Manglende momsfradrag for underleverandørydelser grundet utilstrækkelig dokumentation

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for købsmoms af underleverandørydelser i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014, hvor SKAT forhøjede momstilsvaret med 763.253 kr. SKAT nægtede fradraget, da virksomheden ikke tilstrækkeligt kunne dokumentere realiteten af de købte ydelser.

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, der drev "Andre post og kurertjenester", havde angivet købsmoms på 940.913 kr., hvoraf 763.253 kr. vedrørte underleverandører. SKAT anmodede om regnskabsmateriale, kontospecifikationer, fakturakopier og kontrakter. Virksomheden fremlagde kontoudskrifter, fakturaer og samarbejdsaftaler, men manglede aftaler for nogle underleverandører og oplyste, at der aldrig havde været samarbejde med én af dem. SKAT efterspurgte gentagne gange timesedler og arbejdssedler, som virksomheden ikke kunne fremlægge.

De fremlagte fakturaer var ikke detaljeret specificeret med hensyn til udført arbejde, leveringssted eller -tidspunkt. Samarbejdskontrakterne var af generel karakter. Kontoudskrifter viste overførsler svarende til fakturabeløbene.

SKATs begrundelse

SKATs undersøgelser af underleverandørerne viste, at:

• Nogle ikke angav eller afregnede moms korrekt.
• Nogle var uopnåelige.
• Nogle var fiktive eller ikke momsregistrerede.
• Det var ikke muligt at verificere, hvilket arbejde der var udført, af hvem og hvor.
• Store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti blev efterfølgende hævet kontant.

SKAT konkluderede, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 61, da de manglede nødvendige specifikationer. SKAT henviste til, at der påhviler køber en skærpet bevisbyrde, når der rejses tvivl om fakturaernes realitet, jf. SKM2009.325.ØLR. Endvidere henviste SKAT til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag C-342/87 (Genius Holding BV), der fastslår, at fradragsretten kun omfatter moms, der svarer til en momspligtig transaktion, ikke blot moms anført på fakturaer. SKAT fandt, at der manglede et revisionsspor til at bekræfte transaktionerne.

Virksomhedens argumenter

Virksomheden påstod, at momsfradraget skulle godkendes. Repræsentanten anførte, at virksomheden havde forsøgt at kontrollere samhandelspartnere ved at indhente oplysninger fra CVR-registeret om momsregistrering og antal ansatte, samt ved at kontrollere momsangivelser fra underleverandører. Virksomheden mente at have opfyldt "De 10 råd" fra SKATs Pixivejledning og havde gjort, hvad der var muligt for at overholde formelle regler. Det blev fremhævet, at der ikke generelt er et kædeansvar for moms, og at SKAT derfor havde et særligt beviskrav for at vise, at virksomheden var medvirkende til eller vidende om (eller burde have været vidende om), at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte virksomhedens fradrag for indgående moms på 763.253 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014.

Retten henviste til Momsloven § 37, Momssystemdirektivets artikel 167, artikel 168, artikel 178 og artikel 179, samt Momsbekendtgørelsen § 61. Det blev understreget, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Retten henviste også til EF-Domstolens sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), der fastslår, at fradragsretten indtræder, når levering er sket, og den afgiftspligtige er i besiddelse af en gyldig faktura eller tilsvarende dokument.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag var opfyldt. Dette blev begrundet med følgende:

• De fremlagte samarbejdskontrakter var af generel karakter og fastlagde ikke det nærmere samarbejde eller arbejdets udførelse.
• Der var ikke fremlagt timesedler eller arbejdssedler, der kunne dokumentere, at arbejdet faktisk var udført.
• De fremlagte fakturaer opfyldte ikke betingelserne i Momsbekendtgørelsen § 61, da de manglede specifikationer om, hvor og hvornår arbejdet var udført.
• Alene kontoudtog, der viste overførsel af beløb svarende til fakturaerne, var ikke tilstrækkelig dokumentation.
• Virksomhedens henvisning til at have fulgt SKATs vejledning om brug af underleverandører (De 10 råd) kunne ikke føre til en anden vurdering, da den faktiske dokumentation for ydelsernes realitet manglede.

På denne baggrund blev SKATs afgørelse stadfæstet.