Ophævelse og hjemvisning af udledningstilladelser til regnvandsbassiner i Middelfart Kommune

Der blev desuden rejst tvivl om korrektheden af det opmålte kloakopland for industriområdet samt beregningsgrundlaget for startvandspejlet i vandspejlsberegningerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Middelfart Kommunes udledningstilladelser og hjemvist sagerne til fornyet behandling. For boligområdets vedkommende (Bassin 1) har ophævelsen dog først virkning fra et år efter nævnets afgørelse.

Manglende screening efter miljøvurderingsreglerne

Nævnet konstaterede, at etablering og udvidelse af regnvandsbassiner til opstuvning af vand er projekttyper omfattet af bilag 2 i Miljøvurderingsloven § 15. Kommunen havde forsømt at foretage en obligatorisk screening af projekternes miljøpåvirkning før meddelelsen af tilladelserne, hvilket er et krav efter Miljøvurderingsloven § 21. Nævnet understregede, at bassinerne ikke kunne betragtes som eksisterende lovlige anlæg, da de oprindelige tilladelser tidligere var blevet kendt ugyldige.

Tilsidesættelse af hydraulisk kapacitet

I medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1 skal udledningstilladelser sikre, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres, så der ikke opstår gener for omboende. Nævnet fandt, at de tilladte udledninger væsentligt oversteg den naturlige afstrømning og ville forøge risikoen for oversvømmelser opstrøms for en kritisk rørledning.

"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at de meddelte udledningstilladelser lider af væsentlige retlige mangler, idet de ikke respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet."

Uklarhed om projektets udformning

For så vidt angår Bassin 2 (industriområdet), var det konkrete projekt for udvidelsen af bassinet ikke færdigplanlagt på tidspunktet for tilladelsen. Dette betød, at kommunen reelt ikke kunne foretage en korrekt miljømæssig vurdering eller screening, da placering og teknisk udformning var uafklaret. Nævnet præciserede endvidere, at fremtidige anlæg skal overholde gældende BAT-standarder for rensning af regnvand.

Nævnet traf afgørelsen efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Klagerne fik medhold, og deres gebyrer blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2.

Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.