Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en eneanpartshavers skatteansættelse for indkomstårene 2009-2012, hvor SKAT har foretaget ændringer vedrørende værdi af fri bolig og fri motorcykel. Klageren er eneanpartshaver i et ApS, som ejer et A/S. Klageren modtager løn fra A/S og bor i en ejendom ejet af ApS. A/S har anskaffet en motorcykel, som klageren har benyttet.
SKATs afgørelse indebar en yderligere beskatning af fri bolig og fri motorcykel for de pågældende år. For fri bolig blev beregningsgrundlaget fastsat til ejendommens anskaffelsessum på 3.175.000 kr., da denne oversteg de offentlige ejendomsvurderinger. Værdien blev beregnet som 5% af anskaffelsessummen med tillæg af 1% af ejendomsværdien pr. 1. januar 2001, samt selskabets betaling af ejendomsskatter, el, vand og forsikringer. SKAT begrundede inkluderingen af forsikringsudgifter med, at det udgjorde sparet privatforbrug, selvom den oprindelige henvisning til Ligningsloven § 16, stk. 9 var forkert, og den korrekte henvisning burde være Ligningsloven § 16, stk. 3.
For fri motorcykel ansatte SKAT værdien til 5.000 kr. pr. måned fra anskaffelsestidspunktet i august 2011. Dette skøn blev baseret på, at klageren havde benyttet motorcyklen til et motorløb i Afrika, og der ikke forelå kørselsregnskab eller skriftlig aftale om benyttelsen. SKAT fastholdt, at motorcyklen var til rådighed, uanset klagerens oplysning om, at den ikke kunne køre. Beskatningen af både fri bolig og fri motorcykel blev foretaget som personlig indkomst i henhold til Personskatteloven § 3 og Personskatteloven § 4.
SKAT anvendte den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 med henvisning til, at klageren som eneanpartshaver var omfattet af Skattekontrolloven § 3b, da tilrådighedsstillelsen af frie goder udgjorde en kontrolleret transaktion. SKAT henviste til Højesterets dom i SKM2014.504.HR som støtte for denne fortolkning.
Klageren gjorde gældende, at den forlængede ligningsfrist ikke fandt anvendelse for indkomstårene 2009 og 2010, at forsikringsudgifter ikke skulle indgå i grundlaget for fri bolig, og at værdien af fri motorcykel var ansat for højt og skulle ophøre fra januar 2012, da motorcyklen angiveligt var totalskadet. Klageren foreslog en forholdsmæssig beregning af motorcyklens værdi baseret på tidligere afgørelser.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri bolig og fri motorcykel samt anvendelsen af den forlængede ligningsfrist.
Landsskatteretten fandt, at klagerens rådighed over den af selskabet ejede ejendom udgjorde en kontrolleret transaktion omfattet af Skattekontrolloven § 3b. Dette medførte, at den forlængede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse. Retten henviste til Højesterets dom i SKM2014.504.HR, der stadfæstede Vestre Landsrets dom i SKM2013.888.VLR, som fastslog, at et selskabs tilrådighedsstillelse af et formuegode til en eneanpartshaver og direktør er en kontrolleret transaktion.
Beskatning af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder sker efter Statsskatteloven § 4, litra b og inden for ansættelsesforhold efter Ligningsloven § 16, stk. 1. For hovedanpartshavere, der modtager udbytte i form af fri helårsbolig, skal værdien medregnes i den skattepligtige indkomst tillagt eventuelt sparet privatforbrug, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 5. Værdien af fri bolig skal ansættes efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9.
Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde beskattet klageren af selskabets afholdelse af udgifter til forsikring af ejendommen, da dette udgjorde sparet privatforbrug for klageren.
Da klageren modtog løn fra selskabet, der stillede motorcyklen til rådighed, skulle værdien af den frie motorcykel ansættes til markedsprisen efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 3. Landsskatteretten bemærkede, at ansættelsen af værdien af fri motorcykel beror på et skøn, jf. afgørelserne refereret i SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at den af SKAT skønnede markedsværdi på 5.000 kr. pr. måned var forkert. Retten afviste desuden klagerens argument om, at markedsværdien skulle beregnes efter en forholdsmæssig metode. Endvidere fandt retten ikke, at klagerens oplysninger om, at motorcyklen var skadet, kunne begrunde, at beskatningen skulle ophøre fra januar 2012, da det ikke var dokumenteret, at nummerpladen var afmonteret, eller at motorcyklen var totalskadet og ikke længere til rådighed.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af beskatningsgrundlaget for fri bil for indkomstårene 2008-2012. Klageren, hvis ægtefælle ejede 100 % af anparterne i et holdingselskab, havde en BMW 116i Advantage til rådighed. SKATs afdeling for økonomisk kriminalitet havde konstateret svig ved import og salg af køretøjer hos bilforhandleren, hvilket inkluderede den pågældende bil. SKAT forhøjede derfor værdien af fri bil med henvisning til en forkert angivet registreringsafgift, idet de mente, at bilens korrekte salgspris inkl. registreringsafgift udgjorde 330.480 kr. (senere justeret til 333.480 kr. af Landsskatteretten).
Klageren påstod, at skatteansættelserne skulle nedsættes til det selvangivne. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs afgørelse var uden hjemmel, da der ikke var dokumenteret en formel afgørelse om regulering af registreringsafgiften over for sælgeren. Det blev fremført, at beskatningen af fri bil i henhold til og dertilhørende forarbejder samt administrativ praksis ([SKM 2006.763 LSR], [TfS 1996, 724 TSS], [TfS 1997, 738 TSS]) skulle baseres på den fakturapris, som forhandleren faktisk anvendte ved indregistreringen. Klageren mente, at parterne ikke var interesseforbundne i medfør af , og at klageren var i god tro ved købet af bilen uden indflydelse på registreringsafgiftsberigtigelsen.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.
Derudover gjorde klageren gældende, at den udvidede forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke fandt anvendelse for indkomstårene 2008-2009, da der ikke var tale om en kontrolleret transaktion mellem klageren og selskabet, og henviste til Landsskatterettens afgørelse i SKM 2013.61 LSR. Subsidiært blev det påstået, at beregningsgrundlaget for fri bil skulle nedsættes med forskellen mellem den faktisk aftalte pris og den regulerede pris, svarende til 39.064 kr., da den regulerede pris ikke var betalt af klagerens selskab.

Sagen omhandlede beskatning af fri bolig for indkomstårene 2016-2019, hvor klageren, som eneanpartshaver i et holdingsel...
Læs mere
Sagen omhandler en eneanpartshavers beskatning af fri bil og fri bolig for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren, d...
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)