Hjemvisning af sag om dispensation fra beboelseskrav på landbrugsejendom grundet nye oplysninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling hos Landbrugsstyrelsen. Nævnet har i sin prøvelse lagt vægt på, at der er fremkommet væsentlige nye oplysninger (nova), som styrelsen ikke har haft lejlighed til at vurdere som førsteinstans.

Manglende inddragelse af selskabsregler

Nævnet konstaterede, at klageren nu ønsker dispensationen vurderet efter Landbrugsloven § 20, stk. 2 fremfor Landbrugsloven § 9, stk. 5. Da Landbrugsstyrelsen ikke var bekendt med selskabets specifikke forhold eller den efterfølgende erhvervelse af endnu en ejendom, udgør dette en væsentlig ændring af sagens grundlag.

Nævnet finder, at Landbrugsstyrelsen som førsteinstans skal træffe afgørelse om klagers nye og ændrede ønsker til dispensationen.

Hjemvisning til førsteinstans

Afgørelsen om hjemvisning er truffet i medfør af Landbrugsloven § 38 a, stk. 3. Nævnet har desuden udøvet sin kompetence til at begrænse prøvelsen efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Landbrugsstyrelsen afslog den 16. juni 2017 ansøgningen om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Styrelsen henviste til, at der gælder en bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme, som skal opfyldes i mindst 10 år, og at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Dog meddelte styrelsen tilladelse til midlertidigt at eje ejendommen i to år, hvorefter den skulle sælges, eller forholdet lovliggøres. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 17, stk. 1, Landbrugslovens § 14 og Landbrugslovens § 8.

Klagens indhold og Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager ønskede at beholde ejendommen som en helhed, herunder jordarealet, for at kunne påvirke dyrkningsmetoderne, især da ejendommens vandboring forsyner ca. 10 husstande på øen. Klager anførte også, at stuehuset var under renovering for at blive helårsbeboeligt, og at renoveringsprojekter på en lille ø er en længerevarende proces. Klager ønskede at fortsætte med at være en del af livet på øen og mente, at særlige forhold omkring øen kunne begrunde en dispensation fra bopælspligten. Klager gentog også vigtigheden af lejeaftalen med Det Danske Spejderkorps.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagers kendskab til landbrugsmæssig drift, ønsket om at påvirke dyrkning, og vandboringen ikke var relevante forhold, der kunne ændre ved de objektive betingelser for tidsubegrænset dispensation. Styrelsen oplyste desuden, at der pr. 19. januar 2021 ikke var bopæl på ejendommen, og at den sidst var beboet i 2003. Der er daglig færgeadgang til øen med en færgetid på 20 minutter, hvilket normalt ikke berettiger til dispensation på grund af beliggenhed.