Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En lejer indgav en klage til Huslejenævnet vedrørende flere forhold i lejemålet. Klagen omhandlede dels påståede mangler ved lejemålet i lejeperioden og et deraf følgende krav om tilbagebetaling af betalt leje, dels indsigelser mod flytteafregningen. Derudover klagede lejeren over for meget betalt husleje og á conto varmebidrag.
Lejeren gjorde gældende, at der var mangler ved lejemålet, som berettigede til tilbagebetaling af husleje. Samtidig fremsatte lejeren indsigelser mod den af udlejeren udarbejdede flytteafregning. Huslejenævnet vurderede, at en stillingtagen til disse dele af klagen ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kunne finde sted for nævnet. Nævnet henviste derfor parterne til at anlægge sag herom ved boligretten, jf. Almenlejeloven § 103, stk. 1.
Lejeren anførte, at der var opkrævet for meget i husleje og á conto varmebidrag. Boligselskabet fremlagde varslingsskrivelser dateret henholdsvis 20. maj 2014 og 25. september 2018 som dokumentation for, at leje og á conto varmebidrag var opkrævet korrekt.
Huslejenævnet afgjorde, at lejers klage vedrørende for meget betalt husleje og á conto varmebidrag ikke blev taget til følge. Nævnet fandt, at boligselskabet havde godtgjort, at opkrævningerne var korrekte, baseret på de fremlagte varslingsskrivelser.
De øvrige dele af klagen, herunder lejers påstande om mangler ved lejemålet og indsigelser mod flytteafregningen, blev afvist af nævnet. Begrundelsen herfor var, at disse forhold krævede en bevisførelse, som ikke kunne gennemføres for Huslejenævnet, og parterne blev henvist til at anlægge sag ved boligretten. Udlejeren fik medhold i sagen.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Denne sag omhandler en lejers krav om erstatning for et påstået merforbrug af varme. Lejeren, der indgik lejeaftale den ...
Læs mereDette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mere