Afslag på erhvervelse af landbrugsejendom stadfæstes
Dato
1. februar 2021
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Landbrugsloven
Tilknyttede dokumenter
Højdepunkt
Ikke medhold i klage over afgørelse om afslag på erhvervelse af en landbrugsejendom
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Klager, bestående af tre arvinger, ønskede at erhverve ejendommen efter deres forældre og fortsætte den hidtidige anvendelse, som primært var ophold i sommerhalvåret og udlejning af længer til Det Danske Spejderkorps.
Klagers ansøgning og Landbrugsstyrelsens afgørelse
Klager indsendte ansøgning den 16. marts 2017 om tilladelse til at erhverve ejendommen med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Ejendommen, der blev erhvervet af klagers forældre i 1963, omfatter 29 hektar jord, som har været bortforpagtet. Bygningerne, herunder stuehuset, har primært været anvendt til ophold i sommerhalvåret på grund af begrænsede opvarmningsmuligheder. En lejeaftale med Det Danske Spejderkorps har bestået i ca. 40 år, hvor længer og folde udlejes til Nekselø Spejdercenter.
Landbrugsstyrelsen afslog den 16. juni 2017 ansøgningen om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Styrelsen henviste til, at der gælder en bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme, som skal opfyldes i mindst 10 år, og at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Dog meddelte styrelsen tilladelse til midlertidigt at eje ejendommen i to år, hvorefter den skulle sælges, eller forholdet lovliggøres. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 17, stk. 1, Landbrugslovens § 14 og Landbrugslovens § 8.
Klagens indhold og Landbrugsstyrelsens bemærkninger
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager ønskede at beholde ejendommen som en helhed, herunder jordarealet, for at kunne påvirke dyrkningsmetoderne, især da ejendommens vandboring forsyner ca. 10 husstande på øen. Klager anførte også, at stuehuset var under renovering for at blive helårsbeboeligt, og at renoveringsprojekter på en lille ø er en længerevarende proces. Klager ønskede at fortsætte med at være en del af livet på øen og mente, at særlige forhold omkring øen kunne begrunde en dispensation fra bopælspligten. Klager gentog også vigtigheden af lejeaftalen med Det Danske Spejderkorps.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagers kendskab til landbrugsmæssig drift, ønsket om at påvirke dyrkning, og vandboringen ikke var relevante forhold, der kunne ændre ved de objektive betingelser for tidsubegrænset dispensation. Styrelsen oplyste desuden, at der pr. 19. januar 2021 ikke var bopæl på ejendommen, og at den sidst var beboet i 2003. Der er daglig færgeadgang til øen med en færgetid på 20 minutter, hvilket normalt ikke berettiger til dispensation på grund af beliggenhed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afslag på ansøgningen om erhvervelse af landbrugsejendommen med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten.
Bopælspligtens omfang
Nævnet fastslog, at erhvervelsen af ejendommen er omfattet af bopælspligten i henhold til Landbrugslovens § 8, stk. 1. Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 1, og er dermed undergivet landbrugspligt, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 2. Klager skal opfylde bopælspligten inden to år efter erhvervelsen, jf. Landbrugslovens § 14, stk. 2, da ejendommen er beliggende i landzone og erhverves ved arv. Bopælspligten genindtræder ved enhver nyerhvervelse.
Muligheder for tidsubegrænset dispensation
Nævnet henviste til, at der kan meddeles dispensation fra bopælspligten, når særlige forhold taler for det, jf. Landbrugslovens § 8, stk. 4. Praksis for tidsubegrænset dispensation er restriktiv og som udgangspunkt begrænset til de situationer, der er oplistet i Bekendtgørelse om reglerne om landbrugsejendomme § 10 og tidligere cirkulærer, hvis bestemmelser fortsat er udtryk for praksis.
Klagers påtænkte anvendelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagers ønske om at anvende stuehuset til ophold i sommerhalvåret og påvirke dyrkningen af de omkringliggende marker ikke udgør særlige forhold, der kan begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at fastholdelse af bopælspligten bidrager til opretholdelse af befolkningsgrundlaget i landdistrikterne med helårsbeboelse, jf. Landbrugslovens § 1, nr. 3. Dette hensyn vejer tungere end rekreativ anvendelse.
Ejendommens beliggenhed på en ø
Ejendommens beliggenhed på en ø opfylder ikke betingelserne for tidsubegrænset dispensation efter Bekendtgørelse om reglerne om landbrugsejendomme § 10, stk. 6. Nævnet lagde vægt på, at der er daglige færgeforbindelser til øen med en færgetid på 20 minutter, hvilket ikke gør bopælspligten umulig at opfylde. Det forhold, at renoveringsprojekter på en lille ø er en længerevarende proces, ændrer ikke ved dette, da klager er forpligtet til at forsyne ejendommen med en passende beboelsesbygning, jf. Landbrugslovens § 9, stk. 1. Den midlertidige tilladelse til at eje ejendommen i to år giver en rimelig frist til istandsættelse.
Den bestående lejeaftale
Den bestående lejeaftale med Det Danske Spejderkorps udgør ikke et særligt forhold efter Landbrugslovens § 8, stk. 4. Nævnet vurderede, at fastholdelse af bopælspligten ikke er til hinder for lejeaftalens fortsatte beståen, da det er ejendommens længer og folde, der udlejes, og ikke beboelsen.
Lignende afgørelser