Huslejenævn afviser klage over stigning i varmeforbrug og -udgifter

Sagen omhandlede en klage fra lejerne vedrørende varmeregnskabet for perioden 1. juni 2020 til 31. maj 2021. Lejerne gjorde indsigelse mod en markant stigning i deres registrerede varmeforbrug, som lå 25% over niveauet fra tidligere regnskabsår. De antydede, at der måtte være fejl ved aflæsningerne eller i selve regnskabet.

Udlejers og Brunatas argumenter

Udlejeren, repræsenteret af Dragør Boligforening og Brunata A/S, anførte følgende:

• Brunata A/S, som havde udarbejdet forbrugsregnskabet, havde gennemgået aflæsningerne og regnskabet og ikke konstateret fejl.
• Målerne i lejemålet var installeret i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i målerbekendtgørelsen.
• Det samlede varmeudgift for hele afdelingen var steget med ca. 26% i samme regnskabsperiode, fra 1.514.269,50 kr. til 1.909.451,06 kr., hvilket var proportionalt med lejernes egen stigning.

Beboerklagenævnet bemærkede indledningsvis, at fristerne i Almenlejeloven § 56 var overholdt i forbindelse med sagens behandling.

Beboerklagenævnet traf afgørelse om, at lejernes klage vedrørende varmeregnskabet for 2020/2021 ikke blev taget til følge. Dette betyder, at udlejeren fik medhold i sagen.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Selvom lejernes individuelle varmeforbrug var steget med 25%, var de samlede varmeudgifter for hele afdelingen steget med en tilsvarende procentdel, nemlig ca. 26%.
• Brunata A/S havde efter en grundig gennemgang af aflæsningerne og forbrugsregnskabet ikke fundet fejl.
• Målerne var installeret i henhold til gældende standarder i målerbekendtgørelsen.
• Nævnet fandt, at lejerne ikke havde godtgjort, at der forelå fejl ved aflæsningerne, som kunne berettige en nedsættelse af varmeudgiften.

På baggrund af disse oplysninger fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at ændre det fremlagte varmeregnskab.