Momsfradrag nægtet ved faktura fra ikke-eksisterende virksomhed

Sagen omhandler en polsk virksomhed, PPUH Stehcemp, der blev nægtet momsfradrag af de polske skattemyndigheder. Fradraget blev nægtet, fordi fakturaerne for dieselkøb var udstedt af selskabet Finnet, som skattemyndighederne anså for at være en ikke-eksisterende virksomhed.

Baggrund

• PPUH Stehcemp købte dieselbrændstof og fratrak moms.
• Skatteforvaltningen i Łódź nægtede fradrag, da Finnet blev anset for ikke-eksisterende.
• Direktøren for skatteforvaltningen stadfæstede afgørelsen, da Finnet ikke var momsregistreret, ikke indgav skatteangivelser, ikke betalte skat, og den bygning, der var angivet som selskabets hjemsted, var i forfalden stand.

Centrale Spørgsmål

• Kan en afgiftspligtig person nægtes momsfradrag, hvis fakturaen er udstedt af en virksomhed, der af de nationale myndigheder anses for ikke-eksisterende?
• Hvilken betydning har den afgiftspligtiges gode tro i forbindelse med retten til momsfradrag?

Parternes Argumenter

• PPUH Stehcemp: Det vil være i strid med princippet om afgiftsneutralitet at nægte en afgiftspligtig person i god tro retten til fradrag. De modtog dokumenter, der viste, at Finnet var en lovligt registreret virksomhed.
• Dyrektor Izby Skarbowej w Łodzi: Finnet opfyldte ikke kriterierne for at være en eksisterende virksomhed og kunne derfor ikke foretage levering af varer.

Den Forelæggende Rets Begrundelse

• Den forelæggende ret er i tvivl om betydningen af den afgiftspligtige persons gode tro i forhold til retten til momsfradrag.
• Retten er usikker på, om en vareerhvervelse kan anses for en levering, når fakturaerne indeholder en angivelse af en ikke-eksisterende virksomhed, og det er umuligt at identificere den faktiske leverandør.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at sjette direktiv skal fortolkes således, at det er til hinder for national lovgivning, der nægter en afgiftspligtig person fradragsret for moms, der skyldes eller er erlagt for leverede varer, med den begrundelse, at fakturaen er udstedt af en erhvervsdrivende, der anses for ikke-eksisterende, og at det er umuligt at fastslå den faktiske leverandørs identitet. Dette gælder dog ikke, hvis det påvises, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at leveringen var led i momssvig. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.