Skattepligt af pensionsudbetaling fra Schweiz - manglende selvangivelse og genoptagelse af skatteansættelse

Pensionen, der blev udbetalt fra Schweiz den 14. december 2010, var omfattet af globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4, stk. 1. I henhold til Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5 skulle udbetalingen medregnes i den skattepligtige indkomst, da der havde været fradragsret for indbetalingerne i Schweiz. Retten bemærkede, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 18, stk. 1, gav Schweiz beskatningsret, men Danmark som bopælsland havde også beskatningsret og skulle lempe med credit-metoden i henhold til artikel 23. Klageren havde ikke selvangivet beløbet, og det påhvilede klageren at godtgøre, at indtægterne allerede var beskattet eller undtaget, hvilket ikke var tilfældet her.

Formel bedømmelse og forældelse

Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs afgørelse var behæftet med væsentlige mangler, selvom SKAT ikke havde besvaret klagerens repræsentants skrivelse af 31. oktober 2016. Retten lagde vægt på, at skrivelsen ikke indeholdt nye faktiske eller retlige oplysninger af betydning for sagens materielle udfald, og at klagerens repræsentant var bekendt med sagens indhold via SKATs forslag til afgørelse.

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010, som var uden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, fandt retten, at betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 var opfyldt. Det blev anset for groft uagtsomt, at klageren ikke havde selvangivet pensionsudbetalingen på 189.097 kr., især da beløbet var betydeligt og udbetalt i forbindelse med tilflytning til Danmark. Retten henviste til Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 16 (dagældende), som pålagde skattepligtige at selvangive indkomst og underrette om for lave ansættelser.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs vurdering af kundskabstidspunktet. Fristen for den ekstraordinære ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 skulle regnes fra den 28. september 2016, hvor SKAT modtog de supplerende oplysninger fra klageren om pensionsudbetalingen. Da varsling skete den 11. oktober 2016, og afgørelsen den 3. november 2016, var både 6-måneders varslingsfristen og 3-måneders afgørelsesfristen overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ret til ekstraordinær genoptagelse og fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om den udenlandske indkomst. Retten fandt dog, at beskatningen skulle ske efter Pensionsbeskatningsloven § 53B, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke havde været bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger. Retten forhøjede den skattepligtige indkomst til bruttobeløbet før schweizisk skat og godkendte creditfradrag for den betalte skat i Schweiz.