Maskeret udbytte: Hævninger og overførsler fra selskabskonto ikke godtgjort anvendt til selskabets drift
Dato
27. oktober 2021
Hoved Emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udbytte, Hovedanpartshaver, Dokumentationskrav, Driftsomkostninger, Selskabsbeskatning, Aktieindkomst, Bevisbyrde
Sagen omhandlede, hvorvidt hævninger og overførsler fra et selskabs bankkonti skulle anses som maskeret udbytte til selskabets eneanpartshaver for indkomstårene 2016 og 2017. Klageren var direktør og eneanpartshaver i et selskab, der handlede med brugte telefoner. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 3.958.150 kr. for 2016 og 1.047.797 kr. for 2017, idet de mente, at overførslerne og hævningerne var sket i klagerens personlige interesse og dermed udgjorde skattepligtigt udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.
Klageren gjorde gældende, at langt størstedelen af overførslerne var erhvervsmæssige og relaterede til indkøb af mobiltelefoner og reservedele fra udenlandske leverandører, primært Kina. Klageren fremlagde 14 fakturaer fra en kinesisk leverandør og en udtalelse fra leverandørens CEO, der bekræftede modtagelse af betalinger til udligning af fakturaer. Desuden blev en rejseafregning på 14.400 kr. fremlagt som dokumentation for en forretningsrejse for klageren og hans samarbejdspartner (bror).
Skattestyrelsen fastholdt deres afgørelse og anførte, at der manglede tilstrækkelig dokumentation for overførslernes erhvervsmæssige karakter. De påpegede, at selskabets regnskaber og bogføring ikke var fremlagt, og at der var uoverensstemmelser mellem de fremlagte bilag og selskabets momsangivelser vedrørende import. Specifikke kritikpunkter omfattede:
- Inkonsekvenser på fakturaer (forkert adresse, firmanavn og en kontaktperson, der ikke var ansat i selskabet).
- Manglende fragtdokumentation for de angivelige varekøb.
- Manglende erhvervsmæssig begrundelse for rejseudgiften, især da den også dækkede klagerens bror.
- En række andre overførsler, som Skattestyrelsen ikke kunne konstatere en erhvervsmæssig relation til, herunder betalinger til et universitet, en ferie og betydelige beløb til andre udenlandske selskaber, samt kontante hævninger.
Skattestyrelsen fremhævede, at klageren som eneanpartshaver havde fuldmagt til selskabets bankkonti og dermed rådighed over de kontante hævninger. De henviste til, at det ikke er en betingelse for beskatning af maskeret udlodning, at pengene er tilgået hovedanpartshaverens egen bankkonto, men at dispositionerne er sket i hovedanpartshaverens interesse og uden erhvervsmæssig realitet for selskabet. Beløbene skulle beskattes som aktieindkomst i henhold til Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1 og 4.
Dato | Betalingsmodtager | Beløb (kr.) |
---|---|---|
8. december 2017 | [university] vedrørende ”[person5]” | 38.962,16 |
29. december 2017 | [person6] vedrørende ”Holiday 2018” | 22.200 |
16. juni 2016 | [virksomhed6] | 60.000 |
15. oktober 2017 | [person7] | 10.000 |
14. november 2017 | [person7] | 47.300 |
12. december 2016 | [virksomhed7]y | 50.000 |
26. september 2016 | [virksomhed8] | 17.000 |
2016-2017 | [virksomhed9] Limited | 3.019.100 |
2016-2017 | [virksomhed10] Limited | 1.030.000 |
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, som fastslår, at alt, hvad der udloddes af et selskab til aktionærer, medregnes som udbytte til den skattepligtige indkomst.
Retten lagde til grund, at klageren som eneanpartshaver havde rådighed over selskabets bankkonti, og at overførslerne og hævningerne derfor var foretaget af klageren som opgjort af Skattestyrelsen. Bevisbyrden påhvilede herefter klageren for at godtgøre, at beløbene ikke var tilgået ham personligt eller anvendt i hans personlige interesse.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne og hævningerne fra selskabets bankkonti var medgået til dækning af selskabets udgifter. Dette blev begrundet med:
- At de fremlagte fakturaer i nogle tilfælde var påført en forkert adresse og et for selskabet uvedkommende navn.
- At der ikke var påvist en sammenhæng mellem fakturaerne og hævningerne vedrørende beløb og tid.
- At der ikke var fremlagt dokumentation for, at selskabet faktisk havde indkøbt varer fra udlandet.
- At udgiften til rejsebureauet ikke var godtgjort som afholdt i selskabets interesse.
Overførslerne og hævningerne blev derfor anset for at være tilgået klageren som maskeret udbytte.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Lignende afgørelser