Delvis ændring af SKATs afgørelse vedrørende momsfradrag - manglende dokumentation og betaling

SKATs afgørelse

SKAT nægtede oprindeligt fradrag for den fulde indgående moms på 106.682 kr., da selskabet ikke havde dokumenteret, at der var sket levering mod vederlag, jf. Momsbekendtgørelsen § 82 og Momsloven § 55 samt Momsloven § 74, stk. 4. SKAT henviste også til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 vedrørende skønsmæssig ansættelse.

Efterfølgende godkendte SKAT dog fradrag for 19.769 kr. vedrørende visse fakturaer fra [virksomhed4], men fastholdt nægtelsen af fradrag for fakturaen fra [virksomhed3] på 74.127,50 kr. Begrundelsen var, at der var væsentlig tvivl om fakturaens realitet, da den ikke var betalt, og [virksomhed3] ikke havde angivet momsen heraf. SKAT fastholdt også nægtelsen af fradrag for andre fakturaer på 12.788 kr. grundet manglende dokumentation.

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod fuldt momsfradrag på 106.682 kr. Selskabet anførte, at [virksomhed3] havde medtaget fakturaen på sin momsangivelse, men at den var blevet neutraliseret af et tab på debitorer, da [virksomhed1] ApS ikke kunne honorere fordringen. Selskabet fremhævede, at der var sket levering mod vederlag fra alle leverandører, og at dette var dokumenteret. Selskabet argumenterede for, at manglende betaling ikke burde udelukke momsfradrag, og opfordrede SKAT til at bekræfte, om betaling var en forudsætning for fradragsret.

Selskabet præciserede, at [virksomhed7] (via [virksomhed4]) havde ydet assistance i retssager, og at [virksomhed3] havde ydet assistance med bogføring, årsrapport og retssagen, hvilket var dokumenteret af domsudskriften og årsrapporten indsendt til Erhvervsstyrelsen. Selskabet forbeholdt sig ret til fradrag for yderligere fakturaer, når dokumentation herfor kunne fremskaffes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde nægtet selskabets fradrag for indgående moms. Retten henviste til Momsloven § 23, Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 56, samt til Direktiv 2006/112/EF artikel 167 og artikel 168. Der blev også henvist til EF-Domstolens praksis i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) og C-268/83 (Rompelman), der fastslår, at fradragsretten indtræder, når levering har fundet sted, og der foreligger en faktura, samt at det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere betingelserne for fradrag.

Faktura fra [virksomhed3]

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret betingelserne for fradrag for den indgående moms på 74.127,50 kr. vedrørende fakturaen fra [virksomhed3]. Retten lagde særligt vægt på, at fakturaen ikke var eller ville blive betalt, og at der ikke var fremlagt en samarbejdskontrakt eller andet materiale, der kunne dokumentere, at der havde fundet en leverance sted. Den fremlagte specifikation til fakturaen og byretsdommen ændrede ikke herpå. Retten bemærkede desuden, at det ikke var dokumenteret, at [virksomhed3] havde angivet og indbetalt salgsmomsen i forbindelse med udstedelsen af fakturaen. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.

Øvrige fakturaer

For så vidt angår de øvrige fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5], fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke var berettiget til fradrag for indgående moms for fakturanr. 62071, 62070, 65118, 65114, 65113 og 63303 fra [virksomhed4] samt fakturaerne fra [virksomhed6] og [virksomhed5]. Begrundelsen var, at udgifterne lå uden for den afgiftsperiode (1. juli 2015 til 31. december 2015), som SKATs afgørelse og dermed sagen vedrørte. Selskabet blev henvist til at anmode om ekstraordinær genoptagelse ved Skattestyrelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, for udgifter afholdt før 1. juli 2015.

Delvis godkendelse

Landsskatteretten fandt dog, at selskabet var berettiget til fradrag for den indgående moms på 583,76 kr. vedrørende fakturanr. 67390 af 24. november 2015 fra [virksomhed4], jf. Momsloven § 37, da denne faldt inden for den omhandlede periode. Landsskatteretten ændrede således SKATs afgørelse delvist.

SKAT nægtede også fradrag for tab på varedebitorer, da selskabet ikke havde godtgjort, at det havde leveret en momspligtig vare til [virksomhed2] A/S. SKAT mente, at transaktionen reelt var et udlån fra selskabet til [virksomhed2] A/S, hvilket er en momsfri ydelse i henhold til Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Selskabet fastholdt, at der var sket et genuskøb af beklædningsvarer fra [virksomhed1], som skulle leveres direkte til [virksomhed2] A/S. Selskabet argumenterede for, at den formelle ejendomsret var overgået fra leverandørerne til [virksomhed1], videre til selskabet og derefter til [virksomhed2] A/S. Selskabet anførte, at [virksomhed1]s udstedelse af kreditnotaer til [virksomhed2] A/S var en fejl fra [virksomhed1]s side og ikke kunne komme selskabet til skade. Selskabet henviste til, at [virksomhed1] havde oplyst, at de var den endelige køber over for leverandørerne, selvom leveringen skete direkte til butikkerne, og at [virksomhed1] havde et fysisk lager, hvorfra varerne kunne stamme. Selskabet mente, at der var sket en momspligtig leverance, og at tabet på debitorer derfor var fradragsberettiget.