Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en række skattemæssige korrektioner for en hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2014-2016. De centrale tvistepunkter vedrører beskatning af maskeret udbytte, personalegoder, ulovlige aktionærlån samt tilsidesættelse af en splitleasingordning.
Klageren modtog betydelige beløb fra udenlandske kunder for rådgivningsydelser direkte på sin private bankkonto. Da disse beløb ikke blev indtægtsført i selskabet eller rettidigt overført, blev de anset som udeholdt selskabsindkomst, der var tilgået klageren som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde godtgjort, at midlerne ikke var tilgået ham personligt i de pågældende år.
En splitleasing-aftale vedrørende en Mercedes-Benz ML 250 blev tilsidesat, da de i praksis fastsatte betingelser ikke var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at der manglede "vandtætte skotter" mellem de private og erhvervsmæssige aftaler, da selskabet forlods havde betalt forsikring og vægtafgift, og der ikke skete løbende månedlig afregning. Desuden opfyldte GPS-registreringerne ikke kravene til et detaljeret kørselsregnskab. Klageren blev derfor beskattet af værdi af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.
Hævninger på selskabets mellemregningskonto blev anset som skattepligtige aktionærlån jf. Ligningsloven § 16 E. Desuden blev udbetalt befordringsgodtgørelse anset som personlig indkomst, da selskabet ikke havde ført fornøden kontrol med kørslen, og klageren i samme periode havde fri bil til rådighed.
Klageren udnyttede aktieoptioner i [virksomhed1] A/S erhvervet som led i ansættelse. Beskatningen skete dels som løn ved udnyttelse af tegningsretter jf. Ligningsloven § 28 og dels som aktieindkomst ved salg, hvor avancen blev opgjort efter gennemsnitsmetoden i Aktieavancebeskatningsloven § 26.
Landsskatteretten har stadfæstet de fleste af SKATs forhøjelser, men foretaget enkelte nedsættelser baseret på periodisering og dokumentation.
| Klagepunkt |
|---|
| SKATs afgørelse |
|---|
| Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| Bemærkninger |
|---|
| Omsætning udland 2014-2016 | Forhøjelse | Stadfæstet | Maskeret udbytte |
| Fri bil 2015 | 107.801 kr. | 111.132 kr. | Forhøjet pga. regnefejl |
| Fri bil 2016 | 146.667 kr. | 151.665 kr. | Forhøjet pga. regnefejl |
| Aktionærlån 2016 | 77.220 kr. | 83.631 kr. | Forhøjet inkl. efterposteringer |
| Rejseudgifter & PC 2014 | 17.292 kr. | 0 kr. | Nedsat pga. fejl i årstal (2013) |
| Printer 2016 | 1.284 kr. | 0 kr. | Nedsat (erhvervsmæssig udskiftning) |

Skatteministeriet udgiver for sjette gang Skatteøkonomisk Redegørelse, der giver overblik over centrale dele af skattepolitikken i Danmark.


Sagen omhandler en hovedaktionær i en IT-konsulentvirksomhed, der blev beskattet af værdi af fri bil og maskeret udbytte for indkomstårene 2013-2017. Hovedaktionæren havde indgået splitleasingaftaler for en Mercedes-Benz og en Tesla, men Skattestyrelsen fandt, at det elektroniske kørselsregnskab var mangelfuldt, da det ikke specificerede det erhvervsmæssige formål for turene. Desuden påviste Skattestyrelsen adskillige tilfælde, hvor privat kørsel var registreret som erhvervskørsel. På den baggrund blev betingelserne for splitleasing anset for misligholdt, og klageren blev beskattet af fuld rådighed over bilerne.
Derudover havde selskabet afholdt en række udgifter, som Skattestyrelsen anså for private for hovedaktionæren og derfor beskattede som maskeret udbytte efter Ligningsloven § 16A. Udgifterne omfattede blandt andet elektronik, værktøj, rejser, kurser, malerarbejde i klagerens private hjem og udgifter til en 60-års fødselsdagsfest.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
Klageren argumenterede for, at kørselsregnskabet var ført korrekt med få undtagelser, og at de afholdte udgifter var erhvervsmæssigt begrundede. Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af fri bil på grund af det mangelfulde kørselsregnskab, men nedsatte beskatningen af maskeret udbytte, da retten anerkendte visse af udgifterne som erhvervsmæssige.

Sagen omhandler en eneanpartshaver, der klagede over SKATs afgørelse om forhøjelse af aktieindkomst og personlig indkoms...
Læs mere
Sagen drejede sig om beskatning af en hovedaktionær for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren blev anset for skattepligti...
Læs mere