Manglende fradrag for købsmoms grundet uspecificerede fakturaer og tvivl om realitet bag underleverandørydelser

Selskabet bestred også, at der var tale om sagsbehandlingsfejl i form af manglende partshøring, da SKAT først i afgørelsen konkretiserede de manglende fakturakrav.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 107.157 kr. for 2015 og 74.937 kr. for første halvår af 2016. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Manglende fakturakrav: De fremlagte fakturaer fra underleverandørerne opfyldte ikke de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. Fakturaerne var uspecificerede, manglede oplysninger om antal timer, timepris, opgaver, antal personer og hvor arbejdet var udført. De var heller ikke omfattet af reglerne om forenklede fakturaer i Momsbekendtgørelsen § 63.
• Ingen berettiget forventning: Selskabet havde ikke en berettiget forventning om, at uspecificerede fakturaer i senere år skulle godkendes, selvom SKAT tidligere havde gennemgået og godkendt fakturaer. Retten understregede, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte faktura i den kontekst, den indgår. De tidligere gennemgåede fakturaer vedrørte desuden ikke de samme leverandører.
• Underleverandørernes realitet: Tre ud af fire underleverandører blev anset for ikke at have været i stand til at levere ydelserne. Dette skyldtes, at de enten ikke drev virksomhed inden for rengøringsbranchen, ikke havde ansatte, der kunne levere ydelserne, eller havde aflagt 0-regnskab. Det blev også bemærket, at ingen af underleverandørerne havde angivet moms, A-skat eller AM-bidrag af de omhandlede fakturaer. SKAT havde ikke kunnet få bekræftet samhandel, da leverandørerne enten var opløst eller under konkurs.
• Bevisbyrde: Selskabet havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at ydelserne var leveret fra underleverandørerne, selvom betalinger via banken var dokumenteret. Retten henviste til Momsloven § 37, hvorefter det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. De usædvanlige forhold førte til, at der ikke blev anset at foreligge realitet bag fakturaerne.
• Udført arbejde: Selvom arbejdet måtte anses for at være udført, da selskabet var blevet honoreret af sine kunder, lagde retten til grund, at arbejdet var udført af selskabets egne ansatte. Der blev henvist til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

SKAT mente, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at den deltog i momssvig, og at den ikke havde udvist tilstrækkelig omhu (due diligence) ved valg af underleverandører. For de perioder, hvor virksomheden ikke havde angivet moms, fastsatte SKAT momstilsvaret skønsmæssigt baseret på en analyse af indehaverens bankkonto.

Klagerens argumenter

Virksomheden hævdede, at det fakturerede arbejde reelt var blevet udført af underleverandørerne. Til støtte herfor fremlagde virksomheden fakturaer, samarbejdsaftaler, timesedler og dokumentation for betaling via bankoverførsler. Virksomheden anførte, at den havde udført due diligence ved at kontrollere underleverandørernes CVR-numre og referencer, hvilket var i overensstemmelse med branchekutyme. Krav om at kontrollere underleverandørernes interne regnskaber og skattebetalinger blev anset for urimeligt og umuligt at efterkomme. Virksomheden fremlagde desuden efterangivelser for de manglende perioder og argumenterede for et væsentligt lavere momstilsvar.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten gav SKAT medhold i de væsentligste punkter.

Skønsmæssig ansættelse: Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momsen for de perioder, hvor virksomheden ikke havde angivet rettidigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Skønnet, der var baseret på konkrete posteringer på indehaverens bankkonto, blev anset for velbegrundet og retvisende.

Nægtelse af momsfradrag: Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var leveret reelle, momspligtige ydelser fra underleverandørerne, jf. Momslovens § 37. Retten lagde afgørende vægt på:

• Den gennemgående stavefejl ("fakture") på fakturaer fra forskellige leverandører.
• At underleverandørerne ikke havde registrerede ansatte, selvom de fremlagte timesedler viste, at et større antal personer skulle have udført arbejde.
• At fakturaerne var så uspecificerede, at de ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1.

På denne baggrund konkluderede retten, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. Betaling via bankoverførsel var ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for levering.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, men til ugunst for virksomheden. Retten konstaterede, at SKAT havde overset en faktura på 8.675 kr. i moms i sin opgørelse. Da denne faktura også blev anset for ikke-reel, blev det samlede nægtede fradrag forhøjet, og det endelige momstilsvar blev fastsat til 463.234 kr.