Fastlæggelse af momspligtig person ved fælles aktivitet: Fortolkning af selvstændig økonomisk virksomhed (Sag C-312/19)

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) vedrørende fortolkningen af Rådets momsdirektiv (2006/112/EF), specifikt spørgsmålet om, hvem der skal anses for den "afgiftspligtige person" i en situation, hvor to fysiske personer indgår en aftale om fælles aktivitet (partnerskab), der ikke har status som juridisk person under national ret, men hvor kun den ene partner (XT) gennemfører de eksterne transaktioner i eget navn.

XT og en anden fysisk person indgik en aftale om fælles aktivitet med henblik på opførelse og salg af en beboelsesejendom. Selvom partneren finansierede 70% af købet af grunden, blev grunden, byggetilladelserne og alle salgsaftaler med tredjeparter indgået udelukkende i XT's navn, uden at partnerens identitet eller partnerskabets eksistens blev oplyst til køberne.

Efter en skattekontrol pålagde de litauiske skattemyndigheder XT at betale moms af ejendomssalget med tillæg af morarenter og bøder. Myndighederne mente, at XT var den afgiftspligtige person, da han var den, der udadtil optrådte som sælger. XT anfægtede dette med henvisning til de interne partnerskabsaftaler og fælles beslutningstagning.

Centrale præjudicielle spørgsmål

Domstolen skulle afklare, om:

• En fysisk person, der indgår i en aftale om fælles aktivitet uden juridisk personlighed, men som handler alene og i eget navn over for tredjeparter, skal anses for at udøve virksomheden "selvstændigt" (artikel 9, stk. 1, i momsdirektivet).
• Den fælles aktivitet/partnerskabet (kollektivt) skulle betragtes som den afgiftspligtige person i stedet for den enkelte partner.

Domstolen konkluderede, at artikel 9, stk. 1, og artikel 193 i direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at den fysiske person (XT), der handler alene og i eget navn i relationer med tredjeparter, skal anses for at være den afgiftspligtige person og dermed den forpligtede til at betale momsen.

Domstolens begrundelse

• Kriteriet for selvstændighed: Domstolen understregede, at for at fastslå, hvem der er den afgiftspligtige person, skal det undersøges, hvem der selvstændigt har udøvet den økonomiske virksomhed. Dette indebærer, at personen handler i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og selv bærer den økonomiske risiko over for tredjeparter (præmis 41).
• Eksterne forhold er afgørende: Selvom XT handlede på baggrund af fælles beslutninger med sin partner og modtog finansiering fra denne, havde XT i de eksterne relationer (f.eks. salgsaftalerne) præsenteret sig alene uden at oplyse om partnerskabet. Dette betyder, at den økonomiske virksomhed ikke kan knyttes til partnerskabet, men udelukkende til XT.