Momsfradrag for underleverandørydelser nægtet grundet mangelfuld dokumentation og tvivl om realitet

En enkeltmandsvirksomhed inden for rengøringsbranchen blev nægtet fradrag for købsmoms på 890.845 kr. for perioden 2013-2014. Udgifterne stammede fra fakturaer fra syv forskellige underleverandører. SKAT afviste fradraget med henvisning til, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at de fakturerede ydelser reelt var blevet leveret, og at betingelserne i Momslovens § 37, stk. 1 dermed ikke var opfyldt.

SKATs afgørelse var baseret på en række alvorlige mangler ved dokumentationen:

• Fakturaerne var generiske og manglede specifikke beskrivelser af de udførte ydelser, leveringssted og identiteten på de udførende personer.
• Samarbejdsaftalerne var standardiserede og upræcise.
• Flere af underleverandørerne var af SKAT identificeret som deltagere i kædesvig, og de havde undladt at angive og betale moms.

Virksomheden argumenterede for, at brugen af underleverandører var nødvendig for at opfylde kundeaftaler, og at de fremlagte fakturaer, timesedler, samarbejdsaftaler og bevis for bankoverførsler udgjorde tilstrækkelig dokumentation. Virksomheden hævdede desuden at have kontrolleret underleverandørernes momsregistrering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede virksomheden fradrag for købsmomsen. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var sket reelle, momspligtige leverancer fra de pågældende underleverandører.

Landsskatterettens begrundelse var baseret på en samlet vurdering af de fremlagte dokumenter og omstændighederne i sagen:

• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne opfyldte ikke kravene i dagældende Momsbekendtgørelses § 61, da de manglede tilstrækkelige oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser. De indeholdt ikke information om, hvilke konkrete ydelser der var leveret, eller hvem der havde udført arbejdet.
• Utilstrækkelig dokumentation: De fremlagte samarbejdskontrakter var generiske og manglede specifikation af ydelsernes omfang og leveringssted. De tilhørende timesedler var anonyme og kunne ikke verificeres, da de ikke indeholdt navne på de udførende medarbejdere.
• Usædvanlige omstændigheder: Retten vurderede, at der var tale om så usædvanlige omstændigheder omkring fakturaerne og samarbejdsaftalerne, at de ikke kunne anses for at være reelle. Dette blev understøttet af Skattestyrelsens konstatering af, at hovedparten af underleverandørerne var involveret i kædesvig.