Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og udlejer vedrørende tilbagebetaling af et restdepositum på 3.892 kr. efter fraflytning. Lejernes Landsorganisation i Aarhus indbragte på vegne af lejer sagen for Huslejenævnet den 28. juli 2015, med påstand om tilbagebetaling af det resterende depositum samt en vurdering af rimeligheden af istandsættelsesudgifterne. Lejer fraflyttede den 11. marts 2014, og en ny lejer flyttede ind den 1. april 2014. Ejendommen blev solgt med overtagelsesdato den 1. januar 2015. Lejers krav blev først fremsat over for de nye ejere efter udløbet af den etårige forældelsesfrist i lejelovens § 7, stk. 1, 3. pkt. Nævnet skulle tage stilling til, om lejer havde ret til tilbagebetaling af depositum, samt om nævnet kunne vurdere rimeligheden af istandsættelsesudgifterne.
Huslejenævnet gav ikke lejer medhold i kravet om tilbagebetaling af restdepositum på 3.892 kr. Nævnet begrundede afgørelsen med, at kravet var forældet i henhold til lejelovens § 7, stk. 1, 3. pkt., da lejer ikke havde gjort kravet gældende over for de nye ejere inden for et år fra lejeforholdets ophør. Nævnet lagde til grund, at de nye ejere var i god tro omkring eventuelle krav. Vedrørende den tidligere ejer fandt nævnet, at denne også var frigjort for lejers krav, da den nye ejer havde overtaget alle forpligtelser vedrørende ejendommen. Nævnet afviste at tage stilling til spørgsmålet om istandsættelsesudgifternes rimelighed, da arbejdet allerede var udført, og genudlejning havde fundet sted. En vurdering heraf ville kræve en bevisførelse, som ikke kan finde sted for et huslejenævn. Denne del af sagen blev derfor afvist med henvisning til, at den i stedet kunne indbringes for boligretten.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandlede en lejers klage over manglende tilbagebetaling af et depositum på 8.200 kr. efter fraflytning. Lejeren ...
Læs mere
Sagen omhandler en tidligere lejers klage over manglende tilbagebetaling af et depositum på 12.900 kr. Lejeren opsagde l...
Læs mereNy bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger: Opdaterede regler for markedspris, afhændelse og dokumentationskrav