Command Palette

Search for a command to run...

Manglende dokumentation førte til forhøjet salgsmoms og nægtet momsfradrag

Dato

13. september 2011

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Udeholdt omsætning, Salgsmoms, Købsmoms, Skønsmæssig ansættelse, Fakturakrav, Bevisbyrde, Momsfradrag

Sagen omhandler et selskab, der fik forhøjet sin salgsmoms på grund af udeholdt omsætning og samtidig blev nægtet fradrag for købsmoms fra en række fakturaer. SKAT konstaterede, at selskabets bogføring var mangelfuld, og at der var uoverensstemmelser mellem bankindbetalinger og den angivne omsætning. Desuden blev der sået tvivl om realiteten af en række varekøb fra tre forskellige leverandører.

Forhøjelse af salgsmoms

SKAT identificerede flere indbetalinger på selskabets bankkonto fra en kunde, som ikke var bogført som salg eller indberettet til moms. Selvom nogle indbetalinger var markeret med fakturanumre og korrekt bogført, var andre lignende indbetalinger udeladt af regnskabet. På baggrund af de mangelfulde regnskaber foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af selskabets salgsmoms med 34.553 kr. i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Selskabet var uenig i afgørelsen, men fremlagde ikke dokumentation, der kunne afkræfte SKATs skøn.

Nægtet fradrag for købsmoms

Selskabet blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 48.537 kr. vedrørende fakturaer fra tre leverandører. SKAT begrundede afgørelsen med en række mistænkelige forhold, der såede tvivl om, hvorvidt leverancerne reelt havde fundet sted.

LeverandørProblematik
[virksomhed2]En kreditnota var udstedt til et andet selskab ([virksomhed1]), ikke til klageren.
[virksomhed3]Ejeren var ifølge CPR-registret udrejst af Danmark et år før fakturadatoen. Der var desuden uoverensstemmelser i ejerens identitetsoplysninger.
[virksomhed4]Betaling for varer til en værdi af 188.906,25 kr. var angiveligt sket kontant uden dokumentation. Forsendelsespapirer kunne ikke bevise varernes indhold eller leveringssted.

Selskabet argumenterede for, at de havde opfyldt deres undersøgelsespligt ved at tjekke leverandørernes momsregistrering og havde fakturaer med IMEI-numre samt kvitteringer for kontantbetaling. Dette blev dog ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at handlerne reelt var gennemført.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for hverken den korrekte angivelse af salgsmoms eller berettigelsen til fradrag for købsmoms.

Begrundelse for forhøjet salgsmoms

Landsskatteretten fandt det bevist, at selskabets regnskab var mangelfuldt. Da der var konstateret indbetalinger på bankkontoen, som tydeligt stammede fra salg, men ikke var medtaget i momsregnskabet, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation, der kunne anfægte rigtigheden af SKATs skøn, som var baseret på en gennemgang af selskabets bankkontoudtog.

Begrundelse for nægtet momsfradrag

Landsskatteretten konkluderede, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de pågældende leverancer reelt havde fundet sted. For at opnå fradrag for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, skal det dokumenteres, at der er sket en levering til virksomheden.

Retten lagde vægt på de af SKAT påpegede forhold:

  • Manglende dokumentation for betaling.
  • Manglende transportdokumentation, der kunne bevise, at varerne var modtaget.
  • Mistænkelige omstændigheder vedrørende leverandørerne, herunder en ejers udrejse af landet og uoverensstemmelser i identitetsoplysninger.
  • Anvendelse af store kontantbeløb, hvilket ifølge retspraksis (SKM2009.325.ØLR) skærper bevisbyrden for betaling.

Da selskabet ikke kunne dokumentere, at de havde købt og modtaget varerne, blev fradraget for købsmoms med rette nægtet.

Lignende afgørelser