Beskatning af fri bil – Forhøjelse af beskatningsgrundlag grundet fejl i registreringsafgift – Anvendelse af forlænget ligningsfrist

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af beskatningsgrundlaget for fri bil for indkomstårene 2008-2012. Klageren, hvis ægtefælle ejede 100 % af anparterne i et holdingselskab, havde en BMW 116i Advantage til rådighed. SKATs afdeling for økonomisk kriminalitet havde konstateret svig ved import og salg af køretøjer hos bilforhandleren, hvilket inkluderede den pågældende bil. SKAT forhøjede derfor værdien af fri bil med henvisning til en forkert angivet registreringsafgift, idet de mente, at bilens korrekte salgspris inkl. registreringsafgift udgjorde 330.480 kr. (senere justeret til 333.480 kr. af Landsskatteretten).

Klageren påstod, at skatteansættelserne skulle nedsættes til det selvangivne. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs afgørelse var uden hjemmel, da der ikke var dokumenteret en formel afgørelse om regulering af registreringsafgiften over for sælgeren. Det blev fremført, at beskatningen af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 og dertilhørende forarbejder samt administrativ praksis ([SKM 2006.763 LSR], [TfS 1996, 724 TSS], [TfS 1997, 738 TSS]) skulle baseres på den fakturapris, som forhandleren faktisk anvendte ved indregistreringen. Klageren mente, at parterne ikke var interesseforbundne i medfør af Ligningsloven § 2, og at klageren var i god tro ved købet af bilen uden indflydelse på registreringsafgiftsberigtigelsen.

Derudover gjorde klageren gældende, at den udvidede forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke fandt anvendelse for indkomstårene 2008-2009, da der ikke var tale om en kontrolleret transaktion mellem klageren og selskabet, og henviste til Landsskatterettens afgørelse i SKM 2013.61 LSR. Subsidiært blev det påstået, at beregningsgrundlaget for fri bil skulle nedsættes med forskellen mellem den faktisk aftalte pris og den regulerede pris, svarende til 39.064 kr., da den regulerede pris ikke var betalt af klagerens selskab.

Fristen

Landsskatteretten fastslog, at den udvidede ligningsfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse. Klageren blev anset for omfattet af Skattekontrolloven § 3b via sin ægtefælles anpartsbesiddelser, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2. Højesteret har i afgørelsen SKM2014.504.HR fastslået, at beskatning af firmabil er en kontrolleret transaktion, og at bestemmelsen gælder for både hovedanpartshaver/selskabsforhold og direktør/arbejdsgiverforhold. Dette blev yderligere bekræftet af Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.464. Da SKAT sendte forslag om ændring den 19. august 2013 og traf afgørelse den 12. september 2013, var afgørelsen gyldig.

Værdien af fri bil

Landsskatteretten fandt, at værdien af fri bil skulle beregnes med udgangspunkt i bilens nyvognspris, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inklusive forhandleravance), registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Hvis SKAT konstaterer, at elementer, herunder avance, er overflyttet eller faktureret, så de ikke længere er omfattet af den afgiftspligtige værdi, kan transaktionerne tilsidesættes i relation til afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1.

På baggrund af mailkorrespondancen og de fremlagte tilbud fandt Landsskatteretten, at SKAT havde løftet bevisbyrden for, at der var sket overflytning af avance fra et afgiftspligtigt til et afgiftsfrit område. Der var således ikke blot tale om et objektivt salg med tab efterfulgt af et salg med avance, som nævnt i SKM.2014.718.LSR. Landsskatteretten fastslog derfor, at den korrekte nyvognspris var 333.480 kr. ekskl. eftermonteret udstyr. Som følge heraf skulle grundlaget for beskatning af fri bil ændres til 333.480 kr.

Beregningen blev foretaget som følger:

De endelige beskatningsbeløb blev fastsat til: