Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
En borger klagede over Aarhus Kommunes afslag på en ansøgning om beboerparkeringslicens, da borgerens bopæl lå 20 meter uden for den afgrænsede parkeringszone. Kommunen begrundede afslaget med, at en af betingelserne for at opnå en licens er, at ansøgeren har folkeregisteradresse inden for den pågældende zone.
Aarhus Byråd har fastlagt grænserne for beboerparkeringsområderne og har specifikt besluttet, at det område, hvor klageren bor (Ceresbyen), ikke er en del af ordningen. Klageren anførte, at der ikke var andre realistiske parkeringsmuligheder i nærområdet, og at udgifterne til privat parkering var for høje.
Vejdirektoratet vurderede lovligheden af kommunens afgørelse. Kommuner kan i henhold til Vejlovens § 90, stk. 2 og Færdselslovens § 92, stk. 1 fastsætte regler for parkering. De nærmere regler findes i Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje, hvoraf det fremgår af § 8, at kommunen kan udstede beboerlicenser og opstille saglige vilkår herfor.
Vejdirektoratet fandt, at Aarhus Kommunes krav om, at ansøgeren skal have folkeregisteradresse inden for zonen, er et sagligt og lovligt vilkår. Da klageren ikke opfyldte dette krav, var kommunens afslag berettiget.
| Part | Argument | Juridisk Hjemmel | Afgørelse |
|---|---|---|---|
| Borger | Bor kun 20 meter uden for zonen og har behov for parkering. | Billighedsbetragtninger |
| Afvist |
| Aarhus Kommune | Beboerlicens kræver folkeregisteradresse inden for zonen. | Vejlovens § 90, stk. 2 | Opretholdt |
| Vejdirektoratet | Kommunens vilkår om bopæl i zonen er sagligt og i overensstemmelse med loven. | Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje § 8 | Opretholder kommunens afgørelse |
Vejdirektoratet opretholder Aarhus Kommunes afgørelse af 3. februar 2022.
Kommunen var berettiget til at give afslag på lægevalg, da den 20-årige ikke opfyldte én af betingelserne for at vælge den pågældende læge, der havde lukket for tilgang. Det havde ikke betydning, at han boede hos sin mor, der var tilmeldt lægeklinikken.
SkatteministerietLovforslaget har til formål at give kommunerne mulighed for at etablere nulemissionszoner i afgrænsede byområder for at mindske luft- og støjforurening lokalt. Samtidig justeres den eksisterende miljøzoneregulering, herunder regler for sanktioner og undtagelser.
Lovforslaget introducerer nye bestemmelser, der giver kommunalbestyrelser mulighed for at etablere i et afgrænset byområde. Zonen kan enten omfatte (personbiler, mindre busser, motorcykler, knallerter, privat anvendte varebiler) eller (udvidet til også at inkludere erhvervsvarebiler, traktorer og lastbiler op til 12 tons).
Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Processen for etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone kræver høring af miljøministeren og inddragelse af offentligheden. Miljøministeren kan, efter forhandling med erhvervs-, justits- og transportministeren, gøre indsigelse mod kommunalbestyrelsens udkast til beslutning. Kommunalbestyrelsens beslutninger om nulemissionszoner kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
En beslutning om nulemissionszone får virkning for private køretøjer efter mindst seks måneder fra offentliggørelsen og for erhvervskøretøjer efter mindst 12 måneder. Tidligste ikrafttrædelse for nulemissionszoner er 1. januar 2026.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler for definitionen af et afgrænset byområde (baseret på statistisk bybegreb, uden strategiske vejnet og områder med virksomheder afhængige af konventionel transport) og for køretøjers overholdelse af nulemissionskrav (forventes at omfatte el- og brintkøretøjer).
Undtagelser fra nulemissionskravene omfatter køretøjer benyttet af politiet, redningsberedskabet, forsvaret og fremmede militære styrker. Miljøministeren kan fastsætte yderligere generelle undtagelser (f.eks. for taxier, sygetransport, handicapkøretøjer og beboere i zonen). Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene efter regler fastsat af miljøministeren, især for at undgå ekspropriationslignende indgreb. Kommunalbestyrelsens dispensationsafgørelser kan ikke påklages.
Busser med tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder inkluderes eksplicit i miljøzonekravene for personbiler, hvilket sikrer, at de omfattes af krav om partikelfilter og samme bødeniveau (1.500 kr.).
Forsvarets køretøjer: Forsvarets militære køretøjer (med militære nummerplader) og køretøjer benyttet af fremmede militære styrker undtages helt fra miljøzonekravene. Forsvarets civile køretøjer er fortsat kun undtaget under særlige omstændigheder.
Udenlandske køretøjer: Miljøministeren får bemyndigelse til at kræve, at alle udenlandske køretøjer registrerer deres overholdelse af miljøzonekravene på www.miljoezoner.dk, medmindre oplysninger kan hentes direkte fra det pågældende lands køretøjsregister.
Akut kørsel: Miljøministeren kan fastsætte regler, der tillader privat akut kørsel (f.eks. til hospital) ind i miljøzoner med et ikke-godkendt køretøj, hvor registrering af undtagelsen kan ske efterfølgende inden for ca. to dage.
Sanktioner og bøder: Straffeansvaret for overtrædelser af miljøzone- og nulemissionszonereglerne forældes efter to år (mod tidligere fem år for miljøzoner). Der indføres absolut kumulation for bøder ved overtrædelse af miljøzonekravene, hvilket betyder, at bødens samlede størrelse som udgangspunkt ikke nedsættes ved flere overtrædelser. Dog vil flere overtrædelser med samme køretøj i samme miljøzone inden for syv døgn (rullende uge) fremover kun blive betragtet som én overtrædelse.
Bødeniveauer for nulemissionszoner fastsættes til 2.500 kr. for personbiler, motorcykler, knallerter og varebiler, og 10.000 kr. for traktorer og lastbiler under 12 tons. For udenlandske køretøjer, der kører i miljøzone uden registrering, kan bøden nedsættes til 1.000 kr., hvis dokumentation for overholdelse af krav kan fremvises inden for 30 dage.
Politiet får beføjelse til at standse og undersøge køretøjer uden retskendelse for at kontrollere overholdelse af reglerne i både miljø- og nulemissionszoner. Politiet kan også tilbageholde transportmidler for at sikre betaling af bøder, sagsomkostninger eller konfiskation i sager om overtrædelse af miljø- og nulemissionszonereglerne samt førerens oplysnings- og dokumentationspligt.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog har miljøbeskyttelseslovens § 15 g, stk. 1 og 2, om nulemissionszoner, tidligst virkning fra den 1. januar 2026. Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler for busser med en tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder.
Denne bekendtgørelse udstikker de juridiske rammer for danske kommuners mulighed for at etablere, administrere og ophæve...
Læs mereDette lovforslag har til formål at fremme den grønne omstilling i byerne ved at give kommunerne nye værktøjer til at red...
Læs mere
