Manglende fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation for reelle leverancer

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på 210.468 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. november 2014. Afgørelsen bygger på, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 er opfyldt.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Manglende dokumentation for levering: Virksomheden har ikke fremlagt arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret. Samarbejdsaftalen med den ene underleverandør indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om samarbejdets art og omfang.
• Fakturaernes mangelfuldhed: De fremlagte fakturaer opfylder ikke kravene i Momsbekendtgørelse § 61 (tidligere § 58, stk. 1, nr. 5), da de ikke gør det muligt at bestemme omfanget og arten af de leverede ydelser. En faktura i sig selv er ikke tilstrækkelig dokumentation for fradragsret, jf. Momsbekendtgørelse § 84.
• Betalinger før fakturadato: For to af fakturaerne fra underleverandør [virksomhed4] skete betaling før fakturaens udstedelsesdato, hvilket Landsskatteretten fandt usædvanligt og tvivlsomt.
• Underleverandørernes forhold: SKATs kontrolundersøgelser viste, at underleverandørerne enten ikke har angivet eller betalt moms for de relevante perioder, og det har ikke været muligt at komme i kontakt med dem, bortset fra indehaveren af [virksomhed4].
• Stråmandsforhold: Indehaveren af [virksomhed4] har over for politiet forklaret, at han alene fungerede som stråmand, og at virksomheden var fiktiv. Hans senere erklæring til SKAT, der bekræftede leverancerne, blev anset for at være uden reelt indhold og alene afgivet for at beskytte indehaveren af [virksomhed1].
• Skærpet bevisbyrde: Landsskatteretten henviste til dommen SKM2009.325.ØLR, der fastslår, at der påhviler køberen en skærpet bevisbyrde, hvis der rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Virksomheden har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.
• EU-retlig praksis: Fradragsretten for købsmoms er begrænset til moms, der svarer til en momspligtig transaktion, jf. EU-domstolens sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) og Momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178 og 179. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene er anført på fakturaer uden reel leverance.

Indehavere af byggefirma i Herlev dømt for selv-hvidvask og momssvig

To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.

SKAT mente, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at den deltog i momssvig, og at den ikke havde udvist tilstrækkelig omhu (due diligence) ved valg af underleverandører. For de perioder, hvor virksomheden ikke havde angivet moms, fastsatte SKAT momstilsvaret skønsmæssigt baseret på en analyse af indehaverens bankkonto.

Klagerens argumenter

Virksomheden hævdede, at det fakturerede arbejde reelt var blevet udført af underleverandørerne. Til støtte herfor fremlagde virksomheden fakturaer, samarbejdsaftaler, timesedler og dokumentation for betaling via bankoverførsler. Virksomheden anførte, at den havde udført due diligence ved at kontrollere underleverandørernes CVR-numre og referencer, hvilket var i overensstemmelse med branchekutyme. Krav om at kontrollere underleverandørernes interne regnskaber og skattebetalinger blev anset for urimeligt og umuligt at efterkomme. Virksomheden fremlagde desuden efterangivelser for de manglende perioder og argumenterede for et væsentligt lavere momstilsvar.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten gav SKAT medhold i de væsentligste punkter.

Skønsmæssig ansættelse: Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momsen for de perioder, hvor virksomheden ikke havde angivet rettidigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Skønnet, der var baseret på konkrete posteringer på indehaverens bankkonto, blev anset for velbegrundet og retvisende.

Nægtelse af momsfradrag: Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var leveret reelle, momspligtige ydelser fra underleverandørerne, jf. Momslovens § 37. Retten lagde afgørende vægt på:

• Den gennemgående stavefejl ("fakture") på fakturaer fra forskellige leverandører.
• At underleverandørerne ikke havde registrerede ansatte, selvom de fremlagte timesedler viste, at et større antal personer skulle have udført arbejde.
• At fakturaerne var så uspecificerede, at de ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1.

På denne baggrund konkluderede retten, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. Betaling via bankoverførsel var ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for levering.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, men til ugunst for virksomheden. Retten konstaterede, at SKAT havde overset en faktura på 8.675 kr. i moms i sin opgørelse. Da denne faktura også blev anset for ikke-reel, blev det samlede nægtede fradrag forhøjet, og det endelige momstilsvar blev fastsat til 463.234 kr.