Ikke godkendt momsfradrag for udgifter til fremmed arbejde grundet manglende dokumentation

Sagen drejer sig om en rengøringsvirksomhed, der blev nægtet momsfradrag for udgifter til fremmed arbejde. SKAT argumenterede, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de anførte ydelser var leveret og betalt.

Virksomheden, som også havde erhvervet en tøjforretning, havde bogført betydelige købsmomsbeløb for fremmed arbejde fra to leverandører: [virksomhed1] ApS (2006-2008) og [virksomhed2] ApS (2009). Det samlede nægtede momsfradrag udgjorde 812.402 kr. for perioden 15. maj 2006 - 31. marts 2009.

Fakturaer fra [virksomhed1] ApS (1. juni 2006 - 31. december 2008)

Fakturaer fra [virksomhed2] ApS (1. januar - 31. marts 2009)

SKATs begrundelse for afslag

SKAT nægtede momsfradrag med henvisning til Momsloven § 37, stk. 1. Begrundelsen var baseret på flere forhold:

• Vedrørende [virksomhed1] ApS:

  • Fakturaer var kvitteret af direktøren, selvom indehaveren kun havde kontakt med en anden person, og underskrifterne var ikke identiske.
  • Kontante betalinger kunne ikke specificeres på kontoudtog.
  • Oplysninger om arbejdskraftens nationalitet var modstridende (indehaver nævnte pakistanere/indere/danskere, mens [virksomhed1] ApS angiveligt kun udlejede polakker).
  • Fakturaer manglede detaljer om udført arbejde, tidspunkter, og timesatser, og der var ikke fremlagt arbejdssedler eller kontrakter.
  • Direktøren for [virksomhed1] ApS kunne ikke kontaktes, og selskabet havde ikke angivet moms i perioden. De fremlagte fakturaer stemte desuden ikke overens med selskabets egne kontoudtog eller nummerrække.

• Vedrørende [virksomhed2] ApS:

  • Fakturaer manglede kvittering, og udbetalinger var ikke specificeret på virksomhedens bankkonto.
  • Fakturaer manglede detaljer om udført arbejde, tidspunkter, og timesatser, og der var ikke fremlagt arbejdssedler eller kontrakter.
  • [virksomhed2] ApS havde ikke angivet moms i den pågældende periode, og det anførte CVR-nr. på fakturaerne tilhørte et andet selskab ([virksomhed3] ApS).

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at momsfradraget skulle godkendes, da virksomheden mente at have sandsynliggjort, at afregning for de modtagne ydelser var sket, og at ydelserne var modtaget. Klageren henviste til, at kontante hævninger i banken stort set kunne sammenholdes med betalingerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte momsfradrag.

Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, litra a).

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Selvom betalingerne angiveligt var sket kontant, var der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for disse kontante betalinger til de to leverandører.
• SKAT havde konstateret, at fakturaerne fra den ene leverandør ([virksomhed1] ApS) ikke fremgik af leverandørens egne kontoudtog.
• Det var ikke godtgjort, at der var sket eller ville ske betaling af de pågældende fakturabeløb.
• Det var ikke godtgjort, at der var foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne.

På baggrund af den manglende dokumentation for både levering af ydelser og betaling heraf, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne indrømmes momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1, jf. Momssystemdirektivets artikel 168, litra a).