Frifindelse af autoværkstedsejer i sag om ødelagt varmeanlæg og gebyrer på elregninger

Denne sag omhandler to primære tvister mellem Sagsøger og Sagsøgte: for det første, hvorvidt Sagsøgte er den rette sagsøgte i sagen, og for det andet, om Sagsøgte er erstatningsansvarlig for et påstået ødelagt varmeanlæg i Sagsøgerens bil samt for tilbagebetaling af gebyrer vedrørende el-opkrævninger.

Sagens Baggrund

Sagsøger indleverede sin bil til reparation hos Sagsøgte, en enkeltmandsvirksomhed der driver autoværksted og salg af biler. Efter reparationen hævdede Sagsøger, at bilens varmeanlæg ikke længere virkede. Sagsøger har efterfølgende fået skiftet en temperaturføler, men varmeanlægget er fortsat ikke repareret. Bilen er fra 1992 og har kørt 345.000 km.

Udover bilreparationen omhandler sagen et lejeforhold. Sagsøgte driver sin virksomhed fra en ejendom, hvorfra et beboelseslejemål fremlejes til Sagsøger. Sagsøger har modtaget elregninger fra Sagsøgte og påstår, at han har betalt for mange gebyrer på grund af for sen fremsendelse af regningerne.

Sagen er behandlet som en småsag i henhold til reglerne i Retsplejeloven § 39. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. Retsplejeloven § 218 a, stk. 2.

Parternes Påstande og Forklaringer

Sagsøgerens Påstand og Forklaring

Sagsøger nedlagde endelig påstand om, at Sagsøgte skulle betale 17.781,50 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøger forklarede, at varmeanlægget i bilen ikke virkede efter værkstedsbesøget. Han har også betalt gebyrer på elregninger, som han mener Sagsøgte er ansvarlig for at tilbagebetale, da regningerne ikke blev sendt til tiden.

Sagsøgtes Påstand og Forklaring

Sagsøgte påstod principalt afvisning af sagen og subsidiært frifindelse. Sagsøgte forklarede, at virksomheden drives som et anpartsselskab (Virksomhed ApS, CVR nr.), og at der derfor ikke er et aftaleforhold med Sagsøger personligt. Vedrørende bilreparationen afviste Sagsøgte at have ødelagt varmeanlægget og mente, at det var naturlig slitage for en bil af den alder. Angående elregningerne forklarede Sagsøgte, at selskabet modtager regningerne og lægger dem i Sagsøgerens postkasse, og at eventuelle rykkergebyrer skyldes Sagsøgerens egen forsinkelse med betaling.

Parternes Synspunkter

Sagsøgerens Synspunkter

Sagsøger gjorde gældende, at han var i god tro med hensyn til sagsanlægget, da Sagsøgte ikke tilstrækkeligt havde oplyst, at virksomheden blev drevet i selskabsform, hvorfor Sagsøgte måtte være rette sagsøgte. Sagsøger fastholdt, at Sagsøgte havde ødelagt bilens varmeanlæg under reparationen og derfor var erstatningsansvarlig. Udgiften til reparationen var dokumenteret. Endvidere mente Sagsøger, at Sagsøgte som udlejer ikke kunne pålægge ham at betale gebyrer på elregningerne.

Sagsøgtes Synspunkter

Sagsøgte fastholdt principalt, at han ikke var rette sagsøgte, da der ikke var et personligt aftaleforhold, og virksomheden drives som et ApS. Subsidiært gjorde Sagsøgte gældende, at Sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte havde pådraget sig et erstatningsansvar, eller at Sagsøger havde lidt et tab. De sene betalinger for el var alene Sagsøgerens ansvar, og Sagsøger var ikke berettiget til at kræve de betalte gebyrer tilbagebetalt.

Rettens Afgørelse

Retten fandt, at Sagsøgerens søgsmål rettede sig mod Sagsøgte personligt. De omhandlede krav vedrørte dels en reparation af Sagsøgerens bil, udført af et autoværksted drevet af Virksomhed ApS, og dels et lejeforhold, hvor Sagsøger fremlejede en beboelseslejlighed af Virksomhed ApS.

Spørgsmålet om Rette Sagsøgte

Retten lagde til grund, at Sagsøger under sagens forberedelse sandsynligvis blev bekendt med, at Sagsøgte drev både autoværkstedet og fremlejede beboelseslejemålet i anpartsselskabsform. Dog fremgik det ikke entydigt af sagens bilag, herunder korrespondance, lejekontrakt og elregninger, at autoværkstedet blev drevet i selskabsform, eller at selskabet var udlejer. På dette grundlag kunne retten ikke give Sagsøgte medhold i afvisningspåstanden.

Erstatningskrav vedrørende Bilens Varmeanlæg

Sagsøger indleverede sin bil til reparation på grund af overophedning. Sagsøgte forklarede, at han ikke havde tid til at reparere bilen, men udleverede en sikring til Sagsøger, så elblæseren kunne aktiveres. Retten fandt, at der ikke var ført bevis, herunder ved syn og skøn, for at en senere opstået skade på bilen kunne tilskrives Sagsøgte, eller at Sagsøgte var ansvarlig for skaden, blot fordi han havde set på bilen og udleveret en sikring.

Krav om Tilbagebetaling af El-gebyrer

Sagsøger modtog som fremlejetager elregninger fra Sagsøgte, der var lejer af ejendommen og fremlejegiver af beboelseslejemålet. Retten fandt, at der ikke var ført bevis for, at Sagsøger modtog regningerne så sent fra Sagsøgte, at dette var årsagen til, at der på senere regninger blev pålagt gebyrer som følge af for sen betaling.

Domslutning

Sagsøgtes frifindelsespåstand blev taget til følge.

Sagsøger blev pålagt at betale sagsomkostninger på 4.000 kr. til Sagsøgte inden 14 dage fra domsafsigelsen.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte frifindes.

Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte i sagsomkostninger betale 4.000 kr.