Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Middelfart Kommune meddelte den 28. september 2017 to tilladelser til udledning af regnvand og vejvand fra henholdsvis et boligområde og et industrikvarter i Ejby. Udledningen var planlagt til at ske via to regnvandsbassiner til vandløbet Ejby Moser med videre afstrømning til Gremmeløkke Å. Sagen er en fornyet behandling af et sagskompleks fra 2013, hvor tidligere tilladelser blev ophævet af det daværende Natur- og Miljøklagenævn på grund af mangelfulde hydrauliske vurderinger.
| Lokation | Projekt | Opland | Ansøgt udledning |
|---|---|---|---|
| [vejnavn2], Ejby | Bassin RE01370 (Bassin 1) | 6,8 ha (bolig) | 5,0 l/s |
| Nord for Ejby | Bassin 01AR015 (Bassin 2) | ca. 26 ha (industri) | 15,5 l/s |
En gruppe lodsejere i området påklagede afgørelserne med vægt på, at de hydrauliske kapaciteter i Ejby Moser og Gremmeløkke Å ikke blev respekteret. Klagerne anførte, at udledningerne ville medføre hyppigere og større oversvømmelser af deres landbrugsarealer, hvilket ville vanskeliggøre afgræsning og maskinel færdsel. De pegede specifikt på, at en eksisterende rørledning i vandløbet udgjorde en flaskehals, som kommunen ikke havde adresseret tilstrækkeligt i de nye tilladelser.
Der blev desuden rejst tvivl om korrektheden af det opmålte kloakopland for industriområdet samt beregningsgrundlaget for startvandspejlet i vandspejlsberegningerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Middelfart Kommunes udledningstilladelser og hjemvist sagerne til fornyet behandling. For boligområdets vedkommende (Bassin 1) har ophævelsen dog først virkning fra et år efter nævnets afgørelse.
Nævnet konstaterede, at etablering og udvidelse af regnvandsbassiner til opstuvning af vand er projekttyper omfattet af bilag 2 i Miljøvurderingsloven § 15. Kommunen havde forsømt at foretage en obligatorisk screening af projekternes miljøpåvirkning før meddelelsen af tilladelserne, hvilket er et krav efter Miljøvurderingsloven § 21. Nævnet understregede, at bassinerne ikke kunne betragtes som eksisterende lovlige anlæg, da de oprindelige tilladelser tidligere var blevet kendt ugyldige.
I medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1 skal udledningstilladelser sikre, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres, så der ikke opstår gener for omboende. Nævnet fandt, at de tilladte udledninger væsentligt oversteg den naturlige afstrømning og ville forøge risikoen for oversvømmelser opstrøms for en kritisk rørledning.
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at de meddelte udledningstilladelser lider af væsentlige retlige mangler, idet de ikke respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet."
For så vidt angår Bassin 2 (industriområdet), var det konkrete projekt for udvidelsen af bassinet ikke færdigplanlagt på tidspunktet for tilladelsen. Dette betød, at kommunen reelt ikke kunne foretage en korrekt miljømæssig vurdering eller screening, da placering og teknisk udformning var uafklaret. Nævnet præciserede endvidere, at fremtidige anlæg skal overholde gældende BAT-standarder for rensning af regnvand.
Nævnet traf afgørelsen efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Klagerne fik medhold, og deres gebyrer blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevan...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om privat vandløb vs. spildevandsledning