Bogføringsloven § 9

Efter § 9, stk. 1, i den gældende bogføringslov, skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Efter § 7, stk. 2, i den gældende bogføringslov, skal registreringer så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Efter § 6, stk. 2, i den gældende bogføringslov skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet, hvis der rettes i regnskabsmaterialet.

Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringerne efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisning hertil.

Det foreslåede, der viderefører de gældende krav i bogføringsloven til kontrolspor, er nødvendigt for, at offentlige myndigheder og revisor skal kunne foretage en efterfølgende kontrol af de foretagne registreringer. Bilag er defineret i forslagets § 3, nr. 5, som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Forslaget indebærer, at bilag skal forsynes med en entydig identifikation, som muliggør tilvejebringelse af bilaget ud fra registreringerne i bogføringen.

Efter forslagets § 9, stk. 1, 2. pkt. skal hver registrering indeholde oplysning om den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Forslaget, der viderefører indholdet i den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. vil sikre, at oplysninger om f.eks. registreringsdatoen, der i mange situationer - typisk ved varesalg - vil svare til transaktionsdatoen, er til stede. Transaktionsdatoen skal altid fremgå af bilaget, jf. forslagets § 9, stk. 2, for at kunne identificere kontrolsporet.

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2., 1. pkt., skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, hvori transaktionerne foretages. I det foreslåede er kravet ikke videreført, men der er dog ikke tiltænkt en materiel ændring, idet kravet i forslagets § 7, stk. 1, om at transaktioner skal registreres i bogføringen snarest muligt, i praksis vil sikre en vis kronologi i registreringerne. Dette endvidere sammenholdt med kravet i forslagets § 11, der sikrer, at transaktioner, der er relevante for en lovpligtig indberetning eller angivelse, skal registreres inden for indberetnings- eller angivelsesfristen. I tilfælde, hvor en virksomhed f.eks. registrerer transaktioner på baggrund af indgående bilag, vil rækkefølgen dog afhænge af tidspunktet for modtagelse heraf.

Efter forslagets § 9, stk. 2, skal bilag indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil.

I forslagets § 3, nr. 4, defineres kontrolsporet som de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed.

Bilagene skal gøre det muligt at konstatere, om alle transaktionerne registreres i den rigtige periode og med det rigtige beløb.

Som nævnt ovenfor er bilag defineret i § 3, nr. 5, som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Beskrivelser af eventuelle ændringer i de variable, som indgår i de automatisk genererede registreringer, f.eks. ændringer i rentesatser m.v., og fra hvornår de pågældende ændringer har fået virkning, anses som nødvendig dokumentation.

Efter forslagets § 3, nr. 5, 2. pkt., forstås ved eksterne bilag, dokumentation der hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Baggrunden for kravet i det foreslåede stk. 2, 2. pkt., er, at eksterne bilag naturligt anses for mere pålidelige end bilag, der udstedes af den bogføringspligtige selv. Der kan dog være situationer, hvor der ikke udstedes et eksternt bilag, fordi den bogføringspligtige selv udsteder et bilag til f.eks. leverandøren i forbindelse med modtagelse af varerne. Dette er f.eks. ofte tilfældet i landbruget, hvor et slagteri normalt ikke modtager en faktura fra landmanden, men i stedet udsteder en afregningsmeddelelse, som sendes til landmanden. Desuden kan det i ganske særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med vareimport, være meget vanskeligt og omkostningstungt at fremskaffe en egentlig købsfaktura.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at foretages der rettelser i bilagsmaterialet, skal det oprindelige indhold og indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle rettelser i bilagsmaterialet skal kunne dokumenteres. Rettes allerede foretagne registreringer, skal det ske ved særskilte rettelsesposteringer. Dette er allerede i dag praksis i langt de fleste digitale bogføringssystemer. Rettelsesposteringen skal dokumenteres ved et internt bilag, der som minimum henviser til den oprindelige fejlpostering med angivelse af fejlårsag og type.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 6, stk. 2 i den gældende bogføringslov.