Landsskatteretten: Forhøjelse af skattepligtig indkomst - kontante indbetalinger, overførsler fra udlandet, depositum

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne og subsidiært hjemvisning. Vedrørende kontantindbetalingerne fastholdt repræsentanten, at de var en del af caféens bogførte og selvangivne omsætning, og at klagerens andel af overskuddet, der var selvangivet, inkluderede disse kontanter. Der var fremlagt kassekvitteringer og bogføringsuddrag, der skulle dokumentere dette. Vedrørende pengeoverførslerne fra udlandet henviste repræsentanten til, at der forelå objektiv dokumentation for, at klageren tidligere havde overført betydelige beløb til sine familiemedlemmer i Tyrkiet, og at de modtagne beløb var tilbagebetaling af disse lån. Det blev fremhævet, at søsterens rolle som afsender alene var af praktisk karakter. Klageren havde et dokumenteret behov for pengene grundet skimmelsvamp i huset. Vedrørende depositummet fastholdt klageren, at det var tilbageholdt til dækning af skader og brugt til indkøb af inventar, som var bogført i caféens regnskab. Klageren accepterede dog forhøjelser vedrørende udbetalinger fra [virksomhed3] og forpagtningsafgift, som ved en fejl ikke var medtaget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst og dokumentere, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1, samt praksis fra Højesteret (SKM2011.208.HR, SKM2008.905.HR).

Depositum

Klageren havde modtaget 25.000 kr. i depositum i forbindelse med bortforpagtning af sin café. Beløbet fremgik af årsregnskabet for 2012, men ikke for 2014, og var ikke tilbagebetalt til forpagteren. Klageren forklarede, at depositummet var tilbageholdt grundet slitage og brugt til indkøb af inventar, som var fratrukket som driftsudgifter i caféens regnskab. Landsskatteretten fandt, at da beløbet ikke var tilbagebetalt og ikke kunne følges i regnskaberne, måtte halvdelen af depositummet anses for at være tilgået klageren personligt og dermed skattepligtigt. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Kontantindbetalinger

Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens indkomst for kontantindbetalinger på hans private konto i indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2015. Klageren forklarede, at beløbene stammede fra caféens omsætning og var inkluderet i den selvangivne indkomst. På retsmødet tilkendegav Skattestyrelsen, at de havde misforstået regnskabet for caféen, og at bogføringen syntes korrekt. Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af kontantindbetalingerne, da beløbene ifølge den fremlagte dokumentation var selvangivet og allerede beskattet. Skattestyrelsens afgørelse blev ændret på dette punkt.

Pengeoverførsler fra udlandet

Klageren havde modtaget pengeoverførsler fra sin søster i Tyrkiet i indkomstårene 2013-2016, i alt 587.921 kr. Klageren forklarede, at der var tale om tilbagebetaling af lån, han havde ydet til familiemedlemmer i perioden 2003-2010, og at søsteren, der arbejdede i en bank, havde håndteret overførslerne af praktiske årsager. Klageren fremlagde låneerklæringer og dokumentation for, at han havde overført et større beløb til udlandet i de tidligere år end det modtagne returbeløb. Landsskatteretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at klageren i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at overførslerne udgjorde tilbagebetaling af lån og dermed var skattefrie. Der blev lagt vægt på, at klageren havde overført et større beløb til udlandet end det modtagne returbeløb, at der var sammenhæng mellem visse udbetalinger og indbetalinger, at nogle posteringstekster indikerede tilbagebetaling af lån, og at klageren havde sandsynliggjort et behov for tilbagebetalingen. Skattestyrelsens afgørelse blev ændret på dette punkt.

Landsskatteretten fandt samlet set ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant henviste til retspraksis, herunder dommen SKM2011.81.BR, hvor retten fandt, at bankoverførsler skulle anses som lån, selvom lånedokumenter først blev fremlagt sent. SKAT og Skatteankestyrelsen mente dog, at denne dom ikke var sammenlignelig, da skatteyderen i den sag havde dokumenteret at have lånt et beløb og påbegyndt tilbagebetaling, mens klageren i denne sag ikke havde dokumenteret de oprindelige udlån.