev de foretagne afskrivninger ikke godkendt, jf. principperne i Afskrivningsloven § 5.
• Varelager (2015): SKATs regulering af varelageret blev godkendt i henhold til Varelagerlovens § 1.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at SKATs skønsmæssige forhøjelser var korrekte, da klageren ikke havde opfyldt sin bevisbyrde for nogen af de påklagede punkter.