Stadfæstelse af afslag på ophævelse af landbrugspligt

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ophævelse af landbrugspligten på en ejendom i Varde Kommune. Ejendommen, matr.nr. F 1, er en gammel slægtsgård, hvor det meste af jorden blev solgt fra i 1997, og kun et gårdareal på 2,32 ha og et naturareal på 26,46 ha, beliggende 2 km fra gården, er tilbage. Naturarealet består hovedsageligt af mose og skov, med et græsareal på 5,2 ha, der udlejes til permanent græsning.

Klager, boet efter ejendommens tidligere ejer, ansøgte Landbrugsstyrelsen om ophævelse af landbrugspligten med henvisning til Landbrugslovens § 7, stk. 2. Klager anførte, at ejendommen ikke er egnet til landbrugsdrift på grund af dens natur og manglende adgangsforhold for store landbrugsmaskiner. Det blev også fremført, at bygningerne er i så dårlig stand, at de ikke er egnede til beboelse for en familie, og at ophævelse af landbrugspligten ville være i overensstemmelse med regeringens ønske om at afvikle landbrug til gavn for miljøet. Klager ønskede at frasælge bygningerne og den tilgrænsende jord for at mindske gæld og vedligeholdelse, og derved beholde naturarealet i familien.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 23. juni 2020. Styrelsen henviste til, at det er et hovedprincip i landbrugsloven, at ejendomme i landzone over 2 ha er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Praksis for ophævelse af landbrugspligten er restriktiv for at forhindre dannelse af nye frie jorder og ophævelse til private rekreative formål. Styrelsen bemærkede, at ophævelse normalt afhænger af, at ejendommen overgår til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, og at både dyrknings- og naturformål er omfattet af begrebet jordbrugsmæssige formål, jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 3, stk. 2, nr. 1.

Styrelsen vurderede, at ejendommens anvendelsesgrad, bonitet og nedlæggelse af landbrugsdrift siden 1997 ikke udgør "særlige forhold". Ligeledes blev repræsentantens ønske om ikke at opfylde bopælspligten ikke anset for et særligt forhold, da bopælspligten sikrer bosætning i landdistrikterne. Vedrørende bygningernes stand påpegede styrelsen ejerens pligt til at vedligeholde beboelsesbygningen, og at der gives dispensation til renovering ved arv. Manglende tilkørselsmulighed til græsarealet blev heller ikke anset for et særligt forhold, da alle ejendomme skal have adgang til offentlig vej i medfør af Udstykningsloven § 18, og der fremgår en vejret i tingbogen. Landbrugsstyrelsen oplyste desuden om muligheden for at lade landbrugspligten bortfalde ved at nedbringe ejendommens areal til under 2 ha, jf. Landbrugslovens § 6, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ophævelse af landbrugspligten på ejendommen. Nævnet fandt, at der ikke forelå "særlige forhold", som kunne begrunde en ophævelse af landbrugspligten i henhold til Landbrugslovens § 7, stk. 2.

Restriktiv vurdering for ophævelse af landbrugspligten

Nævnet lagde vægt på, at erhververens påtænkte anvendelse af ejendommen til privat jagt er et privat, rekreativt formål. Ifølge lovbemærkningerne til Landbrugslovens § 7, stk. 2 bør landbrugspligten normalt ikke ophæves på arealer, der agtes anvendt til sådanne formål. Ejendommens beliggenhed i landzone blandt andre landbrugsejendomme og dens manglende sammenhæng med repræsentantens øvrige ejendom understøtter, at en ophævelse ikke ville være i overensstemmelse med hensynet om at modvirke dannelsen af nye frie jorder uden landbrugspligt.

Ejendommens egnethed til landbrugsdrift

Nævnet vurderede, at ejendommens natur og manglende adgang for store landbrugsmaskiner ikke er særlige forhold, der kan føre til ophævelse af landbrugspligten. Dette skyldes, at klagers ansøgning ikke opfylder kravet i lovbemærkningerne til Landbrugslovens kapitel 5 om, at jorderne varigt skal inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse. Græsarealet på 5,2 ha opfylder definitionen på jordbrugsmæssig drift som halvkultur, jf. Lov om drift af landbrugsjorder § 4, stk. 1, nr. 2, da det anvendes til permanent græsning. Mosearealet opfylder ligeledes definitionen på jordbrugsmæssig drift ved henliggen som udyrket og lysåbent areal, jf. Lov om drift af landbrugsjorder § 4, stk. 1, nr. 2, og er beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2. Det forhold, at øvrige dele af ejendommen udgør skovarealer, ændrer ikke ved dette, da småskove udgør en naturlig del af landbrugsejendomme, jf. lovbemærkningerne til Landbrugslovens § 7, stk. 2.

Bygningernes egnethed til beboelse

Bygningernes manglende egnethed til beboelse blev ikke anset for særlige forhold, der kan føre til ophævelse af landbrugspligten. Nævnet henviste til ejerens pligt til at forsyne ejendommen med en passende beboelsesbygning og sikre vedligeholdelse heraf, jf. Landbrugslovens § 9, stk. 1 og Landbrugslovens § 9, stk. 3.

Regeringens ønske om at afvikle landbrug til gavn for miljøet

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke lovligt kan afgøre ansøgningssager ved at inddrage igangværende politiske tilkendegivelser eller forhandlinger. Styrelsen skal administrere efter den gældende lovgivning, jf. Grundloven § 3. Nævnet er bundet af de samme kompetencegrænser og kan alene træffe afgørelse ud fra gældende lov.