Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over huslejestigninger i en almennyttig bolig i Odense. Lejeren indbragte den 25. juli 2017 en klage over huslejestigninger for de sidste 6 år. Grundet forældelsesregler behandlede Huslejenævnet kun stigningerne pr. 1. januar 2015, 2016 og 2017. Udlejeren fremsendte kopier af varslingsskrivelser og driftsbudgetter. Nævnet undersøgte, om varslingerne overholdt kravene i almenlejelovens § 10, stk. 5, som kræver skriftlig varsling med 3 måneders varsel, oplysning om beregning, grund til forhøjelsen og beløbet i kr. pr. måned. Nævnet konstaterede, at varslingerne manglede tilstrækkelig begrundelse for huslejestigningerne, hvilket hindrede lejerens mulighed for at kontrollere varslingens rigtighed.
Huslejenævnet traf en delvis afgørelse i sagen. Nævnet pålagde udlejeren hurtigst muligt at orientere lejerne om, at varslingsskrivelserne af 15. september 2014, 4. september 2015 og 7. september 2016 ikke opfylder kravene i almenlejelovens § 10, stk. 5. Udlejeren skal samtidig give lejerne de påkrævede oplysninger ifølge loven. Nævnet understregede, at de manglende oplysninger ikke gør varslingerne ugyldige, men at lejerne har ret til fyldestgørende information. Afgørelsen kan indbringes for boligretten inden for 4 uger.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udvalget for huslejenævnenes organisering afgav deres rapport i februar 2022. I rapporten fremkom udvalget med 14 forslag. Ved den politiske aftale ”Aftale om bygge- og boligpolitiske forslag” af 15. maj 2023 igangsatte aftaleparterne "en analyse af, hvordan der kan skabes en mere ensartet sagsbehandling med kortere sagsbehandlingstider ved huslejenævnene".
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mere
Sagen omhandler udlejerens varsling af en lejeforhøjelse, som lejeren efterfølgende gjorde indsigelse imod. Udlejeren ha...
Læs mere