Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006. Klagen vedrørte fire hovedpunkter: diverse indbetalinger til klagerens bankkonti, spørgsmålet om rette modtager af et honorar, maskerede udlodninger fra klagerens selskab, og værdi af fri bil.
SKAT havde oprindeligt forhøjet klagerens personlige indkomst med 22.530.146 kr. baseret på en gennemgang af indbetalinger til klagerens konti i flere finansielle institutioner. SKAT begrundede forhøjelsen med, at beløbene måtte anses for vederlag eller gaver for udført arbejde. Efter klagerens indsendelse af supplerende dokumentation frafaldt SKAT en betydelig del af forhøjelsen. De resterende omstridte indbetalinger, som SKAT fortsat anså for skattepligtige, udgjorde i alt 1.471.360 kr., fordelt som følger:
| Dato | Tekst | Indsat (kr.) |
|---|---|---|
| 14-02-2006 | Indbetalt | 500.000,00 |
| 30-03-2006 | Indbetalt | 400.000,00 |
| 06-07-2006 | OVERF. M/BREV | 299.980,00 |
| 06-06-2006 | Overført | 100.000,00 |
| 05-04-2006 | Indbetalt | 38.000,00 |
| I alt | 1.337.980,00 |
Derudover var der en indbetaling på 133.380 kr. til klagerens konto i [finans2].
Landsskatteretten fandt, med henvisning til Statsskatteloven § 4, at beløb indsat på bankkonti skal medregnes i den skattepligtige indkomst, medmindre det godtgøres, at de ikke er indtægter. Retten fandt det dokumenteret, at indbetalingen på 299.980 kr. var en overførsel mellem klagerens egne konti. For de øvrige indbetalinger var det derimod ikke dokumenteret, at de ikke var skattepligtige indtægter. Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen til 1.171.380 kr.
SKAT havde anset klageren som rette modtager af et honorar på 1.200.000 kr., som var selvangivet som indkomst i klagerens selskab, [virksomhed3] ApS. Honoraret var betalt af [virksomhed4] A/S for finansiel rådgivning. SKAT argumenterede, at klageren personligt havde udført arbejdet, og at det ikke var dokumenteret, at [virksomhed3] ApS havde ret til vederlaget. Klageren henviste til, at der var tale om et konsulentforhold mellem selskaberne, og at [virksomhed3] ApS udførte arbejde for andre end [virksomhed4] A/S, ikke var under instruktionsbeføjelse, og at vederlaget var succesbaseret og aperiodisk. Landsskatteretten bemærkede, at klageren personligt havde udført opgaverne, og at han ikke havde modtaget løn fra selskaberne i 2006. Da det ikke var godtgjort, at opgaverne var udført af [virksomhed3] ApS, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at klageren var rette indkomstmodtager af honoraret, jf. Statsskatteloven § 4.
SKAT havde anset klageren som skattepligtig af en maskeret udlodning på 7.386.250 kr. fra [virksomhed3] ApS. Dette beløb opstod i forbindelse med en aktiehandel, hvor klagerens selskab købte aktier i [virksomhed5] A/S til børskurs (68) og samme dag videresolgte dem til klagerens brødres selskab, [virksomhed6] ApS, til en væsentligt lavere kurs (52,45), hvilket resulterede i et tab for klagerens selskab og en tilsvarende gevinst for brødrenes selskab. SKAT mente, at handlen var motiveret af et ønske om at overføre gevinst til brødrenes selskab. Klageren forklarede, at der var en forudgående aftale fra august 2006 om, at [virksomhed3] ApS skulle tegne aktier i en nyemission for [virksomhed6] ApS til kurs 52,45, og at forsinkelser i emissionen tvang [virksomhed3] ApS til at købe aktierne på markedet for at opfylde leveringsforpligtelsen. Klageren argumenterede, at der ikke var et gavemiljø mellem søskende, jf. Boafgiftsloven § 22, og at aftalen skulle respekteres. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at handlen ikke var en vilkårlig overførsel af beløb fra klagerens selskab til brødrenes selskab. Henset til klagerens interesse i overførslen, stadfæstede retten SKATs afgørelse om beskatning af den maskerede udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 295.833 kr. for værdi af fri bil, da en Aston Martin var ejet af klagerens selskab og anvendt af klageren. Klageren oplyste, at den bil, han anvendte, var privatejet, mens selskabets bil havde stået opmagasineret uden nummerplader. SKAT frafaldt efterfølgende forhøjelsen. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen til 0 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling og klagerens påstand.
Landsskatteretten traf følgende afgørelser i sagen:
Diverse indbetalinger til klagerens konti: SKATs forhøjelse på 22.530.146 kr. nedsættes til 1.171.380 kr. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at de resterende indbetalinger på 1.171.380 kr. ikke var skattepligtige indtægter for klageren, jf. Statsskatteloven § 4.
Rette modtager af honorar: SKATs afgørelse om, at klageren var rette modtager af et honorar på 1.200.000 kr., stadfæstes. Retten fandt, at klageren personligt havde udført det arbejde, der var vederlagt, og det var ikke godtgjort, at arbejdet var udført på vegne af klagerens selskab, jf. Statsskatteloven § 4.
Maskeret udlodning: SKATs afgørelse om, at klageren var skattepligtig af en maskeret udlodning på 7.386.250 kr. fra klagerens selskab, stadfæstes. Retten fandt, at aktiehandlen mellem klagerens og brødrenes selskaber til en kurs væsentligt under børskursen måtte anses for en vilkårlig overførsel af beløb, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
Værdi af fri bil: SKATs forhøjelse på 295.833 kr. for værdi af fri bil nedsættes til 0 kr. Dette skete i overensstemmelse med SKATs indstilling, da det blev godtgjort, at den anvendte bil var privatejet.
Økonomiministeriet præsenterer nu den årlige analyse af indkomstudvikling og -forskelle i Danmark, som har fokus på perioden henover coronapandemien og frem til 2022. Offentliggørelsen af analysen sker i forlængelse af, at Økonomiministeriet har færdiggjort lovmodellens datagrundlag for 2022.


Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af maskerede udlodninger fra sit helejede selskab, [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2006 og 2007. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 5.032.793 kr. for 2006 og 124.956 kr. for 2007, idet beløbene var anset for maskerede udlodninger i forbindelse med selskabets køb af byggegrunde i Egypten.
Selskabet havde i 2006 erhvervet to byggegrunde i [Egypten] for 100.000 USD (614.900 kr.) og en større byggegrund i [by1] for 703.000 USD (4.417.893 kr.). Købet af den store grund mislykkedes, og det forudbetalte beløb blev tabt for selskabet. I 2007 havde selskabet desuden betalt 22.500 USD (124.956 kr.) i renter relateret til den mislykkede handel. Selskabets revisor havde taget forbehold i årsrapporterne for værdiansættelse og tilstedeværelse af byggegrundene samt dokumentation for tabet.
Betalingerne for ejendomskøbene var sket via bankchecks udstedt fra selskabets konto til klageren personligt, som derefter videretransporterede dem til sælgerne ved at underskrive på bagsiden. Checksene blev indløst i en bank i Schweiz. Klageren oplyste, at denne betalingsform var sædvanlig i Egypten og mere sikker end kontant betaling. Klageren havde desuden en omfattende forretningsforbindelse med sælgeren af den store grund i sit personligt drevne firma, hvor betalinger normalt skete via bankoverførsler.
Udviklingen i de reale disponible indkomster har over de seneste år været kraftigt påvirket af inflationen. I 2023 betød lønstigninger og aftagende inflation, at de gennemsnitlige reale disponible indkomster steg med omkring 1 pct.
Finansiel Stabilitet leverer et overskud på 303 mio. kr. i første halvår 2025, hvilket er påvirket af reducerede bidrag til Afviklingsformuen og positive afkast på investeringer.
SKAT argumenterede for, at betalingsformen var usædvanlig og ikke forretningsmæssigt begrundet, især da klageren i sin personlige virksomhed anvendte bankoverførsler med samme sælger. SKAT mente, at der ikke var forretningsmæssig begrundelse for, at selskabet undlod at gøre regreskrav gældende for det tabte beløb, mens klageren fortsatte sin profitable samhandel med sælgeren. SKAT konkluderede, at udbetalingerne måtte anses for at vedrøre klageren personligt og ikke selskabets forretningsmæssige forhold.
Klagerens repræsentant fastholdt, at selskabet havde erhvervet grundene til markedspris, og at betalingerne var gået til køb af ejendommene. Han anførte, at revisors forbehold alene skyldtes manglende mulighed for fysisk kontrol i Egypten. Han bestred SKATs antagelse om, at betalingsformen var usædvanlig i Egypten, og fremhævede, at der ikke var juridisk grundlag for at gøre regreskrav gældende for den tabte grund. Klageren forklarede, at den mislykkede handel skyldtes en kompagnons manglende evne til at bidrage med restkøbesummen, og at han fortsatte samhandlen med sælgeren, da den var profitabel for hans personlige virksomhed.
Landsskatteretten skulle vurdere, om de udbetalte beløb var maskerede udlodninger til klageren. Landsskatteretten fandt, at købet af de to mindre grunde for 614.900 kr. var tilstrækkeligt dokumenteret som en selskabsudgift. Derimod blev det ikke godtgjort, at de 4.417.893 kr. og de 124.956 kr. i renter var betalt til tredjemand på selskabets vegne, og disse beløb blev derfor anset for maskerede udlodninger til klageren.
| Indkomstår | SKATs forhøjelse (kr.) | Landsskatterettens nedsættelse (kr.) | Landsskatterettens stadfæstelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2006 | 5.032.793 | 614.900 | 4.417.893 |
| 2007 | 124.956 | 0 | 124.956 |

Sagen omhandler en hovedaktionærs skatteansættelse for indkomstårene 2008-2011, hvor SKAT havde foretaget en række forhø...
Læs mere
Sagen omhandlede Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Klager...
Læs mere