Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af rådighed over selskabets bil samt maskeret udlodning i form af selskabsafholdte udgifter til ombygning og indretning af privatboligen, der var udlejet til selskabet, samt diverse andre driftsudgifter.
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bil, da selskabets BMW 740 Li havde været til rådighed for privat kørsel. Nævnet lagde vægt på, at bilen stod parkeret ved privatadressen uden for arbejdstid, at der ikke var ført kørselsregnskab, og at klageren og ægtefællen i perioder kun havde begrænset adgang til private biler. Selvom klageren fremlagde fraskrivelsesaftaler, blev disse anset for at være udarbejdet efter SKATs henvendelse, og uoverensstemmelser i benzinforbrug og rejseafregninger svækkede klagerens forklaring. Det forhold, at bilen angiveligt havde været meget på værksted, blev ikke anset for at begrænse rådigheden, da bilen i selskabets ejertid havde kørt ca. 10.000 km.
Klageren påstod, at bilen ikke havde stået til rådighed, da den var defekt og ofte på værksted. Hun henviste til, at hun og ægtefællen havde andre private biler til rådighed, og at manglende kørselsregnskab ikke i sig selv burde føre til beskatning, især med henvisning til retspraksis. Subsidiært ønskede hun beskatning reduceret til de perioder, hvor bilen var funktionsdygtig.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse. Retten fremhævede den skærpede bevisbyrde for hovedanpartshavere og fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at bilen ikke var til rådighed. Uoverensstemmelser i dokumentationen og tvivl om fraskrivelsesaftalernes ægthed blev fremhævet. Bilens tid på værksted blev ikke anset for at begrænse rådigheden, da den havde kørt 10.000 km i selskabets ejertid.
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af 444.547 kr. som maskeret udlodning, da selskabet havde afholdt udgifter til ombygning af klagerens private ejendom. Ombygningen af 1. salen fra råt loftsrum til bebøligt lokale var påbegyndt før lejeaftalen med selskabet, og fakturaer var stilet til klagerens ægtefælle. Nævnet mente, at ombygningen tilførte ejendommen en varig forbedring, og at lokalet kunne anvendes privat, samt at der ikke var retableringspligt ved lejemålets ophør.
Klageren påstod, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og i overensstemmelse med lejekontrakten, som pålagde selskabet at afholde udgifter til istandsættelse og indretning. Lokalerne skulle bruges til kontor og repræsentative formål, herunder kundebesøg og reparationer.
Landsskatteretten nedsatte den maskerede udlodning til 200.000 kr. Retten fandt, at ombygningen af det rå loftsrum til bebøligt areal primært vedrørte klageren som ejer af ejendommen og ikke var specifik specialindretning for selskabet. Selskabet havde således afholdt private udgifter, hvilket udgjorde en skattepligtig værditilvækst på ejendommen.
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af 267.490 kr. som maskeret udlodning for diverse udgifter afholdt af selskabet. Disse omfattede anskaffelser af TV-apparater, lamper, møbler, hårde hvidevarer, maling, el-artikler, autodrift, salgsomkostninger (vin, spiritus, slik mv.) og småanskaffelser. Nævnet bemærkede, at mange af genstandene ikke var til stede ved SKATs besøg, og at der manglede dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse. Flere fakturaer var desuden stilet til klagerens ægtefælle personligt.
Klageren påstod, at udgifterne var erhvervsmæssige driftsomkostninger, afholdt i selskabets interesse for at sikre et godt arbejdsklima, repræsentative formål ved kundebesøg, og til medarbejderpleje (f.eks. Playstation, køleskab, opvaskemaskine). Kameraer var brugt til produktudvikling, og vedligeholdelse var i henhold til lejekontrakten.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse. Mange af de indkøbte genstande blev anset for at være af privat karakter, og manglende tilstedeværelse af genstandene samt manglende formkrav for repræsentationsudgifter understøttede antagelsen om privat forbrug. Udgifter til bilreparationer kunne heller ikke dokumenteres at vedrøre selskabets varebil.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatning af fri bil. Klageren blev anset for skattepligtig af værdien af fri bil med 220.123 kr. i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse.
Vedrørende ombygningsudgifter ansatte Landsskatteretten den maskerede udlodning til 200.000 kr., hvilket var en nedsættelse fra Skatteankenævnets ansættelse på 444.547 kr. Dette blev fastsat skønsmæssigt ud fra værditilvæksten på ejendommen, da ombygningen af 1. salen, der tidligere var et råt loftsrum, blev anset for at vedrøre klageren som ejer af ejendommen og ikke som specialindretning for selskabet. Udgifterne blev derfor anset for private udgifter afholdt af selskabet, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende diverse udgifter afholdt af selskabet som maskeret udlodning på 267.491 kr. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Mange af de indkøbte genstande (f.eks. TV-apparater, hårde hvidevarer, Playstation, Svanestole) blev anset for at være af privat karakter eller ikke længere til stede i selskabets lokaler. Udgifter til øl, vin, spiritus, slik og personlige fornødenheder blev også anset for private udgifter, ligesom udgifter til bilreparationer, der ikke kunne dokumenteres at vedrøre selskabets varebil. Dette var i overensstemmelse med Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med beløb relateret til maskeret udlodning og beskatning af fri bil og fri telefon. Klageren, der var eneejer og direktør i et anpartsselskab, bestred SKATs afgørelse og gjorde gældende, at de afholdte udgifter var driftsudgifter for selskabet og ikke afholdt i hendes personlige interesse.
Selskabet, der oprindeligt drev detailsalg af streetwear, skiftede navn og klageren overtog eneejerskabet. Klageren oplyste, at hun videreførte sin personligt drevne konsulentvirksomhed via selskabet, da det var hendes "drøm og passion" at udbyde kurser og coaching. De omstridte udgifter omfattede kurser, konferencer, transport, autodrift, parkeringsafgifter, sponsorbidrag, kontingenter, tryksager, reklame samt værdi af fri bil og telefon.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 189.312 kr. for 2009 og 40.000 kr. for både 2010 og 2011. SKAT anså de fleste udgifter som selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse, hvilket førte til beskatning som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Værdien af fri bil og telefon blev beskattet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1.
Klageren fastholdt, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for selskabets aktivitetsændring. Hun argumenterede for, at selv hvis udgifterne ikke var fradragsberettigede for selskabet, var der ikke tale om maskeret udlodning, da de ikke var afholdt i hendes personlige interesse. Subsidiært gjorde hun gældende, at uddannelsesrelaterede omkostninger skulle anses som lønaccessorium og være skattefrie i henhold til Ligningsloven § 31.
Vedrørende fri bil anførte klageren, at der ikke var grundlag for beskatning, da hendes private kørselsbehov blev dækket af ægtefællens bil. Hun henviste til praksis, der viser, at formodningen om rådighed over fri bil kan afkræftes uden et kørselsregnskab, hvis det private kørselsbehov er dækket på anden vis, og selskabets anskaffelse af bilen er erhvervsmæssigt begrundet. Klageren oplyste desuden, at selskabets bil havde stået parkeret ved butikken, og nøglerne blev opbevaret der.
Sagen drejede sig om beskatning af en hovedaktionær for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren blev anset for skattepligti...
Læs mereSagen omhandlede klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2012, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)
