Hovedanpartshaver beskattet af private udgifter betalt af selskab grundet manglende dokumentation

...fandt Landsskatteretten, at selskabet havde afholdt klagerens private udgifter. Klageren var derfor skattepligtig af beløbene som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4.

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i selskabet, som i 2009 primært tilbød rådgivning og konsulentydelser inden for informationsteknologi. Selskabet havde kun én kunde i 2009, [virksomhed3], beliggende på Sjælland, mens klageren boede i [by3]. Klageren havde desuden et lønmodtagerjob som vicedirektør hos [Fond1] i [by1] i samme indkomstår. Der var ikke indberettet løn fra klagerens eget selskab til ham.

Rejse- og befordringsgodtgørelse

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af 104.380 kr. udbetalt som rejse- og kørselsgodtgørelse. SKATs begrundelse var, at der manglede tilstrækkelig dokumentation for kørslen, og at klageren ikke kunne modtage skattefri godtgørelse, da han ikke modtog løn fra selskabet og dermed ikke blev anset for lønmodtager i selskabet. Klageren fastholdt, at han reelt modtog løn i form af selskabets betaling af private udgifter, og at kørslen var erhvervsmæssig og dokumenteret via et timesagsstyringssystem. Han påpegede, at selskabet ikke havde foretaget dobbeltfradrag for de samme udgifter, og at de fremlagte bilag opfyldte kravene i Ligningsloven § 9b. Subsidiært anmodede han om befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9c.

Udgifter betalt via selskabets bankkonti

SKAT havde oprindeligt anset klageren for skattepligtig af 377.679 kr. som yderligere løn, hvoraf 142.263 kr. var påklaget. Disse udgifter omfattede blandt andet gaver (vin, salt/peberkværn), advokathonorar, småanskaffelser (IT-udstyr, møbler, alarm) og kursusudgifter. SKATs afgørelse var baseret på manglende dokumentation, at fakturaer ikke var udstedt til selskabet, og at udgifterne havde privat karakter. Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige driftsomkostninger, og at manglende formelle bilag ikke automatisk medførte personlig beskatning. Han fremhævede, at mange af de omstridte aktiver var flyttet med til selskabets nye erhvervslokaler i 2013, hvilket indikerede erhvervsmæssig anvendelse.

Udgifter betalt via driftskonti m.m.

SKAT havde oprindeligt anset klageren for skattepligtig af 232.569 kr. som aktionærlån, senere omklassificeret til yderligere løn, hvoraf 152.090 kr. var påklaget. Disse udgifter omfattede rejser (til USA, Tyskland, Tjekkiet), restauration, repræsentation, gaver, transport, reparation, tidsskrifter, edb-udgifter (laptops, iPod), småanskaffelser (keyboard, webcam, chat boards, malerier, TV, lamper) og tilgang af aktiver (tillægsplader, lænestol, kontorstole, sofa). SKATs begrundelse var igen manglende dokumentation og udgifternes private karakter. Klageren fastholdt, at udgifterne var erhvervsmæssige og nødvendige for selskabets drift, og at mange af de indkøbte genstande var flyttet med til selskabets nye erhvervslokaler. Han bestred SKATs påstande om privat anvendelse og manglende dokumentation, og henviste til, at revisors forbehold i regnskaberne ikke nødvendigvis betød manglende bilag eller erhvervsmæssig relevans.