Manglende dokumentation for købsmomsfradrag – fakturaer fra konkursramt selskab

Sagen omhandler et selskabs klage over SKATs afslag på fradrag for købsmoms for januar kvartal 2010. Selskabet, [virksomhed1] ApS, stiftet i april 2009 og registreret for engroshandel med tekstiler, indsendte en negativ efterangivelse, hvor købsmomsen var angivet til 198.235 kr.

SKAT anmodede om regnskabsmateriale, som inkluderede tre fakturaer fra [virksomhed3] ApS, alle dateret 15. januar 2010. Disse fakturaer vedrørte:

• Faktura nr. 100001: Dansk-Kinesisk ordbog, oversættelse fra engelsk til dansk og kontrol af oversættelse for i alt 1.200.000 kr. + moms.
• Faktura nr. 100002: Leje af kontor og levering af mad og drinks for i alt 420.000 kr. + moms.
• Faktura nr. 100003: Miljønedbrydelig […], levering af hjemmeside og udarbejdelse af salgsplan for i alt 200.000 kr. + moms.

Selskabets direktør, [person3], forklarede, at ydelserne vedrørte igangværende projekter, som [virksomhed3] ApS udførte for selskabet. [person3] havde tidligere været direktør for [virksomhed3] ApS, som gik konkurs i april 2009.

SKAT nægtede fradrag for købsmomsen med henvisning til Momsloven § 37, stk. 1, da selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag var opfyldt. SKATs begrundelse inkluderede:

• Manglende dokumentation: Transaktionerne var ikke underbygget af pengeoverførsler og var ukendte for konkursboet efter [virksomhed3] ApS.
• Utroværdig regnskabsførelse: Bogføringen vidnede ikke om normal virksomhedsdrift, var ikke løbende ajourført, og der var væsentlige uoverensstemmelser mellem bogført og angivet købsmoms.
• Sen efterangivelse: Selskabet angav oprindeligt momstilsvaret til 0 kr. og efterangav først købsmomsen den 23. december 2010.
• Uoverensstemmelse med tidligere fakturaer: En tidligere fremlagt huslejefaktura for delvist samme periode viste en markant lavere månedlig husleje, og [virksomhed3] ApS var ikke frivillig registreret for udlejning af fast ejendom.
• Utilstrækkelig specifikation: Fakturaerne manglede tilstrækkelig beskrivelse af ydelsernes art eller timeopgørelser i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40.
• Transaktioner mellem interesseforbundne parter: Transaktionerne skete mellem to selskaber, der ledes af samme person, hvilket SKAT tillagde særlig vægt.

Selskabets repræsentant fastholdt, at købene var erhvervsmæssige og berettigede til fradrag. Det blev anført, at betalingen var sket forud for faktureringen som finansiering af projekterne. Som yderligere dokumentation fremlagde selskabet print af en hjemmeside, en kontoudskrift fra [finans1] med indbetalinger til [virksomhed3] ApS, en ikke-underskrevet ansættelseskontrakt for en translatør, og en kopi af kurators skrivelse om en fordring mod selskabet. Repræsentanten argumenterede, at direktørsammenfaldet først indtrådte efter aftalernes indgåelse og fakturering, og derfor var uden betydning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om nægtet fradrag for købsmoms. Retten bemærker indledningsvist, at den alene kan tage stilling til den af SKAT foretagne ændring af købsmomsen på 198.235 kr., og ikke selskabets påstand om nedsættelse med 456.611 kr.

Landsskatteretten henviser til Momsloven § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, som fastslår betingelserne for fradragsret for indgående afgift af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer. Endvidere henvises til Momsbekendtgørelsen § 58 vedrørende krav til dokumentation af indgående afgift via fakturaer, samt Momsbekendtgørelsen § 40 om fakturaers indholdskrav.

På baggrund af en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at de tre fremlagte fakturaer ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for købsmomsen. Retten lægger vægt på følgende:

• Direktørsammenfald: [person3] var direktør i [virksomhed3] ApS, før han tiltrådte som direktør i selskabet, hvilket indikerer en forbindelse mellem parterne.
• Leveringsdatoer: Leveringsdatoen for alle ydelser på fakturaerne (15. januar 2010) er sammenfaldende med fakturaernes udstedelsesdato.
• Manglende godtgørelse: Det er ikke godtgjort, at fakturaerne vedrører levering af varer eller momspligtige ydelser mod vederlag, som berettiger selskabet til fradrag.
• Begrænset omsætning: Selskabets meget begrænsede momspligtige omsætning i den pågældende periode bestyrker yderligere tvivlen om de store købsposters relevans for momspligtige leverancer.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.